Hvad er stafylokokker?
Stafylokokker er en fælles betegnelse for en gruppe bakterier, der hos mennesker forekommer som en del af den normale bakterieflora på huden og i svælget.
Stafylococcus aureus (gule stafylokokker) er den vigtigste stafylokok-type. På normal og intakt hud gør gule stafylokokker ingen skade. Hvis hudens barriere derimod er brudt, f.eks. pga. sår eller eksem, kan bakterierne trænge ind i kroppen og spredes lokalt i huden, eller spredes med blodet til andre dele af kroppen.
Gule stafylokokker kunne tidligere nemt behandles med almindelig penicillin. Kort tid efter penicillinets opdagelse blev nogle gule stafylokokker dog i stand til at nedbryde penicillin, hvilket gjorde dem resistente overfor penicillin. Dette førte til udvikling af et nyt stof kaldet methicillin, som bakterierne ikke kunne nedbryde. Methicillin kunne derfor bruges til at behandle penicillin-resistente gule stafylokokker.
En undergruppe af gule stafylokokker udviklede desværre siden resistens overfor meticillin. Det er den gruppe af bakterier, der kaldes MRSA – Meticillin Resistant Stafylococcus aureus. MRSA er ikke farligere end almindelige gule stafylokokker, men de er vanskeligere at behandle.
Forekomsten af infektioner med MRSA er øget betydeligt i de fleste lande over de seneste par årtier. Tidligere skete smitte med bakterierne især på hospitalerne, men MRSA spreder sig nu i tiltagende omfang uden for sygehusvæsenet.
I de fleste lande i Europa, i USA og i Japan udgør infektioner med MRSA i dag cirka halvdelen af alle infektioner med stafylokokker. I Skandinavien og Holland er situationen endnu knap så alvorlig. I disse lande er forekomsten af MRSA fortsat lav takket være en aktiv indsats fra sundhedsmyndighedernes side.
Antibiotika og resistens
Antibiotika er en samlet betegnelse for medikamenter, som anvendes til at behandle infektioner forårsaget af bakterier. Et antibiotikum kan dræbe bakterier, eller det kan svække dem så meget, at kroppen nemt kan bekæmpe dem.
Bakteriers arvemateriale (DNA) kan i nogle tilfælde ændre sig, så de bliver modstandsdygtige over for enkelte typer antibiotika. Bakterierne har da udviklet resistens, og behandling med det pågældende antibiotikum vil ikke længere være effektiv.
Der findes fortsat antibiotika, som er effektive overfor MRSA, de kan være mere besværlige at give (nogle gives direkte i blodbanen), er dyrere og giver flere bivirkninger end almindelige penicilliner.
MRSA-sygdomme
Hvis man har MRSA på huden, vil det i fleste tilfælde ikke medføre sygdom, og en rask person med påvist MRSA kaldes en MRSA-bærer.
Hvis MRSA imidlertid overføres til huden hos personer med åbne sår eller rifter, eller til personer med svækket immunsystem (f.eks. diabetes), kan disse bakterier forårsage alvorlige infektioner. Der kan opstå infektioner i sår og bylder, som er svære at behandle, eller blodforgiftning, som kan spredes til alle kroppens organer. Disse infektioner kan udvikle sig livstruende, blandt andet fordi almindelige antibiotika (penicilliner) ikke er virksomme overfor MRSA.
Hvis man opdager en MRSA-infektion hos en indlagt patient i en sygehusafdeling, skal patienten isoleres. Man vil udføre en række tiltag, for at smitten ikke spredes.
Hvad gøres der for at mindske MRSA-problemet?
Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer er fra 2016, og beskriver hvordan man håndterer MRSA. Her er det specificeret hvilke grupper af patienter, der skal testes i forbindelse med ophold på sygehus. Det gælder blandt andet alle, som har været indlagt på sygehus uden for Norden og Holland. Også sundhedspersonale, som har været indlagt eller har arbejdet i sundhedsvæsenet uden for Norden eller Holland, skal testes.
Der er klare retningslinjer for håndteringen af dette problem på sygehus, på plejehjem, i hjemmeplejen og i sundhedsvæsenet i øvrigt. Tidligere fik man udleveret et såkaldt MRSA-kort. Det er fra april 2023 udfaset.
Fornuftig anvendelse af antibiotika er en vigtig måde at holde andelen af MRSA-infektioner lav. Det vil sige, at antibiotika kun bruges ved infektioner med bakterier, men ikke ved virusinfektioner som forkølelser, influenza og COVID-19.
Vil du vide mere?
