Springfinger skyldes en irritation og hævelse ved bøjesenen til én af fingrene. Det medfører, at senen "hænger fast" i seneskeden med fingeren i bøjet stilling.
En springfinger kaldes også for triggerfinger, efter den position fingeren som regel er i, nemlig som om den lå på en aftrækker. Det er svært at strække fingeren, men ved hjælp af den anden hånd kan fingeren løsnes. Dette sker typisk med et lille spring eller klik.
Det er mest langfingeren og ringfingeren som bliver angrebet, men alle 5 fingre kan rammes af springfinger.
Der kan være en mindre, øm hævelse af senen i håndfladen ved fingerens grundled.
Fingeren bliver låst i bøjet stilling og er svær at strække. Ofte må du hjælpe til med den anden hånd.
Når fingeren strækkes, vil den hævede del af senen komme fri af den snævre del af seneskeden. Herefter er bevægeligheden normal, indtil fingeren atter bøjes og låser sig fast.
Der er ingen alvorlige symptomer at være opmærksom på. Behandlingen retter sig udelukkende mod det ubehag, der er ved ømheden samt ikke at kunne bevæge fingeren frit.
Sygehistorien er typisk og giver diagnosen.
Lægen vil undersøge, om fingeren sætter sig fast (låser), eller om der kommer et tydeligt lille klik (spring), når du strækker fingeren.
Årsagen er ukendt.
Nogle gange kan en overbelastning eller tryk mod senen udløse en springfinger. Ofte opstår en springfinger dog af sig selv.
Fingrenes sener er nogle steder omgivet af seneskeder. Når senen hæver lokalt, vil bevægelsen blive hæmmet i et snævert område i seneskeden, så senen hænger fast.
Nej, der er intet, som tyder på, at det er arveligt.
Indsprøjtning med binyrebarkhormon, der dæmper irritationen i vævet omkring den hævede sene er effektiv hos 50-80 % og er den fortrukne behandling.
Behandlingen kan gentages med ugers/måneders mellemrum. Chancen for vellykket behandling er dog størst ved den første indsprøjtning.
Man er tilbageholdende med at anvende denne behandling hos personer med vanskelig regulerbar diabetes på grund af bivirkningerne til behandlingen med kortison.
Aflastning af fingeren i 1-2 uger i strakt stilling kombineret med gigtmedicin (medicin der dæmper betændelse/inflammation) benyttes af nogle, men har usikker effekt.
Det kan blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Det foregår normalt i lokalbedøvelse, ved at seneskeden åbnes med en kanylespids eller ved et mindre operativt indgreb, hvor forsnævringen i seneskeden udvides.
Som regel kan der ikke peges på en bestemt årsag til springfinger. Derfor er der heller ikke sikre råd for, hvad du skal undgå.
Hvis du har udført hårdt og uvant arbejde, kan det evt. hjælpe, hvis du holder op med dette, og at springfingeren dermed går over af sig selv.
En springfinger kan helbrede sig selv. Der er dog ikke nogen undersøgelser, som viser, hvor ofte det sker.
De fleste personer, som behandles med indsprøjtning eller kirurgi, har god effekt af behandlingen.
Springfinger er en ganske almindelig lidelse.
Tilstanden sker hyppigere med alderen, og ses kun sjældent hos yngre voksne.
Ja, det er meget hyppigere på de øvrige fingre, hvis du allerede er behandlet på en finger.
Desuden kan springfingeren efter behandling med binyrebarkhormon komme igen.
Efter operation kan der igen opstå springfinger, men det er forholdsvis sjældent.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
