Ledbrusk og ledlæbe kan blive afklemt i hofteleddet på grund af øget knogle omkring hoften
Medfølgende skader på brusken gør ledoverfladen ujævn
Underliggende ændring af knogle kan påvises ved røntgenundersøgelse af hofte
Behandling er altid først fysioterapi i minimum 3 måneder
Ved manglede effekt af træning kan overvejes operation
Ved samtidig slidgigt i hoften indsættes kunstigt hofteled, hvis der ikke er effekt af træning
Afklemning (impingement) af brusk eller ledlæbe kan opstå på baggrund af unormale forhold i hofteleddet. Typisk vil der være for meget knogle omkring lårbenshalsen eller omkring hofteskålen.
Personer, der dyrker idræt og anden fysisk aktivitet med høj intensitet, får hyppigere afklemning.
Hofteleddet er et kugleled. Det består af ledkugle (lårbenshovedet) og ledskål. Ledfladerne på lårbenshovedet og ledskålen er beklædt med ledbrusk.
Hofteleddet har en betydelig bevægelighed i alle plan.
Hofteleddet stabiliseres af ledkapslen, de omgivende muskler, bruskskålen som beklæder den benede ledskål og en bruskkant (ledlæbe), som forlænger bruskskålen. Ledlæben gør dermed ledskålen dybere, fordeler belastningen over et større areal og beskytter leddet.
Forandringer af knoglen omkring hofteleddet gør, at brusk og ledlæbe kan komme i klemme i forbindelse med, at du bøjer og roterer i hoften. Denne type skade er en almindelig årsag til smerter i hoften.
Længerevarende hofte- og lyskesmerter, som ofte ledsages af kliklyde, knæklyde samt fornemmelsen af mekanisk indeklemning i hofteleddet. Smerterne bliver ofte gradvis værre over tid.
Personer med bruskskader i hoften har smerter dybt i lysken. Smerterne bliver ofte værre af fysisk aktivitet, men i svære tilfælde kan der være smerter i hvile eller om natten.
Smerten kan også opstå, når personen vender sig eller drejer i hoften. Smerten bliver med tiden langsomt værre.
Mange oplever også, at det typisk bliver værre
når de har siddet længe ned, og fx rejser sig fra en stol, eller
når de stiger ind og ud af en bil, eller
når de læner sig forover
Smerter dybt fra hoften og lyskeregionen.
Sygehistorien kan give lægen mistanke om tilstanden. Ved lægens undersøgelse kan en test af hoftens rotationsevne udløse de smerter, som personen oplever i dagligdagen.
Røntgenbilleder kan give mistanke om tilstanden.
Der kan eventuelt laves en MR-undersøgelse, hvor man indsprøjter kontrastvæske i hofteleddet.
Diagnosen kan også bekræftes ved indsprøjtning af binyrebarkhormon (steroid) ind i hofteleddet i forbindelse med ultralydsundersøgelse.
Bruskskade opstår i grænsefladen mellem lårbenshovedet og kanten på bruskskålen. Man skelner mellem to hovedtyper af skader: Skader på ledlæbens brusk og skader eller forandringer på lårbenshovedet. Sådanne bruskskader fører til, at små flager af brusk stikker ud og kan komme i klemme - deraf navnet impingement eller indeklemning. Det er en tilsvarende skade, som opstår i knæleddet ved meniskskade.
Tilstanden udvikler sig som regel gradvist. Skaderne på ledbrusken i hofteleddet kan begrænse personens evne til at træne og give smerter ved daglige aktiviteter. Disse skader på brusken kan også være en tidlig årsag til slidgigt i hofteleddet.
Hvis man dyrker idræt med meget høj intensitet, er der øget tendens til at få afklemning
Enkelte personer er fra naturens side blevet udstyret med en bruskkant, som stikker lidt længere frem end hos andre personer. En sådan udstående bruskkant er lettere udsat for skader.
Der er formentlig en lille del af arvelighed i risikoen for at få indeklemning.
Fysioterapeutvejledt styrketræning samt fysioterapeutvejledt udspænding af hoftens omkringliggende muskulatur, udført 2-3 gange ugentligt i minimum 3 måneder.
Behandling med smertestillende medicin kan lindre generne.
Hvis der ikke er effekt af fysioterapi og smertestillende medicin, og man har tiltagende gener, kan der foretages kirurgi i form af såkaldt artroskopisk behandling.
Ved en artroskopi føres et kikkertrør (skop) med lyskilde gennem hud og muskulatur og ind i leddet. Undersøgelsen vil kunne afdække bruskskader, og disse skader kan repareres gennem skopet. Endvidere vil knogleudvækst, som forårsager gener, kunne fjernes.
Det er formentligt vigtigt at blive ved med at træne hoften og at undgå overvægt.
Der kendes ingen sikker forebyggelse.
Tilstanden udvikler sig normalt gradvist.
Skaderne på ledbrusken kan tiltage, hvilket kan begrænse evnen til at træne og give smerter ved daglige aktiviteter.
Efter operation ses generelt forbedring af livskvalitet, aktivitetsniveau og en reduktion af smerter. Hos de fleste vil der være varige gener fra hoften på trods af operation.
Hvis der er opstået slidforandringer i leddet, mindsker det sandsynligheden for et godt resultat.
5 år efter operation med hofteartroskopi vil omkring 15 % af personerne have fået indsat en kunstig hofteprotese.
Indeklemning i hofteleddet kan øge risikoen for, at du får slidgigt i hofteleddet.
Indeklemning i hofteleddet er en tilstand, som rammer yngre mennesker, særligt udøvere af høj-intensiv sport.
Ja, du kan godt få det mere end én gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen
