Sår som ikke heler

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Der kan være mange årsager til, at et sår ikke heler
  • En hyppig årsag hos ældre er nedsat blodforsyning
  • Men sår pga. kræft eller betændelse i huden kan også være årsag
  • Det er vigtigt at fastslå årsagen og herefter behandle såret

Hvad er et sår som ikke heler?

  • Et sår eller en hudforandring, som ikke heler, kan skyldes mange ting
  • Normalt er huden hos yngre mere robust end hos ældre, derfor får ældre lettere sår
  • Huden bliver tyndere og mere sårbar med alderen. En medvirkende årsag er, at blodforsyningen og dermed muligheden for at få næringsstoffer ud til huden bliver dårligere med alderen, men fedtlaget under huden bliver også tyndere med alderen
  • Når blodtilførslen er nedsat, fører dette med andre ord til, at der lettere dannes sår, og sårene har vanskeligere ved at hele
  • Både betændelse i huden og kræft i huden kan medføre sår, der ikke heler. Uanset ens alder

Faktorer som forstyrrer helingen

  • Nedsat blodtilførsel - se ovenfor
  • Betændelse i såret forstyrrer eller ødelægger sårhelingen og kan også føre til, at såret vokser i størrelse
  • Fremmedlegemer i et sår har samme effekt
  • Tryk mod såret
  • Udvikling af kræftceller i såret

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

  • Bensår - ofte skinnebens sår
    • Venøse sår
      • Skyldes dårlige vener, der ikke fører blodet tilbage til hjertet. Ofte ses hævelse (ødem) af forfod og ankel, åreknuder eller årebetændelse
      • De venøse bensår findes som regel på indersiden af anklen, de kan være store, med varierende dybde, skarpt afgrænsede, ofte smertefrie
    • Arterielle sår
      • Sår som skyldes manglende blodforsyning ofte på grund af åreforkalkning
      • Arterielle sår er ofte mindre dybe og udstansede og sidder på fod eller tæer
      • Sårene kan blive betændte og er oftere smertefulde
  • Tryksår/liggesår
    • Sengeliggende/immobile patienter med nedsat følesans kan nemt få tryksår. Men alle kan i princippet få tryksår ved trykbelastning af huden i mere end 3 timer. Forebygges med aflastning
  • Fodsår hos patienter med diabetes
    • Ses på de trykudsatte steder under fødderne
    • Sårene bliver ofte kroniske
  • Kræftsår
    • Især sår på soludsat hud hos ældre personer
    • Skyldes oftest hudkræft af typen basalcelle hudkræft og pladecelle hudkræft, se hudkraeft-basalcelle-og-pladecelle hudkraeft
    • Nogle typer hudkræft vokser frem over 10 år, andre typer hudkræft er mere aggressive, som fx modermærkekræft, se modermaerkekraeft-malignt-melanom 
    • Kræftsår kan også forekomme på slimhinderne i mund og på kønsorganer

Sjældne årsager, der forekommer i alle aldersgrupper

  • Modermærkekræft (malignt melanom) er en farlig kræftform, ofte mørkebrune eller sorte sår
  • Pyoderma gangrænosum
    • Sjældent forekommende
    • Tilstanden kan ses hos personer med kronisk betændelsessygdom i tarmen, gigtsygdom, blodkræft
    • En smertefuld sårdannelse med rødlilla, undermineret sårrand
  • Svampeinfektioner i huden, disse svampeinfektioner er næsten altid tropiske svampe
  • Andre tropesygdomme som leishmaniasis
  • Kønssygdomme som herpes, se herpes-genitalis og syfilis, se chanker copy medfører også sår, der dog heler spontant

Hvad kan jeg selv gøre?

  • De fleste af disse sår kan forebygges 
  • Forebyg hudkræft ved at undgå solen midt på dagen, brug solcreme med høj faktor
  • Personer med dårlige vener skal bruge kompressionsstrømper, og om muligt være fysisk aktive 
  • Personer med risiko for tryksår skal aflastes med luftmadras eller lignende aflastende madras og kørestolsbrugere skal bruge kørestolspude 
  • Hvis du har sukkersyge, er inspektion af fødderne og regelmæssig fodpleje vigtigt
  • Vær opmærksom på, at betændelse med bakterier og andre mikroorganismer i sig selv kan give sår

Kontakt egen læge

  • Hvis du har fået et sår, der ikke heler i løbet af nogle uger

Kontakt læge med det samme

  • Ved mistanke om kræftsår, fx sår i modermærker
  • Ved stærke smerter og misfarvning af fod eller ben

    Hvad gør lægen?

    Sygehistorie

    Spørgsmål lægen kan stille:

    • Hvor længe har du haft såret?
    • Hvordan opstod såret, var det i forbindelse med en skade?
    • Har du selv mistanke til årsagen?
    • Har du andre sygdomme? Fx diabetes
    • Har du kolde fødder, hvor langt kan du gå, før du får smerter i benene og må standse (vindueskikkersyndrom)?
    • Bruger du noget fast medicin?
    • Har du været ude og rejse?

    Lægeundersøgelsen

    • Lægen vil undersøge såret grundigt og eventuelt foretage en mere omfattende undersøgelse af dig, hvis der er mistænke om en tilgrundliggende sygdom

    Andre undersøgelser

    • Kan være nødvendige for at kortlægge eventuel tilgrundliggende sygdom
    • Det kan også være nødvendigt at tage en podning/vævsprøve af såret for at påvise eventuelle bakterier (infektion) eller for at udelukke, at det drejer sig om et kræftsår

    Henvisning til specialist eller sygehus

    • Ved mistanke om kræftsår henvises til specialist eller til sygehus
    • Både skinnebensår, fodsår, tryksår og diabetisk fodsår kan kræve kirurgisk behandling

    Illustrationer

    • Tryksår på anklen. Foto venligst udlånt af Danderm
    • Sår på siden af foden, der skyldes åreforkalkning hos patienten, arterielt sår. Foto venligst udlånt af Danderm
    • Kræftsår på næsen i form af en basalcellekræft. Foto venligst udlånt af Danderm

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Mette Mogensen

    overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen