Fakta
Det enkelte personalemedlem, der skal undersøges for MRSA, skal mundtligt og skriftligt informeres om at:
- Undersøgelse ved podning vil blive foretaget og anledningen hertil (jvf. risikosituationerne i Sundhedsstyrelsens vejledning)
- MRSA-positive personalemedlemmer vil blive instrueret i, sammen med deres husstand, at gennemgå en behandlingskur for at fjerne bakterien (jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning samt Sundhedsstyrelsens informationsbrev til MRSA-positive personer)
- MRSA-positive personalemedlemmer efter afsluttet behandlingskur vil blive kontrolpodet mindst fem gange (jvf. Sundhedsstyrelsens vejledning)
- Undersøgelsesresultaterne vil blive videregivet til arbejdsgiver i overensstemmelse med dispensation fra Helbredsoplysningsloven
Hvilket personale skal podes for MRSA?
Sundhedspersonale, dvs. personer, der varetager pleje, undersøgelse og behandling af patienter, skal inden de har kontakt med patienter screenes for MRSA, hvis de inden for de seneste 6 måneder har
Arbejdet på hospitaler, plejehjem og lignende uden for Norden (herunder studieophold)
Arbejdet på afdelinger i Danmark eller øvrige Norden med MRSA-udbrud (herunder studieophold)
Haft ophold eller arbejde under dårlige hygiejniske forhold (i f.eks. krigszoner eller flygtningelejre)
Boet eller haft husstandslignende kontakt med MRSA-positiv person
Været indlagt >24 timer på hospital uden for Norden
Har fået foretaget invasive indgreb på hospitaler uden for Norden, uanset opholdets længde
Derudover skal sundhedspersonale podes hver 6. måned, hvis
MRSA findes i husstanden eller hos anden nær kontakt
De månedligt eller oftere deltager i patientoverflytninger/patientarbejde udenfor Norden
De ugentligt eller hyppigere arbejder i en svinebesætning
Podning af personale og af gæstepersonale
Podning fra begge næsebor med en og samme podepind
Podning af svælg fra mandler (tonsiller) og bageste ganebuer (pharynx) med en og samme podepind
Podning fra hudforandringer såsom sår, eksem og bylder (abscesser) - der anvendes 1 podepind pr. prøvested
Podning fra eventuelle fremmedlegemer, så som stomier, urinkatetre og dialysekatetre - der anvendes 1 podepind pr. prøvested
Undersøgelsen kan foregå på arbejdsstedet eller hos egen læge. Selvpodning skal undgås, fordi det øger risikoen for falsk negative prøver.
Ved eksposition for MRSA i forbindelse med udbrud på arbejdspladsen, podes så vidt muligt før starten af dagens arbejde for at undgå, at personale, der kun er forbigående kontamineret, kategoriseres som MRSA-bærere
Eradikationshandling
Arbejdsforhold for personale med MRSA
Personale med påvist MRSA, men uden tegn på infektion, må som hovedregel gerne møde på arbejde, men skal snarest muligt modtage mundtlig og skriftlig information fra det lokale infektionshygiejniske afsnit eller den lokale klinisk mikrobiologiske afdeling/MRSA-enhed
I følsomme arbejdssituationer (f.eks. intensivafdelinger eller neonatalafsnit), ved individuelle risikofaktorer (f.eks. sår og kroniske hudlidelser), eller ved længerevarende bærertilstand, kan personale med MRSA blive omplaceret efter aftale med arbejdsstedet, indtil pågældende er fundet fri for MRSA
Der skal tages kontrolpodninger på dag 1, 7, 14 og 21 efter endt eradikationsbehandling - alle podninger skal være negative
Der foretages afsluttende kontrolpodning 6 måneder efter endt behandling - denne skal også være negativ
Vil du vide mere?