Hvad er enterovirus?
Enterovirus er en stor gruppe RNA-virus, som forekommer i hele verden og kan give forskellige infektioner hos mennesker.
Personer der er smittet med enterovirus udskiller virus i afføringen og luftvejssekret i nogle uger. Smitte sker oftest ved indtagelse af virus gennem munden enten ved direkte kontakt til en smittet person eller ved at indtage forurenet vand eller fødevarer.
De mest kendte enterovirus er nok poliovirus-type 1-3, som kan medføre polio - også kaldet børnelammelse. Polio var indtil midten af 1950´erne en almindelig sygdom i Danmark, men ses ikke længere efter indførelse af poliovaccination i børnevaccinationsprogrammet. Globalt er poliovirus type 2 og 3 udryddet, og der ses kun få tilfælde af polio på grund af vild poliovirus type 1.
Der findes mere end 100 forskellige enterovirustyper, som udover poliovirus også omfatter Coxsackievirus A, Coxsackivirus B og Echovirus.
Siden 1970 har man opdelt nye enterovirus i gruppe A-D og givet dem et nummer fx Enterovirus D68.
Hvad er symptomerne på enterovirus?
De fleste infektioner med enterovirus er uden symptomer eller viser sig som en mild feber sygdom med eller uden udslæt.
Man kan, afhængig af typen af enterovirus, også se alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse og betændelse i hjertemusklen.
Hvordan stilles diagnosen?
I nogle tilfælde kan diagnosen alene stilles på symptomerne. Enterovirus kan påvises i afføring eller ved podning fra halsen eller øjet ved en PCR-test.
Ved hjernehindebetændelse eller hjernebetændelse kan enterovirus tilsvarende påvises i spinalvæske, som tages ud ved en rygmarvsprøve.
Forskellige varianter af enterovirussygdom
Over 90 % af infektioner forårsaget af enterovirus er uden symptomer eller giver kun uspecifik febersygdom. Når der forekommer sygdom, varierer sygdommens forløb og alvor, afhængig af alder, køn og hvor stærkt ens immunforsvar er.
Nogle sygdomme så som virushjernehindebetændelse og nogle sygdomme med udslæt kan skyldes mange forskellige undertyper af enterovirus, mens andre hovedsageligt er forårsaget af bestemte typer af enterovirus.
Typisk går der 3-5 dage fra smitte, til man begynder at få symptomer.
Udslæt i hud og slimhinder
Infektion med forskellige typer af coxsackevirus og echovirus kan vise sig ved feber og forskellige udslæt, nogle gange ledsaget af udslæt på slimhinden i mundhulen. Udslættet kan ligne det, man ser ved andre virusinfektioner, som mæslinger og røde hunde. Det kan også vise sige som små hudblødninger (kaldet petekkier) og give mistanke om smitsom meningitis. Med undtagelse af hånd-fod-mundsygdom er disse udslæt ikke særprægede nok til, at man kan sige, hvilket virus de skyldes.
Feberen ved disse sygdomme varer kun i 24-36 timer.
Hånd-fod-mund-sygdom
- Hånd-fod-mund-sygdom skyldes coxsackievirus A, som forårsager akut sygdom, oftest hos små børn
- Barnet får symptomer i 2-3 dage i form af feber, blærer på indersiden af kinderne og på tungen samt udslæt på hænder, fødder og balderne.
Herpangina
- Herpangina skyldes coxsackievirus A, som giver udslæt med blærer på slimhinden ved mandlerne, i ganen og bag i svælget.
- Sygdommen ses som regel hos børn i alderen 3 til 10 år
- Symptomerne er feber og hals - og synkesmerter
Infektioner i centralnervesystemet
Akutte infektioner i centralnervesystemet forekommer i alle aldre, men er sjældne. Hjernehindebetændelse (meningitis) er den hyppigste, mens hjernebetændelse (encefalitis) forekommer meget sjældnere. Visse enterovirus (poliovirus, enterovirus A71 og D68) angriber nerveceller i hjernen og rygmarven og kan medføre akutte lammelser.
Viral hjernehindebetændelse
- Viral hjernehindebetændelse skyldes oftest infektion med virus af typen gruppe B coxsackievirus og echovirus og ses hyppigst hos børn under 1 år
- Hos spædbørn er sygdommens forløb præget af feber og irritabilitet. Større børn og voksne får feber op til 40ºC, hovedpine, nakkestivhed, lysskyhed, kvalme og opkastninger
- Hjernebetændelse kan komplicere forløbet af en virushjernehindebetændelse hos nogle få og viser sig ved nedsat bevidsthed eller kramper. Langt de fleste børn bliver dog helt raske i løbet af 3-7 dage, mens symptomerne kan vare lidt længere hos voksne
- I et studie fra Danmark var Enterovirus årsag til 20 % (50/252) af alle tilfælde af hjernehindebetændelse, der opstår på grund af virus
Polio
- Polio med lammelser, børnelammelse, er en akut sygdom med feber med virushjernehindebetændelse og svaghed eller lammelse i arme eller ben
- Polio forekommer ikke længere i den vestlige verden
Sporadiske tilfælde af akut lammelse ses også ved andre typer af enterovirus, de vigtigste er enterovirus A71 og D68.
Muskellammelsen forårsaget af ikke-polio virus af enterotypen er mindre alvorlig end poliovirus-lammelser. Lammelserne er som regel ikke varige.
