I dag er der mange lægemidler, som kan dæmpe aktivitet og ødelæggelse ved leddegigt
Dels er der mange af de traditionelle lægemidler, som har god effekt på de fleste
Hvis disse svigter, kan man kombinere forskellige lægemidler og eventuelt også benytte de såkaldte biologiske lægemidler
Der kommer hele tiden nye lægemidler, som kan dæmpe inflammation
Generelt om behandlingen
Behandling af leddegigt omfatter både livsstilsændringer og medicin. Du kan i dag få mange typer medicin, som dæmper smerten og reducerer ødelæggelsen af knogler og led, men der eksisterer ingen medicin, som kan helbrede sygdommen.
Formålet med behandlingen er at:
Lindre smerte
Mindske betændelse, også kaldet inflammation
Hindre ødelæggelse af knogle og led
Opretholde bevægelighed
Tidligere begyndte lægerne ofte behandlingen med de svageste lægemidler og skiftede eller supplerede med stærkere medicin - hvis det var nødvendigt - indtil sygdommen var under kontrol.
Forskningen har nu vist, at meget af ødelæggelsen sker i løbet af de første år med sygdom. I dag begynder man derfor tidligt med de mere effektive lægemidler.
Hvad kan du selv gøre?
Det vigtigste, du selv kan gøre, er at have en sund livsstil og forsøge at spise sundt.
NSAID
NSAID er en forkortelse for Nonsteroidal Anti-Inflammatory Drugs, og omfatter en stor gruppe medicin, fx naproxyn og ibuprofen.
Populært kaldes denne type for "gigt-medicin", hvilket er misvisende, da der også er mange andre typer af medicin til behandling af gigt.
NSAID havde en større plads i behandlingen for år tilbage.
Der er øget risiko for alvorlige mave-tarm bivirkninger såsom blødning, mavesår og hul i mavesæk eller tarm. Disse bivirkninger kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. Personer over 65 år er særligt i risiko for mave-tarmbivirkninger.
Herudover har ny forskning vist, at der ved lang tids brug er øget forekomst af hjerte-karsygdomme i form af blodpropper ved hjertet og i hjernen. På denne baggrund er lægerne i dag ikke tilbøjelige til at ordinere denne gruppe af medicin som langtidsbehandling.
DMARDs
Disease-Modifying Anti-Rheumatic Drugs (DMARDs) er en anden gruppe af gigtmedicin. Det eneste, disse medikamenter har til fælles er, at de kan mindske forværring af leddegigt.
Ofte skal denne type medicin tages i flere måneder, før de giver fuld effekt.
De mest brugte typer hedder methotrexat, hydroxyklorokin (antimalariamiddel), sulfasalazin, kortikosteroider, ciklosporin, leflunomid.
En speciel type lægemidler i denne gruppe udgøres af de biologiske lægemidler: eternacept, abatacept, adalimumab, infliximab, golimumab, certolizumab, tocilizumab, rituximab, anakinra.
Methotrexat
Methotrexat er i dag det mest brugte DMARD. Effekten kommer hurtigt, allerede efter 2-6 uger. Bivirkningerne er for det meste færre og mindre end ved brug af de andre typer medicin i denne gruppe. Blandt bivirkningerne er:
Kvalme
Opkast
Udslæt
Leverpåvirkning
Men langt de fleste patienter tåler medicinen uden disse bivirkninger.
Risikoen for bivirkninger bliver mindre ved samtidigt indtag af et vitamin, der hedder folinsyre.
De fleste patienter tåler methotrexat uden bivirkninger.
Methotrexat må ikke bruges af gravide og personer med højt forbrug af alkohol.
Behandling med methotrexat er ikke kemoterapi.
Hydroxyklorokin
Hydroxyklorokin er egentligt et middel, som bruges mod malaria. Det har for det meste ikke tilstrækkelig effekt mod leddegigt, når du bruger det alene, men i kombination med andre DMARDs kan det være nyttigt.
Personer, som bruger hydroxyklorokin, skal være forsigtige med direkte sollys, og enkelte kan få øjenproblemer.
Bortset fra dette er der relativt få bivirkninger.
Sulfasalazin
Sulfasalazin er et middel mod leddegigt. Bivirkninger som kvalme og opkast er imidlertid lidt mere almindelige.
Behandlingen med sulfasalazin kan suppleres med methotrexat for at få optimal effekt.
Kortikosteroider
Kortikosteroider virker hurtigt ved at hæmme betændelsen og reducere smerterne. Du kan få denne medicin som tabletter, som en indsprøjtning direkte ind i det betændte led, som injektion i muskel.
I lav dosis kan du bruge medicinen over lang tid, selvom der kan komme bivirkninger.
Ved høje doser over lang tid er risikoen for bivirkninger stor. Hyppigste bivirkninger er knogleskørhed, vægtstigning og infektioner.
Ciklosporin
Ciklosporin kan bruges alene eller i kombination med andre præparater i DMARDs-gruppen og har god effekt hos mange med leddegigt.
Der findes en række andre DMARDs, som det kan være aktuelt at bruge, hvis de mest anvendte ikke giver tilstrækkelig effekt, eller hvis du får alvorlige bivirkninger.
Blandt disse kan nævnes leflunomid og azathioprin.
Biologiske medikamenter
Udtrykket biologisk anvendes, da denne type medicin er produceret af celler. Klassiske medikamenter er fremstillet ved kemiske processer.
Hvert enkelt af præparaterne virker ved at påvirke bestemte dele af immunforsvaret, som kaldes cytokiner og interleukiner. Cytokiner og interleukiner spiller en væsentlig rolle i ødelæggelsen af led og knogle ved leddegigt.
Alle præparaterne mindsker betændelsesaktiviteten betydeligt og bremser derved ødelæggelsen af leddet, dog ikke nødvendigvis hos den enkelte person.
Effekten bliver bedre, hvis personen samtidig bruger methotrexat. Imidlertid har præparaterne også mulige, meget alvorlige bivirkninger.
Anden behandling
Fysioterapi og ergoterapi
Fysioterapi er meget vigtig for at styrke muskulatur og sener omkring de angrebne led, hvilket blandt andet er af stor betydning ved optræning efter operation.
Fysioterapi er også vigtig for at forhindre udvikling af stive led, kaldet kontrakturer.
Træning i bassin kan virke både lindrende på smerter og styrke musklerne. Der er ikke bedre effekt af træning i varmtvandsbassiner, sammenlignet med almindeligt tempererede bassiner.
Hvis du har leddegigt, har du ret til vederlagsfri funktionsbevarende træning og fysioterapi.
Ergoterapeuter har den nødvendige viden om tekniske hjælpemidler i hjemmet såvel som på arbejdspladsen.
Du kan få mange typer af bandager og ledbeskyttende skinner, som vil kunne aflaste leddene.
Kirurgi
Mange personer med leddegigt får defekter og ødelæggelser, som kræver kirurgisk behandling.
Proteser kan i visse tilfælde erstatte ødelagte led og genoprette tilfredsstillende bevægelighed.
Andre indgreb, som synovektomi (fjernelse af ledhinden) og tenosynovektomi (fjernelse af betændte seneskeder), kan give færre smerter og bedre bevægeligheden.
Af og til kan det være nødvendigt at stivgøre led for at dæmpe smerterne. Det kaldes artrodese og kan vurderes fx i håndled, fodroden og enkelte fingerled.
Nogle af de nævnte indgreb udføres ved hjælp af traditionel operation, ved at der åbnes ind til leddet. Andre gange benytter man kikkertoperation, kaldet artroskopi.