Korsbånd er ledbånd, som findes inde i knæleddet. Funktionen er at støtte og stabilisere knæet.
Der er to korsbånd, et forreste og et bageste:
Ved en akut skade får du smerter, og i løbet af kort tid hæver knæet.
Efter få uger, når knæet er faldet til ro, er der løshed af knæet. Du fornemmer her, at skinnebenet skrider i forhold til lårbenet, eller at knæet knækker sammen (knæsvigt).
Hvis knæet hæver meget hurtigt efter en forvridning, skal du mistænke skade på korsbåndet.
Skaden er oftest så tydelig, at enkle undersøgelser kan afsløre tilstanden.
Undersøgelsen af knæet kan dog være vanskelig eller umulig at udføre i den akutte fase, på grund af kraftige smerter og hævelse. Derfor kan det være nødvendigt at gentage undersøgelsen efter 1-2 uger.
I tvivlstilfælde kan man først være sikker på diagnosen efter en MR-skanning. Ved skanninger kan der eventuelt findes andre skader i knæet.
Skaden kommer hyppigst i idræt, hvor man anvender sko, som står godt fast på underlaget. Fx i håndbold, fodbold, basketball og alpinsport.
Skaden kan optræde isoleret. Men det er mere almindeligt, at der samtidig opstår andre skader i knæet. Det kan være skader på menisk, ledfladen, sideledbånd og ledkapsel.
En skade på det forreste korsbånd kan være komplet med total overrivning af korsbåndet eller inkomplet med en delvis overrivning (forstrækning).
Se animation om forreste korsbåndsskade
Førstehjælp er nødvendig for at lindre smerten og for at begrænse omfanget af skaden. Operation er den eneste metode, som kan give knæets fulde stabilitet tilbage. Det er dog ikke alle, der er generet af deres skade, og så behøver man ikke en operation. Især børn og aktive voksne vil have gavn af operationen.
Hvis man ikke udfører krævende idræt eller arbejde, vil mere end halvdelen med skade på korsbåndet blive tilfredse med funktionen af deres knæ efter et halvt års genoptræning. Genoptræningen vil normalt foregå under vejledning af en fysioterapeut.
Akut er det vigtigt, at du bruger generelle RICE- principper:
Hos lægen kan du få medicin, der dæmper inflammationen. Det vil hjælpe på smerter og hævelse. En bandage kan støtte og modvirke hævelse.
Hvis du ikke udfører krævende idræt eller arbejde, vil mere end halvdelen med korsbåndsskade blive tilfredse med funktionen af deres knæ efter et halvt års genoptræning. Genoptræningen vil normalt foregå under vejledning af en fysioterapeut.
Operation anbefales, hvis man ønsker at vende tilbage til idræt med mange vridbelastninger (boldspil), eller hvis man har krævende fysisk arbejde, hvor knæstabilitet er vigtig. Man anbefaler også operation, hvis der er svigt af behandlingen med træning, med fortsat generende løshed af knæet med fx episoder med knæsvigt.
Ved operationen vil lægen først se leddet grundigt efter. Hvis der er andre skader, kan man så behandle dem med det samme. Det gamle korsbånd skal fjernes, og knoglerne omkring knæet skal gøres klar til det nye korsbånd. Det nye korsbånd består af sener og eventuelt knogle fra samme knæ.
Der er mange metoder, men som regel anvendes 1-2 af hasemusklernes sener eller en del af senen fra knæskallen. Disse sener kan man godt undvære. Det nye korsbånd placeres nu nøjagtigt i knæet og fastgøres til lårbensknoglen og skinnebensknoglen på begge sider af knæet.
Med effektiv smertebehandling udføres operationen som sammedags behandling.
I genoptræningsfasen bliver du vejledt af en fysioterapeut med erfaring i genoptræning efter korsbåndsoperation. Genoptræningen skal tilrettelægges, så korsbåndet ikke overbelastes. På den måde får du hurtigt din bevægelighed, muskelstyrke og balance igen. Genoptræningen varer ½ til 1 år.
85-90 % af patienterne opnår et godt resultat. Det nye korsbånd giver forbedret stabilitet i knæleddet og dermed bedre mulighed for at vende tilbage til idræt.
10-15 % af de opererede opnår ikke et godt resultat med enten forsat løshed af knæet eller tendens til smerter ved knæbelastning. Det kan ofte skyldes andre skader i knæet; især menisk- og bruskskader eller skader på knæets øvrige ledbånd. Disse ekstra skader giver øget tendens til knæsmerter ved aktivitet efter operation.
Træning af balance, reaktionstid og styrke kan muligvis nedsætte risikoen for korsbåndsskader i de sportsgrene, hvor risikoen er størst (håndbold og fodbold).
Særligt yngre kvinder er udsatte, og her bør indsatsen være målrettet og en fast del af træningsprogrammet helt fra starten af teenageårene.
Hvis knæet hæver meget op efter forvridning af knæet ved sport.
Fremtidsudsigten efter operation er god med forbedret stabilitet af knæet. Funktionen bliver sjældent helt som før korsbåndsskaden. De fleste vil fornemme, at knæet føles anderledes efter operationen, og der vil være ubehag ved at sidde på hug og ligge på knæ.
Alle som har haft en korsbåndskade, har øget risiko for slitageforandringer i knæleddet (artrose). Det forebygger ikke slitagen at få indsat et nyt korsbånd. Men en operation nedsætter risikoen for nye skader på brusk og menisker og bedrer helingen af skadet menisk.
Nej, det er ikke farligt.
Skader på korsbånd er en af de hyppigste skader på ledbånd. I Danmark indsættes nye korsbånd hos ca. 2.500 personer hvert år.
Ikke alle skader skal opereres, og det eksakte antal skader er ikke kendt, men kun ca. halvdelen af alle forreste korsbåndsskader ender med at blive opereret.
Skader på forreste korsbånd udgør ca. 95 % af korsbåndsskaderne.
Ja ved nye skader mod knæet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
