Gastroenteritis, viral

Raquel Martin Iguacel

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen er oftest klinisk

  • Ved behov for ætiologisk diagnostik påvises virus i fæces ved PCR-analyse. Dette kan være relevant ved alvorligt eller atypisk forløb, hos immunsupprimerede samt ved mistanke om udbrud

Behandling

  • Forebygge og behandle dehydrering

  • God hånd- og miljøhygiejne for at begrænse smittespredning

  • Der findes ikke specifik antiviral behandling 

Henvisning

  • Ved moderat til svær dehydrering, påvirket almentilstand eller manglende mulighed for tilstrækkelig peroral rehydrering

  • Lavere tærskel hos spædbørn, skrøbelige ældre og immunsupprimerede

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Akut viral gastroenteritis er en klinisk diagnose karakteriseret ved akut indsættende diarré, ofte ledsaget af opkast, kvalme og/eller abdominale smerter

  • Det klinisk billede kan ikke med sikkerhed adskille viral gastroenteritis fra gastroenteritis forårsaget af bakterier, parasitter eller ikke-inektiøse tilstande

  • De væsentligste virale årsager er:

    • Norovirus

    • Rotavirus

    • Sapovirus

    • Astrovirus

    • Enteriske adenovirus, især type 40 og 41

  • Ved behov for specifik mikrobiologisk diagnostik anvender PCR-baserede metoder. Dette har i vid udstrækning erstattet elektronmikroskopi og antigebaserede metoder

Sygehistorie

  • Inkubationstid er ved de hyppigste virale gastroenteritter typisk omkring 1-2 døgn

  • Hyppigste symptomer er:

    • Kvalme

    • Opkast

    • Vandig, ublodig diarré

    • Abdominale kramper

    • Eventuel hovedpine og myalgi

    • Feber forekommer ofte, men er sjældent høj - ved norovirus ses dog undertiden feber op til 39°C

Kliniske fund

  • Objektive fund afhænger primært af graden af dehydrering

  • Vurder:

    • Almentilstand

    • Tørst

    • Slimhinder (tørre)

    • Øjne (indsunkne, nedsat tåreflåd)

    • Hudturgor (nedsat)

    • Kapillærrespons (forlænget)

    • Diurese (nedsat/oliguri)

    • Puls (evt. takykardi)

    • Blodtryk (evt. hypotension ved svær dehydrering)

    • Eventuelt akut vægttab

  • Sværhedsgrad (baseret på estimeret vægttab):

    • Let dehydrering - akut tab af 5% af kropsvægten. Patienten er typisk upåvirket, med normal puls og kapillærrespons.

    • Moderat dehydrering - tab af 5-10% af kropsvægten. Let øget puls, forsinket kapillærrespons, tørre slimhinder, nedsat diurese

    • Alvorlig dehydrering - tab >10% af kropsvægten. Takykardi, evt. hypotension, betydeligt forlænget kapillærrespons, letargi eller nedsat bevidsthedsniveau

  • Hos børn bør der være særlig opmærksomhed på dehydrering, da små børn kan udvikle betydeligt væske- og elektrolyttab

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Mikrobiologiske undersøgelser er som udgangspunkt ikke nødvendig ved et mildt, selvlimiterende forløb

  • Afføringsprøve til PCR kan overvejes ved:

    • Alvorligt eller langvarigt forløb

    • Immunsuppression

    • Atypiske symptomer

    • Mistanke om udbrud (fx institution, plejehjem, restaurant)

    • Når resultatet har konsekvens for smittehåndtering

  • Ved udbrud kan de såkaldte Kaplan-kriterier anvendes som klinisk/epidemiologisk alternativ til laboratoriepåvisning. Kriterierne er opfyldt, hvis:

    • Over 50% i gruppen kaster op

    • Sygdomsvarighed er 12-60 timer

    • Inkubationstiden er 24-48 timer

    • Der er ikke anden forklaring på sygdommen (dvs. negative undersøgelser for tarmpatogene bakterier og evt. parasitter)

  • Ved moderat til svær dehydrering kan blodprøver være relevante med henblik på vurdering af:

    • Elektrolytter

    • Nyrefunktion

  • Vedrørende PCR-prøvetagning for virus:

    • Prøven bør helst tages inden for 48-72 timer efter symptomdebut, hvor sensitiviteten er højest

    • Virus kan dog ofte stadig påvises op til 5-7 dage efter symptomdebut, om end med aftagende sensitivitet

    • Ved udbrudsopklaring kan norovirus påvises op til 7 dage efter debut uden nævneværdigt sensitivitetstab og stadig med rimelig sensitivitet i op til 2 uger

    • Prøven sendes uden transportmedium

Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus

  • Da sygdommen er selvlimiterende, er det kun undtagelsesvist, at intravenøs væsketerapi bliver nødvendig

Prøvetagning og forsendelse af prøver ved mistanke om norovirusinfektion

  • Fæces er den foretrukne prøvemateriale, da virus lettere isoleres herfra og påvises lettest tidligt i sygdomsforløbet. Prøven bør tages så tidligt som muligt, helst inden for de første sygdomsdøgn

  • Afføringsprøve

    • Fæces uden tilsætning, mindst 1ml.

    • Prøven anbringes i steril prøvebeholder uden transportmedium

    • Prøven emballeres i beskyttelseshylster med proplåg og sendes samme dag

  • Opkast

    • Opkast kan anvendes som alternativt prøvemateriale

    • 5 ml. uden tilsætning i fæcesrør

  • Ved rekvirering bør kliniske symptomer/diagnose samt tidspunkt for sygdomsdebut angives

  • Ved mistanke om viral gastroenteritis kan en bred gastroenteritis-virus-PCR anvendes. Prøver kan undersøges på lokalt/regionalt klinisk mikrobiologisk laboratorium efter gældende lokale retningslinjer eller rekvireres hos SSI. SSI's panel omfatter rotavirus A, adenovirus, sapovirus, norovirus og astrovirus

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til diarré, særligt bakterielle infektioner:

    • Bakteriel gastroenteritis

    • Parasitær gastroenteritis

    • Medikamentelt udløst diarré

    • Inflammatorisk tarmsygdom

    • Andre ikke-infektiøse årsager til akut diarré

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge og behandle dehydrering

  • Korrigere eventuelle elektrolytforstyrrelser

  • Forebygge smittespredning

Generelt om behandlingen

  • De fleste af patienterne har ikke behov for behandling, da tilstanden er selvlimiterende

  • Behandlingen er primært symptomatisk

  • Rehydrering er den vigtigste behandling

  • Der findes ikke specifikke antivirale lægemidler

  • Statens Serum Institut har udarbejdet informationsmateriale for håndtering af norovirusudbrud

Håndtering i almen praksis 

  • Vurder graden af dehydrering og patientens almentilstand.

  • Informér patient/forældre om:

    • Tilstrækkeligt væskeindtag, og ved behov anvendelse af oral rehydreringsopløsning (ORS) med elektrolytter

    • Tegn på tiltagende dehydrering

    • Hvornår der bør søges lægehjælp

    • Håndhygiejne og begrænsning af smittespredning

Peroral rehydrering

  • Ved ukompliceret gastroenteritis uden tegn på dehydrering anbefales rigeligt væskeindtag og kost efter tolerance

  • Ved let til moderat dehydrering er ORS førstevalg

    • Kommercielle ORS-produkter med glukose og elektrolytter foretrækkes ved dehydrering pga. standardiseret sammensætning, og fås på apoteket

    • Er ORS ikke tilgængelig, kan en hjemmelavet sukker-saltopløsning bruges midlertidigt

      • 1 liter vand, 1/2 teske salt og 6-8 teskeer sukker

    • Meget sukkerholdige drikke som sodavand, juice, sportsdrikke bør ikke anvendes som primær rehydreringsvæske, da de ikke har en hensigtsmæssig elektrolyt- og kulhydratsammensætning

  • Små og hyppige mængder kan være lettere at tolerere ved samtidig opkast.

    • Hos børn 2-10 år kan der som tommelfingerregel gives 100-200 ml. væske efter hver løs afføring

  • Ved utilstrækkelig peroral rehydrering eller svær dehydrering, se afsnittet "Henvisning" vedrørende intravenøs rehydrering og indlæggelse

  • Hos spædbørn, små børn, skrøbelige ældre og patienter med betydende komorbiditet bør tærsklen for klinisk revurdering og eventuel indlæggelse være lavere

  • Probiotika: Evidensen for, at probiotika kan forkorte diarréens varighed, er begrænset1

Medicinsk behandling

  • Kvalmestillende behandling, som kan overvejes ved indlæggelse

  • Antidiaretika (loperamid): Bør som udgangspunkt ikke anvendes ved akut infektiøs gastroenteritis 3

Forebyggende behandling

  • Omhyggelig håndhygiejneer centralt

    • Hos børn i daginstitutioner har et program for håndvask før madlavning og efter toiletbesøg vist sig at reducere antallet af diarrétilfælde med op mod 30%2

  • Ved udbrud skal smittebegrænsende indsat især rette sig mod:

    • Person-til-person-smitte

    • Kontamineret mad og vand

    • Kontaminerede overflader og omgivelser

  • Vacciner:

    • Rotavirus

      • Rotavirusvaccine (Rotarix) er en levende svækket oral vaccine, som kan anvendes til spædbørn i alderen 6-24 uger. Vaccinationsserien består af to doser med mindst 4 ugers interval. Første dosis gives fra 6-ugers-alderen og skal være afsluttet senest ved 24-ugers-alderen

      • Vaccinen giver høj grad af beskyttelse mod alvorlig rotavirusgastroenteritis (studier viser typisk >85%) og har i lande med vaccinationsprogram medført en betydelig reduktion i alvorlig sygdom og indlæggelser.45

      • Vaccinen er ikke en del af det danske vaccinationsprogram

    • Norovirus, sapovirus, adenovirus og astrovirus:

      • Der findes ingen godkendt vaccine

Henvisning

  • Indlæggelse overvejes ved:

    • Svær dehydrering

    • Kredsløbspåvirkning

    • Manglende mulighed for sufficient peroral rehydrering

    • Betydelige elektrolytforstyrrelser

    • Markant påvirket almentilstand

  • Der bør være lavere tærskel for vurdering hos:

    • Spædbørn og små børn

    • Skrøbelige ældre

    • Immunsupprimerede

    • Patienter med betydende komorbiditet

Opfølgning

  • Personer med diarré og opkast bør være hjemme, indtil symptomerne er ophørt

  • Fødevarepersonale og sundhedspersonale med patientkontakt bør først genoptage arbejdet 48 timer efter symptomophør

  • Kontrol af afføringsprøve er ikke nødvendig

Daginstitution og skole

  • Børn med diarré eller opkast holdes hjemme og kan vende tilbage, når de er raske og afføringen er normal

  • Ved norovirus (Roskildesyge) anbefales 48 timer symptomfrihed før tilbagevenden

  • Ved rotavirus bør man være opmærksom på, at barnet kan udskille virus i afføringen i op til 10 dage efter symptomophør, selvom det ikke ændrer anbefalingen om 48 timers symptomfrihed

  • Ved udbrud intensiveres håndhygiejne og rengøring af toiletter, puslepladser, legetøj og kontaktpunkter

  • Spild af opkast eller fæces fjernes straks, efterfulgt af rengøring og relevant desinfektion

Udbrud i sundhedsinstitution

  • Patienter med mistænkt eller påvist viral gastroenteritis isoleres på enestue med eget toilet/bad

