Denguefeber skyldes smitte med denguevirus. Smitten overføres af myg.
Sygdommen kan medføre influenza-lignende symptomer og udslæt. Personer, der smittes for anden gang, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge.
Denguefeber findes i alle tropiske områder og er især udbredt i f.eks. i Thailand, Vietnam, Indien, Filippinerne, Caribien og Brasilien. Rundt regnet 20 % af verdens befolkning bor i områder med denguefeber.
Symptomerne opstår som regel et par dage efter, at man er blevet smittet (2-5 døgn). Nogle får milde, influenzalignende symptomer, som hurtigt går over. Andre får mere udtalte symptomer som er
Smerterne i led og muskulatur er ofte så stærke, at tilstanden også kaldes "break bone fever".
De fleste får desuden et rødligt udslæt på ansigt, hals og bryst, som kommer efter et par dage. Udslættet kan blive ganske udtalt med efterfølgende kløe og afskalning.
Figuren nedenfor illustrerer de hyppigste symptomer ved denguefeber.
Symptomerne varer som regel en uge, og derefter er de fleste raske. Træthed og muskelsmerter kan dog vedvare i mange uger efter overstået sygdom. Enkelte kan dog efter nogle dage få nye symptomer, som ligner de forrige.
Personer, som bliver smittet med denguefeber for anden gang, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge. Til en start vil symptomerne minde om ukompliceret denguefeber, hvor feberen aftager efter 4-7 dage. Det afløses imidlertid af en kritisk fase, hvor væsken i blodkarrene trænger ud i væv og hulrum i kroppen (f.eks. bug- og brysthule), fordi blodkarrene bliver utætte. Det betyder faldende blodtryk med shock til følge. Der kan også tilkomme alvorlige blødninger i huden og i mave-tarm-kanalen.
I områder, hvor denguefeber er almindelig, stilles diagnosen på sygehistorien.
I Danmark stilles diagnosen ved at påvise antistoffer mod denguevirus i en blodprøve, eller ved at påvise selve virus (antigen eller genteknologiske undersøgelser).
Denguevirus overføres gennem stik fra hunmyg, primært Aedes aegypti, men i de senere år også myggen Aedes albopictus ("asiatisk tigermyg").
Denguevirus findes i fire undertyper (serotype 1-4), og det er kun mennesker, der kan blive smittet med og blive syge af denguefeber.
Denguevirus kan ikke smitte direkte fra menneske til menneske, dvs. myg er nødvendige for at viderebringe smitten.
På billedet nedenfor fra en byggeplads i Singapore, informerer entreprenøren om, at man på denne byggeplads sørger for, at der ikke efterlades dåser, bøtter og lignende med stillestående vand, hvor myg kan formere sig (Klik her for at se en større version af billedet)
Nej.
Der findes ingen specifik behandling af denguefeber. Eftersom sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke. Hos de fleste gælder samme forholdsregler som ved influenza, nemlig at man tager det med ro, til man har det bedre.
Paracetamol kan anvendes mod smerterne i muskler og led, og det nedsætter også feberen.
Hvis du tror, at du kan være smittet med denguevirus, bør du søge læge. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at blive indlagt på sygehus.
Den sikreste måde at forhindre smitte er at beskytte sig mod myggestik. I modsætning til malariamyggen stikker denguefeber-myggen om dagen, især om morgenen og ud på eftermiddagen.
Aedes-myg lever store dele af tiden indendørs i byområder. Man bør derfor dække huden til med langærmet trøje eller skjorte, lange bukser og sokker. Man bør anvende dietyltoluamid- (DEET-) holdig myggespray på huden.
Tøj og myggenet kan behandles med permetrin, der dræber myg og andre insekter, som sætter sig på det behandlede materiale.
Det bedste er at anbringe et myggenet rundt om sengen, og at have myggenet i dør- og vinduesåbninger. Myg gemmer sig ofte under sengen, i møbler og inde i skabe. Rum, som har myggenet i vinduer, kan gøres myggefri ved at spraye rummet for lukkede vinduer i nogle timer før sengetid og efterfølgende kun lufte ud gennem myggenettene i vinduerne.
Hotelværelser med aircondition er som regel fri for myg.
En vaccine mod denguefeber er nu tilgængelig (Qdenga®). Vaccinen overvejes ved rejser/ophold på over 4 uger i lande med kendt høj forekomst af dengue - som hovedregel kun til personer, som tidligere har haft denguefeber. Bivirkninger er hyppigt forekommende. Disse vil hyppigst være lette-til-moderate kliniske symptomer så som hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og udslæt efter første dosis. Vaccinen skal gives to gange med tre måneders mellemrum, og man skal derfor bestille tid til vaccination i god tid inden afrejse.
I sjældne tilfælde kan denguefeber kompliceres af blødninger fra mave-/tarmkanalen og af shock (kritisk lavt blodtryk)
Ja, men kun med en anden undertype - man bliver altså immun overfor infektion med den samme undertype af denguevirus (serotype 1-4), som man tidligere har haft.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
