Leddegigt, årsager

Leddegigt

Leddegigt (reumatoid artritis) er en kronisk sygdom med betændelse i kroppens led, som giver hævelse, smerte, stivhed og eventuelt tab af bevægelighed.

Processen begynder i den hinde eller membran, der beklæder indersiden af ledkapslen.

Ledhinden omkranser ledhulen og danner væske, som virker som smørelse for leddet. Ud over at beskytte leddet bidrager væsken med ilt og næringsstoffer til brusk, som omgiver enderne af knoglerne. Brusken er hovedsageligt opbygget af kollagen (et uopløseligt protein) og vand, som danner et netværk, der gør brusken fleksibel og stærk.

Ved leddegigt vil den vedvarende betændelsesproces (inflammation) i hinden gradvist nedbryde kollagen og dermed ødelægge brusk.

Resultatet bliver indsnævring af ledspalten og eventuelt ødelæggelse af knoglen.

Ødelæggelsen af brusken ved leddegigt bliver fremskyndet, når væske og celler med betændelse hober sig op i hinden og danner et fortykket væv (pannus). Pannus producerer enzymer, som ødelægger omkringliggende brusk, og som desuden tiltrækker flere immunceller og derved vedligeholder processen.

Betændelsen hos patienten med leddegigt påvirker ikke alene brusk og knogler, men kan også involvere og potentielt skade organer i andre dele af kroppen.

Betændelsesprocessen - inflammation

En betændelsesproces (inflammation) er en del af kroppens immunsystem, og har som normal funktion at bekæmpe infektioner. Det er vigtigt at pointere, at der ikke altid er tale om infektion, dvs. fx. bakterier, fordi der er en betændelsesproces i gang, som ordet betændelse kunne antyde.

Det latinske ord inflammation er bedre at bruge.

Når en skade eller infektion opstår, bliver de hvide blodceller aktiveret for at fjerne fremmede proteiner, fx. virus. Blodets celler hober sig op og gør, at området bliver betændt.

Normalt vil en betændelsesproces være kontrolleret og holde op igen.

Ved leddegigt vil defekter i disse mekanismer, sandsynligvis arveligt (genetisk), derimod opretholde denne proces. 

Immunhormoner - Cytokiner

Mange af de processer, som er aktive ved leddegigt, styres af en gruppe af immunhormoner, som kaldes cytokiner. Disse cytokiner spiller en vigtig rolle for at sætte processerne i  gang, men også for at få dem til at stoppe igen. 

Små mængder cytokiner er helt nødvendige for at hele skadet væv.

Ved overproduktion kan de derimod give alvorlige skader, fx. på leveren, udløse feber, chok og skade på andre organer.

Der findes mange forskellige typer cytokiner. De vigtigste ved leddegigt er tumor nekrose faktor (TNF) og interleukiner (fx. interleukin 1, 6  og 15).

Det er en stor udfordring at forstå sammenspillet mellem disse cytokiner og resten af immunsystemet. Det er specielt udfordrende, at de samme cytokiner i nogle situationer medfører øget aktivitet af immunsystemet, mens de i andre tilfælde er med til at stoppe processerne. De spiller altså en dobbeltrolle. 

Arvelige faktorer

Selvom forskerne har fundet ud af meget omkring betændelsesprocessen ved leddegigt, ved man endnu ikke, hvad der er årsagen til dette angreb på en selv. En teori er, at en kombination af forskellige faktorer, inklusiv arvelige faktorer, en abnorm immunreaktion og fx. en virusinfektion, sætter sygdommen i gang.

Udløst af infektion?

Selvom mange bakterier og virus er studeret, har lægevidenskaben ikke fundet nogen enkeltstående organisme, som er ansvarlig for den første stimulering af immunreaktionen ved leddegigt. Visse infektioner kan give symptomer, som fuldstændig minder om kronisk leddegigt. De går imidlertid over igen. Men det har naturligvis rettet fokus mod infektioner som en mulig udløsende årsag til kronisk leddegigt. Det har dog aldrig kunne dokumenteres.

Se animation om leddegigt, hånd 

Hvem får leddegigt?

Leddegigt er en gammel kendt sygdom, da knogleforandringer, som er forenelige med leddegigt, er fundet hos flere tusind år gamle skeletter.

Op imod 50.000 danskere har leddegigt, og omkring 60-70 % er kvinder. Risikoen for kvinder for at få sygdommen er noget lavere, hvis de har været gravide. Kvinder har højere risiko for at udvikle mere invaliderende leddegigt.

Selvom sygdommen kan optræde i alle aldersgrupper, er det hyppigst, at den begynder mellem 40- og 60-årsalderen.

Der er øget risiko for at få leddegigt, hvis nære slægtninge har sygdommen.

En undersøgelse viser, at rygning, fedme og blodtransfusioner også er risikofaktorer af betydning.

Patientorganisation

• Gigtforeningen
• Foreningen af unge med gigt, FNUG 

Vil du vide mere?

• Årsager til leddegigt
• Symptomer ved leddegigt
• Påvisning af leddegigt
• Behandling af leddegigt
• Kirurgisk behandling af leddegigt i hænderne
• Forskning af leddegigt
• Graviditet i forbindelse med leddegigt
• Børneleddegigt
• Reumatoid artritis - for sundhedsfaglige
• Juvenil reumatoid artritis - for sundhedsfaglige
• NSAID
• Kortison
• Blodsænkning 
• Fysisk aktivitet ved reumatiske sygdomme

Illustrationer

• Akut artritis
• Kronisk artritis