  • Ved flere tilfælde kan kohorteisolation anvendes

  • Isolation og sygemelding af personalet opretholdes som hovedregel til 48 timer efter symptomophør

  • Ved norovirus lægges der særlig vægt på håndvask med vand og sæbe, da alkoholbaseret hånddesinfektion har mindre sikker effekt mod norovirus

  • Handsker, beskyttelsesbeklædning og ved risiko for stænk relevant ansigtsbeskyttelse anvendes efter gældende retningslinjer

  • Spild af fæces eller opkast rengøres og desinficeres straks

  • Ved ophør af isolation foretages slutrengøring og relevant desinfektion

Anmeldelse og håndtering af udbrud

  • Almindelige virale gastroenteritter, herunder norovirus, er ikke individuelt anmeldelsespligtige.

  • Ved usædvanlig udbredelse eller uforklaret ophobning af tilfælde kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed

  • Ved institutionsudbrud (daginstitutioner, plejehjem, hospitaler) inddrages lokal infektionshygiejnisk organisation; uden for institutioner håndteres udbrud som regel af den kommunale sundhedstjeneste

  • Ved mistanke om vand- eller fødevarebåren infektion kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed og SSI

  • Ved mistanke om et fødevarebårent udbrud, fx flere syge efter samme restaurantbesøg eller måltid, kontaktes desuden Fødevarestyrelsen

  • Norovirus-positive prøver fra fødevarebårne udbrud kan indsendes gratis til SSI til karakterisering

     

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Inkubationstide er typisk 1-2 døgn

  • Opkast ophører som regel efter 1-2 døgn

  • Vandig diarré varer oftest 4-7 døgn

  • Ved norovirus er sygdomsforløbet ofte kortere end ved rotavirus og enterisk adenovirus - de fleste er raske igen efter ca. 3 døgn

  • De fleste tilfælde helbredes spontant

  • Langvarig viral gastroenteritis kan forekomme hos immunsupprimerede

Komplikationer

  • Dehydrering

  • Elektrolytforstyrrelser

  • Sjældent alvorlige komplikationer hos særligt udsatte patienter

  • Hos immunsupprimerede kan infektionen bliver langvarig

Prognose

  • Prognosen er generelt god, når sufficient rehydrering er muligt.

  • Dehydrering er den vigtigste årsag til alvorligt forløb

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Akut infektion i mave-tarm kanalen forårsaget af virus

  • Inddeles efter ætiologisk agens

  • Blandt de hyppigste årsager er norovirus, rotavirus men også adenovirus, astrovirus og sapovirus1

Forekomst

  • Den hyppigste årsag til infektiøs gastroenteritis

  • Forekommer globalt og i alle aldersklasser

  • Hyppigst og alvorligst hos mindre børn

  • Norovirus er den hyppigste enkeltårsag og står for langt de fleste udbrud

Ætiologi og patogenese

  • Norovirus (calicivirus)

    • Tilhører familien Caliciviridae og har et enkeltstrenget RNA-genom

    • Norovirus og sapovirus er de vigtigste humane calicivirus

    • Norovirus er en væsentlig årsag til ikke-bakterielle gastroenteritisudbrud

    • Smitte sker hovedsageligt fra person-til-person, men udbrud kan også være relateret til kontamineret mad eller vand

    • Infektion giver ikke sikker langvarig beskyttelse mod senere infektion

  • Rotavirus

    • Tilhører familien Reoviridae og har et segmenteret dobbeltstrenget RNA-genom

    • Er ansvarlig for størstedelen af diarrétilfælde hos børn i alderen 4 måneder til 2 år

    • Sygdommen er som regel mild hos større børn og voksne, men kan være alvorlig hos spædbørn og småbørn <2 år

    • Der forekommer 10 grupper af rotavirus (A-J)1. Gruppe A står for hovedparten af humane rotavirusinfektioner

