Selvom albuen er et af de mest stabile led i kroppen, er ledskred evt. ledsaget af knoglebrud, ikke helt sjældent.
Albuen er et såkaldt hængselled. Den består af tre rørknogler:
Leddet holdes sammen af en ledkapsel, ledbånd og muskler.
Ledskred opstår hyppigst, hvor underarmen forskydes bagud eller til en af siderne eller samtidig med knoglebrud. Hvis der ikke er knoglebrud benævnes ledskreddet simpelt, hvis der samtidig også er knoglebrud, benævnes ledskreddet som kompliceret.
Brud i albuen kan opstå flere steder. De hyppigste typer af brud er:
Der ligger større nerver og blodårer tæt ind mod albueleddet. Ved knoglebrud kan de skarpe brudender skære sig ind i nerver eller blodårer. Dette kan komplicere tilstanden alvorligt.
Hvis albuen er gået af led, bør den altid hurtigt sættes på plads igen i en akutmodtagelse. Hvide, kolde fingre kan være tegn på skade på blodkar. Ændret eller ophævet følesans på hånden kan være tegn på nervepåvirkning. Begge tegn er alvorlige og bør lede til øjeblikkelig lægekontakt.
Lægen skal vurdere, om der er tegn på nerveskader (nervus medianus eller nervus ulnaris) eller skade på blodkar (arteria brachialis).
Skade på nervus ulnaris giver nedsat følesans på ydersiden af ringfingeren og hele lillefingeren, og evnen til at sprede og samle fingrene er hæmmet.
Skade på nervus medianus giver nedsat følesans i tommelfingeren, pegefingeren, langfinger og indersiden af ringfingeren, og tommelens evne til at klemme mod de andre fingrene er stærkt svækket. Lægen undersøger også om der er skader i håndleddet eller i skulderleddet.
Skade på nervus radialis medfører, at du ikke kan strække håndleddet bagover.
For at stille diagnosen skal du have foretaget en røntgenundersøgelse. Undersøgelsen kan vise, hvilken type led skred og evt. ledsagende brud, du har. Røntgen udredningen er afgørende for, hvilken behandling der sættes i gang.
I de allerfleste tilfælde indebærer det, at albuebenet er skubbet bagover og "stikker ud" på bagsiden. Der kan samtidig være knoglebrud.
Normalt opstår et albueled skred ved et fald, hvor man tager for sig med hånden, og kroppens vægt roterer ind over albuen. Samtidig kan der opstå et brud i albueleddet. Det kan være ved et simpelt falduheld, en skade i forbindelse med idræt eller en trafikulykke. Knogleafkalkning (osteoporose) hos ældre personer kan være en medvirkende årsag.
Hvordan behandler man et albueled skred?
Hvis der ikke er knoglebrud i forbindelse med albueled skred, et såkaldt simpelt albueled skred, består behandlingen oftest i at trække leddet på plads og fastholde leddet i bandage i en kort tid (konservativ behandling). Hvis der ud over albueledskred også er knoglebrud, kan det være nødvendigt med operation evt. akut.
Det er vigtigt at få sat leddet hurtigt på plads for at undgå skader på andet væv i albuen og underarmen. Du vil enten få lokalbedøvelse eller få kortvarig narkose for at undgå smerter, når lægen sætter leddet på plads. Lægen kontrollerer, at leddet er stabilt, når leddet er sat på plads i normal position.
Lægen anlægger en gipsskinne/bandage på ydersiden af armen fra øverst på overarmen til håndleddet.
Du går typisk med skinnen i 1-2 uger.
Efter gipsen er fjernet, skal du begynde at bevæge i albuen og gradvist øge omfanget af bevægelse.
På hospitalet får du besked om, hvornår du skal komme til lægekontrol, og der bliver også lagt en genoptræningsplan og om nødvendigt en smerteplan.
Ved brud kan det blive nødvendigt at operere for at samle knoglebruddet og genskabe ledfladerne. Bruddet kan så fastgøres med metalpinde, skruer og/eller skinner.
Du kan med fordel anvende albuebeskyttere ved farlig sport som rulleskøjteløb, motorcross og BMX cykling og andre sportsgrene, hvor risikoen for fald/styrt er stor.
Der kan komme stivhed i albuen, hvis albuen holdes i ro i alt for lang tid. Det er derfor vigtigt, at du tidligt (efter at gipsen er fjernet) kommer i gang med at træne bevægelse og følge den lagte genoptræningsplan.
Hos få personer kan der opstå forkalkninger omkring leddet. Skader på nerve eller blodåre opstår hos 10-20 %, oftest af ulnarisnerven.
Hvis der går lang tid, før leddet bliver sat på plads, er der større risiko for nerve- og bløddelsskade, og der kan udvikle sig et såkaldt kompartmentsyndrom. Det er en tilstand med kraftig hævelse i armen, der bevirker, at der kommer tryk på nerver og blodårer. I værste fald kan det aflukke blodtilførslen til bl.a. muskler og sener. Det medfører vævsdød, og på langt sigt bliver det døde væv erstattet af væsentligt svagere arvæv. Ligesom nervefunktionen kan være permanent ødelagt.
Korrekt og tidlig behandling af albueled skred er afgørende for prognosen. De fleste patienter opnår fuld funktion med nær normal bevægelighed.
Ca. 1/3 får lidt nedsat bevægelse af albuen, normalt mindre end 10 grader. Få patienter oplever større tab af bevægelighed, oftest de med samtidige frakturer.
Nej, kun hvis der er skader på blodkar og nerver eller meget knuste knoglebrud med risiko for varige følger.
Ledskred i albueled er sjældne, men er alligevel det næst hyppigste ledskred efter ledskred i skulderen. Det optræder med en hyppighed på ca. 6 tilfælde pr. 100.000 personer/år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
