Patella betyder knæskal og femur betyder lårben. Syndrom betyder, at tilstanden består af flere symptomer og tegn. Tilstanden er karakteriseret ved, at man har smerter på forsiden af knæet og ved knæskallen.
Et andet navn på tilstanden er "forreste knæsmerter". I de fleste tilfælde er der ikke noget galt med knæet bedømt ud fra røntgen og andre billedundersøgelser.
Tilstanden har gennem tiderne haft mange navne – blandt andet chondromalacia patellae. Imidlertid har det vist sig, at der ikke findes forandringer svarende til knæskallen eller vævet omkring, som kan give en forklaring på smerterne.
Hovedsymptomet er smerter i knæet. Smerten sidder på bagsiden, rundt om eller under knæskallen. Smerten er typisk "dump" og værkende, men nogle gange akut og stærk.
Smerten forværres ved gang eller løb ned ad bakker eller ned ad trapper. Også gang op ad trapper kan give smerter. Når man sidder på hug, bliver smerterne værre. Det gør ofte ondt at rejse sig, efter at have siddet med bøjede knæ.
Som regel mærkes mindre smerter ved nogle aktiviteter.Smerterne kan i mange tilfælde udløses af lange bil-/busture, hvor man sidder helt i ro med knæene bøjet.
Fornemmelse af at knæet kan svigte er også almindeligt.
Tilstanden kan i starten ramme det ene knæ, men efterhånden rammes begge knæ.
Hvis der er andre symptomer eller tegn end smerter alene, skal du være opmærksom på, at der kan være noget andet galt. Det gælder især hævelse, rødme eller låsning af knæet, som skal føre til, at du søger læge.
Lægen stiller diagnosen på baggrund af din sygehistorie og ved at undersøge knæet. En undersøgelse hos din læge kan i de fleste tilfælde fastslå diagnosen.
I nogle tilfælde er det nødvendigt med billedundersøgelser (typisk MR-skanning) for at udelukke andre forklaringer på smerterne.
Den mest almindelige årsag til forreste knæsmerter er sandsynligvis, at man har overbelastet leddet mellem knæskallen og lårbenet.
I mange tilfælde tyder det på, at der er en svækkelse af den del af quadricepsmusklen, som ligger på indersiden af låret. En sådan svækkelse kan komme efter, at man fx har haft væske i knæet efter en overbelastning eller mindre skade.
Skade af brusken i det samme led kan også være en årsag. Dette kan være eftervirkninger af direkte stød mod knæskallen, eller en følge af langvarig overbelastning.
Flere andre faktorer kan øge risikoen for udvikling af patellofemoralt smertesyndrom via ændringer i trækretningen for knæskallen. Det vil sige, at knæskallen trækkes lidt "skævt" op og ned i det patellofemorale led. Der kan være ændret stilling over knæet eller fødderne.
Overbelastning af quadricepsmusklen synes at være en anden vigtig faktor. Fx ved overdreven aktivitet, som man ikke er vant til. Det kan fx være løb på hårdt underlag, og hvis man bruger sko med dårlig stødabsorption.
Nej.
Forreste knæsmerter behandles med aflastning og derefter systematisk at optræne muskler omkring hofte og knæ. Fodindlæg kan ofte være godt som supplerende behandling.
Medicin har ingen helbredende effekt. Men smertestillende medicin kan mildne symptomerne.
Aflastning er det første trin i behandlingen for at lindre smerten. Du skal undgå bevægelser eller aktiviteter, som udløser smerter. Eksempler på dette er at sidde på hug, vægtløftning med dyb knæbøjning, løb på hårdt underlag, cykle med lavt sæde, springe og hoppe og stillinger med direkte tryk på knæskallen.
Løbere bør reducere deres løbedistance til en længde, som ikke udløser smerte. Vurder om skoene er hensigtsmæssige og dæmper godt mod stød. Alternative aktiviteter som cykling eller svømning kan bruges til at vedligeholde formen, medens optræningen står på.
Is eller andre metoder for nedkøling kan også dæmpe symptomerne. Varme anbefales normalt ikke.
Det er ofte effektivt at styrketræne knæstrækkemusklen på forsiden af låret og udspænde knæbøjemusklerne bag på låret. Det kan også hjælpe at cykle med sadlen sat højere op.
Det er vigtigt at stoppe eller mindske den belastning, som har ført til smerterne.
Det er også vigtigt at sikre en stærk og smidig muskulatur omkring hofter og knæ.
Hvis forreste knæsmerter har varet mere end en måned.
Et fornuftigt, individuelt genoptræningsprogram er den vigtigste behandling, se evt. knæøvelser her
Nogle studier har vist, at fysioterapi er effektivt ved patellofemoralt smertesyndrom.
Programmet fokuserer på at korrigere en skæv belastning af knæskallen. Det kan fx ske ved at styrke quadriceps eller løse stramme strukturer op på ydersiden af knæskallen.
En del andre tiltag kan måske have en kortvarig effekt, men det er ikke dokumenteret i videnskabelige undersøgelser. Det gælder fx ultralyd, ændring af sko, tapening af knæet og bandager.
Kirurgiske indgreb bør først komme på tale, hvis lægen kan finde frem til en specifik årsag til smerterne, som kan bedres ved en operation.
I milde tilfælde går tilstanden gerne over af sig selv uden nogen form for behandling.
Hvis smerterne er startet efter en pludselig ændring i aktivitet, er der gode chancer for at blive rask, hvis aktiviteten stoppes eller mindskes.
I nogle andre tilfælde er generne langvarige. Her gælder det om at fjerne årsagerne til overbelastningen og gennemføre relevant træning.
Tilstanden er meget almindelig hos idrætsaktive unge mennesker. Faktisk er det den mest almindelige idrætsmedicinske knæskade.
Den rammer hyppigst piger og yngre kvinder, og især lang- og mellemdistanceløbere. Hos motionister er tilstanden hyppigst i 40-årsalderen.
Ja, ved fornyet overbelastning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
