Hvad er skinnebensbetændelse?
Betændelse i muskel og senefæste på forsiden af underbenet, nærmere bestemt langs indersiden af skinnebenet (tibia), er en meget almindelig belastningslidelse. Tilstanden betegnes skinnebensbetændelse eller knoglehindebetændelse.
På fagsprog bruges forskellige betegnelser som medialt tibialt stresssyndrom, "shin splint", pretibial periostit og medial traktionsperiostitis.
Hvad er symptomerne på skinnebensbetændelse?
Det typiske symptom er smerter på forsiden/indersiden af underbenet under og efter træning (f.eks. løb).
I starten har man murrende smerter og ubehag, ofte efter relativt hårde belastninger. Efterhånden bliver grænsen for, hvor meget belastning man kan tåle, stadig mindre.
Hvis træningen fortsætter, har man efterhånden også smerter i hvile, og smerterne forværres ved minimale belastninger. Smerterne tvinger dig da til at holde inde med løbe- og springtræning.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis man har vedvarende smerter fra indersiden af skinnebenet, selvom der er pause fra idræt, bør man søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er som regel let at stille ud fra den typiske sygehistorie. Samtidigt er der som regel tydelig ømhed, når man trykker mod indersiden af skinnebenet, særligt i den midterste og nedre tredjedel af skinnebenet.
Mange med denne lidelse har udadroterede (hyperpronerede) fødder.
Det er som regel ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser. En knoglescintigrafi eller MR scanning kan dog være nyttig, hvis lægen har mistanke om træthedsbrud. Røntgen kan også vise forandringer i typiske og kroniske tilfælde.
Hvorfor får man skinnebensbetændelse?
Den specifikke årsag til tilstanden er uklar. Men man formoder, at skinnebensbetændelse skyldes overbelastning af muskel og knoglens senefæste langs indersiden af de nedre 2/3 af skinnebenet.
Større muskler og stivhed i forbindelse med intense træningsperioder ser ud til at være vigtige årsager til, at sygdommen bliver udløst. Ved langvarige og gentagne belastninger mener man, at der kan udvikles en betændelse (overbelastning) i muskelfæstet i knoglehinden, der er fæstet til selve knoglen. Smerterne skyldes betændelse, at der dannes arvæv og fortykkelse af hinden rundt om muskulaturen. Resultatet er, at der bliver for trangt for muskulaturen på forsiden af underbenet.
Knoglehindebetændelse på inderste kant af skinnebenet kan forekomme helt alene eller som en følge af en anden skade. Det kan f.eks. være træthedsbrud eller kronisk nedsat cirkulation til muskulaturen i læggen (muskellogesyndrom eller kronisk forreste kompartmentsyndrom).
Der er flere ting, som menes at kunne øge risikoen for denne skade. Mange af dem, som får denne lidelse, har en læg, som er lidt udadroteret, og har en tendens til kalveknæ (hyperpronation). Dette medfører, at de løber over den indre fodrand, hvilket gør trækket på muskulaturen og knoglehinden på indersiden af skinnebenet større. Ideelt set bør man løbe over den ydre fodrand.
Hvad er behandlingen?
Formålet med behandlingen er at dæmpe betændelsen, lindre de akutte symptomer og forebygge, at der opstår nye gener.
Milde og moderate tilfælde behandles med aflastning. Operation har været forsøgt, hvis behandling med medicin ikke virker, men resultaterne har ikke været optimale.
Hvad kan jeg selv gøre?
- Brug fjedrende fodtøj
- Løb mindst muligt på hårdt underlag, asfalt og lignende
- Reducér eller læg træningen om, hvis symptomerne melder sig igen
- Eventuelt tapening af læggen
- Undgå/reducér løb på hårdt underlag
- Brug stabilt fodtøj med god stødafdæmpning
- Brug løbesko med god stødafdæmpning og undgå de hårde hælsko under opvarmning og "nedjogging"
Du bør undgå eller mindske belastninger. De ømme muskler skal have hvile, eventuelt bør du skifte til en alternativ form for træning. Derudover bør du udspænde de ømme muskelgrupper jævnligt. Når generne begynder at blive mindre, kan du starte optræning med træningsmetoder, der er rettet til.
Fysioterapi
Nogle kan have nytte af optræning under vejledning af en fysioterapeut. Der bør lægges vægt på alsidig træning og øvelser, som ikke belaster det skadede sted unødvendigt.
Fysioterapeuten kan også yde hjælp til at rette op på eller kompensere for eventuelle fejlstillinger i fødderne. Samtidigt kan fysioterapeuten instruere i udspændingsøvelser og give råd om alternativ træning.
Tilpasning af indlæg
En løbsanalyse kan vise, at foden overpronerer i belastningsfasen. Det vil sige, at belastningen bliver størst på indersiden af foden langs den indre fodrand (kalveknæs fodstilling). Hvis dette er tilfældet, bør du anskaffe træningssko, som retter op på denne skævhed.
Alternativt bør du skaffe dig bløde indlægssåler, som giver god støtte til fodens inderside under fodbuen eller bagud mod hælen. Dette kan rette op på fejlbelastningen af foden/læggen og mindske tendensen til gener.
Medicinsk behandling
Behandling med medicin har sandsynligvis kun en lille effekt. I korte perioder med akutte og tydelige gener kan man alligevel forsøge med medicin af typen NSAIDs.
Lokalbehandling med gel, som masseres ind i huden over det ømme område på underbenet, er mindst lige godt som behandling med tablet.
Kirurgisk behandling
Operation overvejes tidligst efter 3-6 måneder med utilfredsstillende effekt af aflastning. Under operationen spaltes det fasciehylster, som omgiver muskulaturen, så der bliver mere plads til muskulaturen.
På grund af de generelt skuffende resultater anvendes operation kun sjældent.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre skinnebensbetændelse?
Reagere på overbelastnings symptomer ved træning med reduceret aktivitet.
Det kan være en hjælp at anvende indlæg i løbesko.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved vedvarende skinnebenssmerter.
Hvordan udvikler tilstanden sig?
De fleste bliver raske ved hvile og ved at lægge deres træning om. Tilstanden har alligevel tendens til at vende tilbage, og man skal ofte tage hensyn til dette i lang tid. Nogle får kroniske gener, som forhindrer aktiv idræt.
Prognosen er generelt god, hvis man følger et behandlingsforløb med nedtrapning af den aktivitet, der udløser smerterne og ved at tilpasse sko/indlæg.
Operation forbedrer symptomerne hos en stor del af patienterne. Topidrætsudøvere skal regne med at være borte fra idræt på højt niveau i op til et halvt år.
Hvor hyppig er skinnebensbetændelse?
Dette er den kroniske belastningsskade hos idrætsudøvere, som forekommer hyppigst. Tilstanden er især hyppig blandt løbere og springere og i hal-idræt.
Kan jeg få skinnebensbetændelse mere end én gang?
Ja, symptomerne kan komme igen, især hvis man ikke retter sig efter de forebyggende råd ovenfor.
Vil du vide mere?
