Forkølelse er en infektion i de øvre luftveje, som skyldes virus
Symptomer som ondt i halsen, almen sygdomsfornemmelse, let feber, snue/løbende næse, tilstoppet næse og hoste
En forkølelse varer typisk ½-2 uger. Hosten kan dog godt vare ved i et par uger
Man kan ikke behandle selve forkølelsen, men man kan lindre symptomerne på forskellig vis
Mange forskellige virus og undertyper af virus forårsager forkølelse - i praksis er det derfor umuligt at udvikle en vaccine
Hvad er forkølelse?
Forkølelse er en infektion i de øvre lufteveje, som skyldes et virus.
Hvad er symptomerne på forkølelse?
Symptomerne er genkendelige. Man har ondt i halsen, føler sig alment syg og har evt. let feber i starten. Dertil kommer snue/løbende næse, tilstoppet næse og hoste.
Sekretet fra næsen ("snottet") starter med at være vandtyndt, men bliver efterhånden tykkere og gulligt, hvilket kan mistolkes som bihulebetændelse.
Symptomerne er mest udtalte efter 3-4 døgn, og er som regel helt væk efter 7-10 døgn.
Børn får i deres første leveår ofte høj feber, når de er forkølede. De spiser kun lidt, bliver utilpasse og sover uroligt på grund af tilstoppet næse.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen giver sig selv ud fra det typiske forløb af sygdommen. En eventuel undersøgelse hos lægen vil som regel kun vise lidt røde slimhinder på ganebuer og i svælget samt sekret fra næsen.
Det er som regel ikke nødvendigt at tage blodprøver.
Hvorfor bliver man forkølet?
Forkølelse er en virussygdom, som angriber næsen og svælget. Forskellige virus kan medføre en infektion i de øvre luftveje, oftest er det et såkaldt rhinovirus. Blandt de virus, der giver forkølelse, er der flere hundrede forskellige undertyper.
Tiden fra man bliver smittet, til man bliver syg, er som regel 2-3 døgn
Efter en forkølelse er man immun over for det virus, man lige har været syg af. Derimod er man fortsat modtagelig overfor andre virus, som man ikke tidligere har haft. Det er derfor, at man livet igennem kan blive ved med at blive forkølet.
Smitte sker ved, at forkølede personer udskiller virus ved at hoste, nyse og pudse næse. Det meste smitte sker formentlig indirekte på følgende måde: Når den syge person hoster og nyser i hånden eller gnider sig i næse- og øjenomgivelser, vil viruspartikler afsættes på hænderne. Viruspartiklerne kan dernæst afsættes på overflader (dørhåndtag, vandhaner o.lign.), som raske personer berører og efterfølgende overfører til egne slimhinder i mund, næse eller øjne.
Den direkte smittemåde, altså at en forkølet person hoster eller nyser i nærheden af en rask person, hvorved viruspartiklerne overføres direkte til den raske persons næseomgivelser og øjenslimhinder, finder formentlig kun sted i mindre omfang, idet der kræves tæt fysisk kontakt.
Hvis man er udsat for fysisk eller psykisk stress, kan man lettere blive syg.
Børn i institutioner bliver hyppigt smittet, og det samme gælder spædbørn med ældre søskende.
Hvordan behandler man forkølelse?
Forkølelser går over af sig selv. Der er intet medicin, som kan forebygge, helbrede eller afkorte forkølelser.
Antibiotika virker ikke mod forkølelse, og anvendes derfor ikke. Antibiotika kan give unødvendige bivirkninger som diarré, svampeangreb på hud og slimhinder, udvikling af resistens (modstandsdygtighed) hos bakterier i miljøet, og er derudover spild af penge.
Man kan dog anvende medicin til at lindre symptomerne. De mest brugte præparater er næsedråber, hoste- og slimløsende midler.
Medicin
Man kan om nødvendigt tage et smertestillende håndkøbsmiddel, f.eks. paracetamol, for at mindske hovedpine og feber
Næsespay får blodkarrene i slimhinden til at trække sig sammen og lindrer vejrtrækningen gennem næsen. Næsedråber kan derfor bedre søvnen
Hostesaft og slimløsende har derimod ikke nogen sikker gavnlig effekt, hverken hos børn eller voksne
Langvarig hoste hos børn giver mistanke om astma. Af den grund har mange anbefalet at bruge astmamedicin til at behandle forkølelser. Behandling af langvarig hoste, som ikke skyldtes astma, med astmamedicin var dog uden effekt sammenlignet med såkaldt placebo ("snydemedicin").
Hvad kan jeg selv gøre?
Drik rigelig væske - f.eks. vand eller juice. Derved forebygger man, at man kommer i underskud af væske
Hvil dig i det omfang du føler behov for det, selv om hvile ikke er en betingelse for at blive rask
Når man ligger ned, kan det være en god ide med en stor pude under hovedet; derved mindsker man som regel tætheden i næsen
Undgå så vidt muligt fysisk og psykisk stress
Træner man regelmæssigt, kan man godt prøve at træne, selv om man er forkølet. Får man det værre, skal man selvfølgelig holde op.
Se animation om øvre luftveje
Alternativ medicin
Solhat (Echinacea). Solhat-produkter er ikke effektive - hverken til at behandle eller forebygge forkølelse
Indtagelse af vitamin C anbefales ikke
Zink - anbefales ikke. Studier har ikke vist entydig effekt
Hør lægen fortælle om hoste
Børnehave, vuggestue og dagpleje
Børn i børnehave, vuggestue og dagpleje bør blive hjemme, hvis de har feber over 38 grader, eller hvis de er medtaget i en grad, så de ikke kan deltage i de almindelige aktiviteter i institutionen.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre forkølelse?
Håndhygiejne
Smitte foregår hovedsageligt indirekte ved kontakt med virus på overflader. Derfor er håndhygiejne meget vigtig. Både håndsprit, vand og sæbe uskadeliggør forkølelsesvirus.
Man bør naturligvis også så vidt muligt undgå tæt fysisk kontakt med forkølede personer for at forebygge direkte smitte.
Vaccination
Det store antal virus gør, at det i praksis er umuligt at udvikle en vaccine.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De allerfleste bliver raske helt af sig selv, uden at der kommer andre komplikationer. I nogle tilfælde kan en forkølelse dog føre til halsbetændelse, bihulebetændelse, mellemørebetændelse eller lungebetændelse.
Hvor udbredt/hyppig er forkølelse?
Så godt som hele befolkningen rammes en eller flere gange årligt af forkølelse
Børn kan have adskillige forkølelser om året. Voksne har typisk 2-4 forkølelser om året
Børn i alderen ½-3 år bliver ramt særligt ofte
Forkølelse er en af de almindeligste årsager til besøg hos lægen