Øjeninfektioner
- Enterovirus kan give en meget smitsom infektion i øjnene, som kaldes akut hæmorragisk konjunktivitis
- Symptomerne er smerter, lysskyhed, hævet øjenlåg og blødning på undersiden af den yderste bindehinde i øjet (konjunktiva)
- Tilstanden går over af sig selv, og den fører sjældent til varige synsforstyrrelser
- Symptomerne når deres maksimum i løbet af 2-3 dage og svinder i løbet af 10 dage uden komplikationer
Myalgia epidemica (Bornholmsk syge)
- Sygdommen, også kaldet Devil´s grip, blev i 1933 beskrevet af en dansk læge på Bornholm, Ejner Sylvest, deraf navnet Bornholmsk syge
- Dette er en akut sygdom, hvor man får feber og anfald af smerter og kramper i muskulaturen i bryst og mave
- De fleste tilfælde opstår som udbrud om sommeren blandt unge og voksne mennesker
- Gruppe B coxsackievirus er den vigtigste årsag
- De fleste er syge i 4-6 dage
- Børn har en mildere sygdom end voksne
- Tilstanden kan nogle gange minde om alvorlige sygdomme som bakteriel lungebetændelse, blodprop i lungerne, hjerteinfarkt, akutte mavesmerter og herpes zoster infektion (helvedesild)
Betændelse i hjertet (myoperikarditis)
Sygdommen opstår som regel både i hjertesækken (perikardiet), som sidder rundt om hjertet og i hjertets muskulatur (myokardiet).
Hos ældre børn og voksne varierer alvoren af myoperikarditis. Sygdommen kan være uden symptomer eller blive livstruende med hjertesvigt og død. Gruppe B coxsackievirus er den hyppigste virale årsag.
Diabetes mellitus
Flere studier viser, at enterovirus er en vigtig miljømæssig faktor i forbindelse med udviklingen af type 1-diabetes mellitus. Det er ikke den eneste årsag, men spiller en medvirkende rolle inden for en multifaktoriel patogenese.
Graviditet
Enterovirusinfektioner passerer kun i ringe grad moderkagen og giver derfor sjældent sygdom hos fostret.
Infektioner hos nyfødte
Nyfødte er meget sårbare for enterovirus. Selv om de fleste typer giver milde og forbigående sygdomme, kan nogle være i stand til at forårsage alvorlig sygdom (coxsackievirus B serotype 2-5 og echovirus 11). Hos nyfødte kan der komme betændelse i hjertemusklen (myokarditis) og leverbetændelse (hepatitis), som har en høj dødelighed.
Infektioner hos immunsvækkede
Infektioner med enterovirus kan medføre vedvarende, nogle gange alvorlige (og i nogle tilfælde livstruende) infektioner hos personer med nedsat immunforsvar.
Hvorfor får man enterovirus?
Virus udskilles i afføringen overføres og smitter gennem forurenede hænder, genstande, legetøj, forurenet vand eller fødemidler. Særligt spædbørn og småbørn, som bruger ble, er hyppige smittekilder. Virus findes også i spyt og sekret og kan smitte via nys, hoste eller tæt kontakt.
Blandt voksne har 30-80 % antistoffer mod de almindeligste enterovirus-typer, som udtryk for, at de har haft disse infektioner tidligere.
Enterovirus er normalt associeret med udbrud og pandmier, men nogle typer kan forårsage store, verdensomspændende udbrud (såkaldte pandemier).
Inkubationstiden (tiden det tager fra smitte til sygdom) afhænger af typen og sygdomsmanifestationer. Kortvarige febersygdomme kommer ofte efter en inkubationsperiode på 3-7 dage.
For alle enterovirus gælder formodentlig, at virus smitter mest de første to uger efter infektion.
Er enterovirus arveligt?
Nej, enterovirus infektion er ikke arvelig.
Hvordan behandler man enterovirus?
De fleste infektioner med enterovirus går over af sig selv og kræver oftest ingen behandling. Undtagelse kan være akut myokarditis, som kan være livstruende, og akut viral hjernehindebetændelse, som kan give udtalte symptomer.
Mulighederne for behandling ved de alvorlige infektioner er dog begrænsede. Det skyldes, at der ikke findes nogen effektiv medicin mod virus.
Det er vigtig at forebygge smitte med enterovirus. Man kan forebygge spredning af enterovirus ved at vaske hænder ofte og grundigt.
Gravide, der er tæt på terminen, bør undgå kontakt med personer, som mistænkes at have infektion forårsaget af enterovirus.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan opsøge læge for at få stillet diagnosen, hvis du har symptomer forenelige med enterovirus infektion.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre enterovirus?
Bortset fra polio er det ikke muligt at vaccinere mod enterovirus. Dog er der en vaccine mod EV-A71, som er godkendt i Kina.
God håndhygiejne, specielt efter toiletbesøg, er det vigtigste man kan gøre for at undgå spredning af enterovirus.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommen er oftest med relativ milde symptomer og går over af sig selv, dog afhængig af hvilket enterovirus, der er tale om.
Er enterovirus farligt?
Enterovirus er som regel ikke farlig, men kan i enkelte tilfælde give alvorlig infektion. Ved infektion med poliovirus er der risiko for komplicerende følgetilstande.
Hvor udbredt/hyppig er enterovirus?
- Infektioner med enterovirus forekommer året rundt, men er i Danmark hyppigst sommer og efterår (juni-oktober)
- Alle aldersgrupper kan blive ramt af enterovirus, men spædbørn og børn er mest udsatte. 75 % af enterovirusinfektioner ses hos børn under 15 år.
- Af ukendte grunde er drenge/mænd mere udsatte for smitte end piger/kvinder
Kan jeg få enterovirus mere end én gang?
Ja, man kan få enterovirus infektioner flere gange med forskellige typer af enterovirus. Dvs. at man godt kan blive smittet med forskellige typer enterovirus, men man kan ikke få infektion med et enterovirus, som man tidligere har haft.
Vil du vide mere?
