Hvad er nekrotiserende fasciitis?
Nekrotiserende fasciitis / nekrotiserende bløddelsinfektion ("kødædende bakterier") er en sjælden, men livstruende infektion, som på kort tid kan ødelægge hud og underliggende væv (bindevæv, underhud, muskler og muskelhinder).
Tilstanden spreder sig diffust i vævet og til blodbanen, og udvikler sig hurtigt alvorligt med shock og skade på indre organer.
Hvad er symptomerne på nekrotiserende fasciitis?
- Pludseligt opståede kraftige smerter i et afgrænset område af kroppen, f.eks. et ben eller en arm
- I begyndelsen er der ikke nødvendigvis synlig påvirkning af huden - hudområdet over infektionen kan være blegt eller let mørkt misfarvet
- Efterhånden som tilstanden udvikler sig, kan der opstå rødviolet eller blålig misfarvning med sår og blærer i huden over infektionen
- Shock med lavt blodtryk og dårlig blodcirkulation - dette medfører forvirring og svær utilpashed hos den syge person
- Skader på de indre organer og livstruende hjertesvigt, hvis tilstanden ikke behandles hurtigt.
- Der kan også opstå et såkaldt streptokok-betinget toksisk shock syndrom (STSS), som er særlig alvorligt
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
- Kraftige og pludseligt opståede smerter i områder af huden, hvor
- der f.eks. har været et sår eller en rift, eller hvor man har fået et blåt mærke
- man nyligt er blevet opereret
- Smerterne efterfølges af feber og kulderystelser og ofte også af kvalme og opkastninger
Hvordan stilles diagnosen?
Da sygdommen udvikler sig meget hurtigt, er personer med nekrotiserende fasciitis som regel meget syge, når de ankommer til sygehus. Undersøgelse og behandling skal derfor foregå samtidigt:
- Der udtages blod til dyrkning, som kan påvise bakterier i blodet (blodforgiftning) - ved at finde ud af hvilke bakterier der er i blodet, er lægerne i stand til at afgøre, hvilken type antibiotika der skal bruges
- Vævsprøver udtaget fra det betændte område ved operation kan ligeledes undersøges for bakterier
- Røntgenundersøgelser, CT- og MR-skanning kan bruges til at påvise påvirkning af dybe bløddele og indre organer
Hvorfor får man nekrotiserende fasciitis?
Nekrotiserende fasciitis opstår ved, at bestemte typer af bakterier trænger ind i kroppen og spredes i hud, underhud, bindevæv og muskulatur:
- Via sår eller rifter i huden
- I forbindelse med operationer på tarm, galdeveje eller underliv
- Blodet kan føre bakterier fra et område af kroppen (f.eks. fra tandrods- eller halsbetændelse) til et andet, hvor vævet i forvejen er sygt (f.eks. vævsskade efter vold, trafikulykker eller lignende)
En række bakterier kan forårsage tilstanden, og oftest er der tale om en blanding af flere typer bakterier på en gang. Den mest almindelige enkelte type bakterie, som kan forårsage nekrotiserende fasciitis, er gruppe A streptokokker (GAS):
- GAS findes på huden og i næsesvælget hos mange mennesker, hvor den ikke nødvendigvis gør nogen skade
- Hvis bakterierne derimod trænger ind i kroppen, kan de medføre svære infektioner, hvoraf nekrotiserende fasciitis er en af de mest alvorlige tilstande
- En af forklaringerne på at GAS-bakterierne er så farlige er, at de er i stand til at danne forskellige typer af giftstoffer i kroppen
Normalt vil vores immunforsvar dræbe bakterier, så snart de trænger ind i kroppen. En række faktorer gør dog, at bakterierne kan få fodfæste i kroppen, hvorved man kan udvikle livstruende infektion. Disse faktorer er:
- Diabetes
- Høj alder
- Svækket immunforsvar
- Svær overvægt
- Stort forbrug af alkohol
- Hjertesvigt
- Åreforkalkning
Nekrotiserende fasciitis kan imidlertid også opstå hos unge og tidligere helt raske mennesker - især når der er tale om infektion med GAS.
Smitter nekrotiserende fasciitis?
Nekrotiserende fasciitis er ikke smitsom.
Hvordan behandler man nekrotiserende fasciitis?
Målet med behandlingen er at dræbe bakterierne i kroppen og at begrænse den skade, de kan medføre. Der kan også være behov for at behandle komplikationer, som allerede er opstået, såsom shock og skader på organer.
Det er helt afgørende, at behandlingen starter hurtigt:
- Store doser antibiotika givet direkte i blodbanen (intravenøst) - som regel giver man flere forskellige typer antibiotika
- Store mængder væske givet direkte i blodbanen og eventuelt også medicin for at øge blodtrykket (såkaldte pressorstoffer)
- Operation for at fjerne det betændte og døde væv - ved at fjerne vævet mindskes spredningen til andre områder
- I meget alvorlige tilfælde kan det komme på tale at fjerne arme eller ben (amputation) - amputation kan i disse tilfælde være livreddende
- Anden behandling, f.eks. dialyse (kunstig nyrefunktion), hvis der er opstået skader på nyrerne
- Trykkammer-behandling kan overvejes for at være sikker på, at vævet får ilt nok
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nekrotiserende fasciitis?
Nekrotiserende fasciitis er sjælden, og tilstanden kan ikke forebygges.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Forløbet ved nekrotiserende fasciitis er ofte hurtigt og dramatisk. Tiden fra sygdommen opstår, til behandlingen er i gang, er afgørende for, hvordan det vil gå en person med nekrotiserende fasciitis.
Hvis der går lang tid før behandlingen påbegyndes, er dødeligheden høj - hvis behandlingen sættes i gang hurtigt, mindskes dødeligheden betragteligt.
På grund af de store kirurgiske indgreb, som kan være nødvendige, kan der opstå senfølger, såsom store ar eller amputationer.
Hvor udbredt/hyppig er nekrotiserende fasciitis?
Sjælden. Man mener, at der er ca. 0,77 tilfælde pr. 100.000 personer om året i Danmark.
Vil du vide mere?
