Omgangssyge (virus)

Raquel Martin Iguacel

Speciallæge

Fakta

  • Omgangssyge er en virusinfektion i mave-tarm-kanalen. Hyppige årsager er novovirus ("Roskildesyge"), rotavirus, adenovirus, sapovirus og astrovirus

  • De typiske symptomer er pludselig diarré, kvalme, opkast og mavesmerter. Feber kan forekomme.

  • Opkast ophører ofte efter 1-2 døgn, mens diarréen kan vare nogle dage længere (4-7 dage). Ved norovirus er forløbet ofte kortere

  • Smitte sker via afføring og opkast, fx gennem hænder, overflader og genstande. Mad og vand kan også være kilde til smitte

  • De fleste bliver raske af sig selv. Det vigtigste er at få nok væske

  • Spædbørn, små børn, skrøbelige ældre og personer med nedsat immunforsvar har større risiko for væskemangel og alvorligt forløb

Hvad er omgangssyge?

Omgangssyge er en akut virusinfektion i mave-tarm-kanalen. Norovirus er en af de hyppigste årsager og kan give udbrud, fx i familier, daginstitutioner, plejehjem og på hospitaler. Norovirus kaldes også Roskildesyge. Andre virus, som kan give omgangssyge, er rotavirus, sapovirus, adenovirus og astrovirus.

Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper og forekommer hele året, men er hyppigere i vinterhalvåret.

Der går oftest ca. 1-3 døgn fra smitte til symptomer, afhængigt af hvilket virus der er årsagen. Ved norovirus er det typisk 12-48 timer.

Hvad er symptomerne på omgangssyge?

Typiske symptomerne er:

  • Kvalme og opkast

  • Vandig diarré

  • Mavesmerter eller mavekramper

  • Eventuelt feber, hovedpine og muskelsmerter

Det vigtigste at være opmærksom på er væskemangel. Tegn på væskemangel kan være:

  • Tørst og tør mund

  • Sparsom eller mørk urin

  • Svimmelhed eller udtalt træthed

  • Hos børn: sløvhed, få våde bleer, færre tårer og indsunkne øjne.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan som regel stille diagnosen ud fra symptomerne. Afførings- eller blodprøver er normalt ikke nødvendige ved et mildt og kortvarigt forløb.

Prøver kan være relevante ved alvorlig eller langvarig sygdom, hos personer med nedsat immunforsvar, eller ved mistanke om et udbrud.

Hvorfor smitter omgangssyge?

Virus spredes især fra person til person via afføring eller opkast og gennem forurenede hænder, overflader og genstande. Smitte kan også ske gennem mad og vand.

God håndvask er vigtig for at begrænse smitten. Vask hænder grundigt med vand og sæbe efter toiletbesøg og bleskift og før madlavning og måltider.

Hvordan behandles omgangssyge?

De fleste behøver ingen særlig behandling. Sygdommen går som regel over af sig selv. Det vigtigste er at forebygge væskemangel.

Medicinsk behandling eller indlæggelse er sjældent nødvendig.

Gode råd ved omgangssyge 

  • Drik ofte og gerne små mængder væske ad gangen, især hvis du kaster op

  • Ved tegn på væskemangel er væskeerstatning (ORS) fra apoteket bedst egnet, fordi den indeholder en passende blanding af væske, salt og sukker

  • Undgå store mængder sodavand, juice og andre meget sukkerholdige drikke som primær væskeerstatning

  • Spædbørn bør fortsat ammes

  • Spis almindelig mad efter appetit

  • Det er som regel ikke et problem at spise mindre i nogle dage, hvis man får væske nok

  • Probiotika er ikke nødvendige; evidensen for, at de forkorter diarréens varighed, er begrænset

  • Medicin mod diarré bør som udgangspunkt ikke anvendes ved akut infektiøs diarré uden rådgivning fra læge

  • Antibiotika virker ikke mod selve virusinfektionen

Hvornår skal jeg søge læge?

Kontakt læge ved:

  • Meget lidt eller mørk urin

  • Udtalt tørst, sløvhed eller svimmelhed

  • Vedvarende opkast, så det ikke er muligt at drikke

  • Blod i afføring eller opkast

  • Stærke eller tiltagende mavesmerter

  • Høj feber eller markant påvirket almentilstand

  • Symptomer, der ikke bedres som forventet

Hos børn bør man især reagere, hvis barnet er sløvt, kun drikker ganske lidt eller har få/ingen våde bleer.

Der bør være særlig opmærksomhed på spædbørn, små børn, skrøbelige ældre og personer med nedsat immunforsvar eller alvorlig kronisk sygdom.

Ved svær væskemangel kan indlæggelse blive nødvendig for at erstatte væsketabet. Indlæggelse er dog sjældent nødvendig.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre omgangssyge?

God håndhygiejne er det vigtigste for at begrænse smitte.

  • Vask hænder grundigt med vand og sæbe, især efter toiletbesøg og bleskift og før madlavning og måltider.

  • Ved norovirus (Roskildesyge) er håndsprit alene ikke tilstrækkeligt og kan ikke erstatte håndvask med vand og sæbe

  • Rengør toilet, håndtag og andre kontaktflader grundigt

  • Fjern opkast og afføring med det samme. Rengør og desinficér derefter området grundigt

  • Vask tøj og sengetøj, der er blevet forurenet med opkast eller afføring

  • Undgå at lave mad til andre, mens du er syg

  • Bliv hjemme, mens du har diarré og opkast. Ved norovirus (Roskildesyge) bør personer, der håndterer mad eller passer andre, vente med at gå på arbejde mindst 48 timer efter, symptomerne er ophørt

  • Børn kan som udgangspunkt vende tilbage til institution, når de er raske, og afføringen er normal. Ved norovirus (Roskildesyge) bør barnet at blive hjemme i 48 timers efter, at diarré og opkast er ophørt

Se  film om opkast og diarré hos børn, fra Børnelægernes Børnetips

Hvordan udvikler sygdommen sig?

  • De fleste bliver raske af sig selv i løbet af få dage

  • Opkast varer typisk 1-2 døgn, mens diarréen kan vare 4-7 døgn

  • Langvarige eller alvorlige forløb ses især hos spædbørn, små børn, og særligt sårbare personer

Er omgangssyge farligt?

For de fleste er omgangssyge mild og går over af sig selv. Væskemangel er den vigtigste komplikation og kan især være alvorlig hos små børn, skrøbelige ældre og personer med nedsat immunforsvar.

Hvor hyppig er omgangssyge?

Der findes ikke præcise tal, da almindelige tilfælde af omgangssyge ikke skal anmeldes til myndighederne. Men især på institutioner er der stor risiko for spredning, da virus smitter let.

Kan jeg få omgangssyge mere end én gang?

Ja. Der findes flere forskellige virus, som kan give omgangsssyge, og man kan også få fx norovirus flere gange.

Findes der en vaccine?

Der findes en vaccine mod rotavirus til spædbørn. Den kan anvendes i alderen 6-24 uger og beskytter mod alvorlig rotavirusinfektion. Vaccinen findes i Danmark, men indgår ikke i det offentligt betalte børnevaccinationsprogram.

Der findes aktuelt ingen godkendte vacciner mod norovirus, sapovirus, astrovirus eller adenovirus.

Vil du vide mere?

Kilder

Referencer

  1. Stuempfig ND, Tobin EH, Seroy J. Viral Gastroenteritis. 2026.. PubMed

Fagmedarbejdere

Raquel Martin Iguacel

Overlæge, klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen