Hoften ude af led (hofteledsluksation)

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Når hoften kommer ud af led, er det som regel ved større ulykker (trafikuheld og idræt)
  • Hoftehovedet skal bringes på plads så hurtigt som muligt - det sker på hospitalet (ofte) i fuld bedøvelse
  • Der er lang genoptræning
  • Ca. halvdelen får ledskader i hofteleddet, der måske kræver en kunstig hofte med årene

Hvad er hofteledsluksation - hofte ude af led?

Hofteleddet består af lårbenshovedet, som er kugleformet, og ledskålen i bækkenet.

Lårbenshovedet holdes på plads i hofteskålen ved hjælp af fem stærke ledbånd og ledkapslen. Ledskålen er desuden udformet således, at der skal store kræfter til, for at lårbenshovedet glider ud over kanten af ledskålen og kommer ud af stilling (luksation).

Hofteskred (hofteledsluksation) er en alvorlig skade.

Den opstår typisk som følge af en alvorligere ulykke, fx som følge af bilkollision, motorcykelulykke eller hos fodgængere, som bliver påkørt af en bil.

Men også voldsomme idrætsskader kan medføre, at hoften kommer ud af led. Eksempler på sådanne skader er ved alpint skiløb, fodbold, vandski, amerikansk fodbold og rugby.

Hvad er symptomerne?

Den skadede har stærke smerter i hoften og låret og klager over smerter i knæ, læggen eller endog ryggen. Man er ude af stand til at gå eller bevæge hofteleddet. Følelsesløshed og prikken i benene kan tyde på nerve- eller karskade.

Ved idrætsskade opstår skaden typisk, når en idrætsudøver løber og lander på fødderne eller bøjede knæ og rammer jorden med hoften bøjet, indaddrejet og indadroteret. Denne type skade er almindelig ved kontaktidræt, hvor spillerne tackles med høj hastighed og lander uden kontrol med andre spillere over sig fx amerikansk fodbold.

En anden skadesmekanisme ses, når en idrætsudøver lander i "spagat" med hoften bøjet, udadbøjet og udadroteret. Denne type skade er hyppigere i idræt som indebærer spring, fx basketball.

Hvordan stilles diagnosen?

Skadetypen, smerterne og hoftens stilling giver mistanke om tilstanden. Lægen på sygehuset vurderer muligheden for nerve- og karskade, da det kan ændre behandlingen.

Det er nødvendigt med røntgenundersøgelse og CT-skanning for at afklare, om der kan være komplicerede brud.

Hvad sker der, når hoften går ude af led?

Skadeomfanget afhænger af, hvordan skaden er opstået, og hvor store kræfter der har været involveret.

Ved "mildere" skader er det kun ledbånd og ledkapsel, som er revet over og/eller skadet.

Ved alvorligere ulykker er der ofte komplicerede knoglebrud i lårbenet og/eller bækkenet.

Der skelnes mellem to hovedtyper baseret på, hvor lårbenshovedet befinder sig efter ledskreddet:

  • Lårbenshovedet kan forskydes ud til siden og bagover. Denne skade udgør 70-80 % af alle tilfælde, hvor hoften går ud af led, og 90 % af alle de tilfælde, der sker på grund af sport. I 10-30 % af tilfældene med lårbenshovedet forskudt bagover vil dette kunne skade iskiasnerven, som befinder sig lige bag hofteleddet. Ved denne skade er låret ofte bøjet i hoften og vender indover (krydser det andet lår) og roteret indad
  • Lårbenshovedet kan forskydes forover, så det bliver liggende over kønsbenet. Låret står da vendt udover og roteret udad

Et yderligere problem, når hoften går ud af led, er, at blodforsyningen til lårbenshovedet ligger sammen med ledbåndene. Når lårbenshovedet rives ud af hofteskålen, kan blodårerne få skader, så blodforsyningen forsvinder. Dette kan på sigt føre til en tilstand, hvor lårbenshovedet "smuldrer hen" på grund af svigtende blodtilførsel.

Så her er er det nødvendigt med hurtig behandling for at undgå denne langtidsskade.

Hvordan behandles det?

Målet med behandlingen er at få leddet på plads hurtigt for at mindske risikoen for alvorlige senfølger og sørge for ukompliceret heling gennem behandling, opfølgning og optræning.

Forsinket diagnose og behandling øger muligheden for, at ledhovedet mister sin blodforsyning og "smulder hen". Dette kan give ledsymptomer - selv flere år efter skaden.

I den akutte fase er det nødvendigt at give morfin for at dæmpe smerterne. Det kan være vanskeligt at trække hoften på plads på grund af stærke stramninger (modstand) i musklerne omkring hofteleddet. Personen skal derfor bedøves (i narkose), så al spænding i muskler fjernes. 

Hvis der er komplicerede knoglebrud og/eller karskade, vil lægen blive nødt til at foretage en operation. Ved operationen fjernes og repareres det ødelagte væv samtidig med, at hofteleddet sættes på plads.

Rehabilitering

At få hoften ude af led er en alvorlig skade. Hofteleddet er helt afgørende for normal bevægelighed. Det er derfor afgørende med den bedst mulige rehabilitering for at genvinde normal førlighed. De fleste eksperter er enige om, at vægtbelastning bør vente, indtil du er smertefri. 

Du kan begynde med belastning ved hjælp af krykker, når smerterne er væk.

Det er vigtigt med generel træning af hjerte og lunger (kondition) og udspændingsøvelser tidligt i rehabiliteringsprogrammet. Eksempler på sådanne øvelser er cykling med armene, vægttræning og gulvøvelser som push-ups. Disse bevægelser er også vigtige for at opretholde en intakt ledbrusk og forhindre, at der kommer sammenvoksninger i leddet.

Over de kommende 4-6 uger bør øvelserne udføres i forhold til, hvad du kan tåle af smerte. Belastningen øges, så du opnår fuld muskelstyrke ca. 3 måneder efter skaden. Du bør undgå jogging og løb i mindst 6-9 måneder efter skaden.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

De fleste ender med et rimeligt resultat. Men selv med tidlig diagnose, hurtig og rigtig behandling, fornuftig optræning og god opfølgning, vil nogle personer udvikle bruskskade, skader på ledhovedet på grund af manglende blodforsyning og tidlige slidforandringer i leddet.

Iskiasnerven skades i 5-10 % af tilfældene med hofteledsluksation. Skaden kan variere fra forbigående mindre gener som prikken og føleforstyrrelse ned i benet og til fuldstændig afrivning af nerven. Afrivning af nerven giver varige lammelser og følelsestab i benet.

Såkaldt avaskulær nekrose, hvor lårbenshovedet "smuldrer hen" på grund af svigtende blodtilførsel, rapporteres at opstå hos op til 40 % af de skadede. Dette sker på grund af ødelagt blodforsyning til lårbenshovedet og af mekaniske kræfter, som virker på ledhovedet i skadeøjeblikket. En afgørende risikofaktor for, at avaskulær nekrose opstår, er, at der går for lang tid, før hofteleddet sættes på plads igen. Det bør derfor ske så hurtigt som muligt.

Man kan stille diagnosen avaskulær nekrose ved røntgenundersøgelse fra få måneder til få år efter skaden. Ved tiltagende smerter fra hoften bør der tages røntgenbilleder, eventuelt MR-billede eller SPECT-CT-skanning for at undersøge for tegn på avaskulær nekrose.

Slidgigtforandringer i leddet - hofteledsartrose - er den hyppigste langtidskomplikation til hofteluksation og rammer op til 70 %. Man regner med, at slidgigten skyldes skaden på ledbrusken i skadeøjeblikket. Røntgen vil med tiden påvise slidgigtforandringerne. Det kan på længere sigt i så fald blive nødvendigt med udskiftning af hoften til en kunstig hofte.

Langtidsudsigterne afhænger af den kraft, som skaden sker med, og omfanget af skaden i den akutte fase. De hofteluksationer, som opstår på grund af sportsskade, er sædvanligvis mindre kraftfulde, end dem som kan opstå ved trafikulykker. Prognosen afhænger også af omfanget af brud eller skader i selve leddet. Jo mindre skade på omgivende strukturer, des bedre prognose og håb om ukompliceret heling.

Er hofteledsluksation farligt?

Der er stor risiko for skader på og omkring hoften, som kan give gener på lang sigt.

Hvor hyppig er hofteledsluksation?

Hofteledsluksation er en forholdsvis sjælden skade og er i op til 70 % af tilfældene forbundet med store trafikskader.

Kan jeg få hofteledsluksation mere end én gang?

Ja.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen