Leddegigt kan være en vanskelig sygdom at påvise. Sygdommen kan give meget forskellige symptomer hos forskellige personer.
Ofte kan blodprøver og røntgenbilleder være normale i flere måneder efter, at ledsmerterne er begyndt. Desuden kan mange andre sygdomme ligne leddegigt, blandt andet slidgigt, også kaldet artrose, belastningsskader, andre reumatiske sygdomme og visse infektioner.
En grundig undersøgelse og samtale i lægekonsultationen er derfor nødvendig som supplement til blodprøver og røntgenbilleder.
Hos cirka 70 % af dem, der har leddegigt, danner kroppen et stof, som hedder reumafaktor. Du kan godt have reumafaktor uden at have leddegigt.
Blodprøven i sig selv er derfor ikke nok til at påvise leddegigt, fordi der her er tale om at måle et antistof. Navnet skyldes alene, at det var hos patienter med leddegigt, at man først påviste disse antistoffer, men de kan også findes hos raske og ved andre sygdomme.
Anti-CCP er en blodprøve, som påviser autoantistoffer mod CCP, også kaldet cyklisk citrullineret peptid.
Forskning har vist, at CCP-antistoffer er en mere specifik prøve end reumafaktor, da prøven sjældent slår ud hos dem, som ikke har leddegigt. Den fanger tidligere tilfælde, og den kan forudsige aggressiv sygdom.
Forhøjet sænkningsreaktion, forkortet SR, kan opstå ved alle betændelsestilstande, deriblandt leddegigt. Blodprøven bruger lægen således ikke til at påvise leddegigt, men den kan være nyttig for at følge sygdomsaktiviteten.
Men CRP - også kaldet C-reaktivt protein - er en tilsvarende blodprøve, som også genspejler betændelse i kroppen, og er på mange måder bedre end SR.
Et almindeligt problem ved leddegigt er lav blodprocent som følge af et lavt antal røde blodceller. Det er derfor vigtigt at følge hæmoglobinniveauet i blodet.
Du får også målt mængden af blodplader, der på fagsprog hedder trombocytter, da de ofte er forhøjet ved aktiv leddegigt.
Der findes mange andre blodprøver, som kan være aktuelle. Det gælder blandt andet prøver, der har til formål at følge lever- og nyrefunktionen i forbindelse med behandlingen, og blodprøver, som kan vurdere aktiviteten i immunforsvaret.
Røntgenbilleder er ikke særlig nyttige til at påvise nyopstået leddegigt. Årsagen til det er, at røntgenbilleder kun viser forandringer i skelettet, som ofte først er synlige efter længere tids sygdom.
Der tages dog altid røntgenbilleder ved nye tilfælde for at have billeder til sammenligning senere i behandlingsforløbet.
Det er vigtigt at påvise sygdommen, før der er kommet skeletforandringer, for at komme i gang med tidlig behandling.
Ultralydsskanning kan også anvendes til at vurdere aktivitet i leddene.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