  • Andre vigtige virale agens

    • Sapovirus

    • Enteriske adenovirus type 40 og 41

    • Astrovirus

Smitteforhold

  • Smitte sker overvejende fækal-oralt fra person til person, ofte via kontaminerede hænder, overflader og genstande

  • Udbrud forekommer hyppigt i miljøer med tæt kontakt mellem mennesker, fx daginstitutioner, skoler, hospitaler, plejeinstitutioner og andre fællesmiljøer

  • Kontamineret mad og vand kan være smittekilde, især ved norovirus

  • Rotavirus

    • Virus udskilles i meget høje koncentrationer i fæces under akut sygdom, hvilket bidrager til den høje smitsomhed

    • Spredes let i hustande, daginstitutioner og på børneafdelinger

    • Rotavirus kan persistere i miljøet og spredes via kontaminerede overflader og genstande

  • Norovirus

    • Person-til-person-smitte er den vigtigste smittevej.

    • Smitte kan desuden ske via kontamineret mad og vand, kontaminerede overflader og genstande, kontakt med eller dråber/aerosoler fra opkast

    • Norovirus er meget smitsomt og kan persistere i miljøet

    • Norovirus er mere resistent overfor inaktivering med klor og etanol end mange andre virus

    • Til overfladedesinfektion anvendes klorbaserede midler eller persyre. Virus inaktiveres desuden af UV-lys

Opsumering -hyppige virus ved gastroenteritis

Virus

Andel af tilfælde

Typisk patientgruppe

Inkubation

Symptommønster

Varighed

Vaccine

Norovirus

~50% af alle tilfælde; >90% af udbrud

Alle aldre, hyppig ved udbrud

12-48 timer

Akut kvalme og opkast, herefter vandig diarré; ofte feber

Selvlimiterende, de fleste raske efter ca. 72 timer

Nej1

Rotavirus

Hyppigste årsag hos børn (før vaccine)

Især spædbørn og småbørn

1-3 døgn

Akut opkast; vandig diarré, lav grad feber; kan give betydelig dehydrering

Diarré typisk 4-7 døgn; virus i afføring op til 10 dage

Ja2

Sapovirus

2-9%

Især mindre børn, men alle aldre kan rammes

12-48 timer

Minder om norovirus, ofte mildere forløb

Kortvarig, som norovirus

Nej

Astrovirus

2-9%

Især småbørn

1-4 døgn

Mild vandig diarré, mindre opkast

Kortvarig

Nej

Enterisk adenovirus 40/41

2-9%

Især børn < 2-4 år

3-10 døgn

Vandig diarré

Ofte længerevarende (dage-uger)

Nej

1 Der findes aktuelt ingen godkendt vaccine mod norovirus. Vaccinekandidater er under klinisk udvikling

2 Rotavirusvaccine findes, men indgår ikke i det danske børnevaccinationsprogram

Disponerende faktorer

  • Dårlig håndhygiejne, særligt i kombination med ophold på daginstitution

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Bányai K, Estes MK, Martella V, Parashar UD. Viral gastroenteritis. Lancet. 2018; 392.; 175-186. PubMed
  2. Ejemot-Nwadiaro RI, Ehiri JE, Arikpo D, Meremikwu MM, Critchley JA. Hand washing promotion for preventing diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2015; 9.; CD004265. PubMed
  3. Stuempfig ND, Seroy J. Viral Gastroenteritis. StatPearls [Internet]. 2025.. PubMed
  4. Orenstein R. Gastroenteritis, Viral. Encyclopedia of Gastroenterology. 2nd ed. (doi:10.1016/B978-0-12-801238-3.65973-1.). Academic Press. 2020:652-657.
  5. Desselberger U. Viral gastroenteritis. Medicine (Abingdon). 2017; 45.; 690-694. PubMed

Fagmedarbejdere

Raquel Martin Iguacel

Overlæge, klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen