Leddegigt i hænderne, kirurgi

Bo Baslund

speciallæge

Fakta

  • Ved kronisk leddegigt kan du få udført kirurgi i hånden
  • Det kan fx. hjælpe med:
    • Lindre smerter
    • Håndens funktion
    • Håndens udseende
    • Den medicinske behandling af leddegigt har heldigvis ændret sig så kirurgi ikke længere er så nødvendigt som tidligere 

Leddegigt i hænderne og kirurgi

Leddegigt opdager du som regel først i hænderne med betændelse (inflammation) i håndleddene, samt i grund- og mellemled på fingrene.

Kroniske forandringer med betændelse i ledhinder og ledbånd kan:

  • Hæmme senernes glidende bevægelser frem og tilbage
  • Ødelægge led
  • Trykker på og skader nerver
  • Give muskelsvind, fordi muskulaturen bliver brugt for lidt

Nedsat funktion i hånden og kosmetiske ændringer i hænderne kan:

  • Påvirke dine muligheder for at arbejde
  • Påvirke dit sociale liv

Hvis du vil opretholde håndens funktion, kræver det ofte både medicinsk, fysisk og kirurgisk hjælp.

Selvom de medicinske behandlingsmuligheder er markant forbedret, og derved har mindsket behovet for kirurgi, er kirurgi fortsat en vigtig del af behandlingstilbuddet til personer med leddegigt.

Fingre og fingerled, normal.

Hvad kan kirurgi gøre for dig?

Formålene med kirurgi er at:

  • Lindre smerter
  • Genoprette funktion
  • Forhindre udvikling af fremtidig deformitet
  • Bedre håndens udseende

At forbedre håndens udseende efter kirurgi er vigtigt for personens livskvalitet og i den sammenhæng ofte lige så nødvendig som lindring af smerte og bedring af håndens funktion.

Fejlstillinger i hånden behøver ikke nødvendigvis at blive opereret. Dog vigtigt at man ikke bare afventer sygdommens udvikling, idet hvis du venter til slutstadiet af sygdommen, før lægen vurderer nødvendighed for kirurgi, bliver mulighederne for behandling langt færre, og det funktionelle resultat bliver tydeligt dårligere.

Aktiv leddegigt udelukker ikke kirurgi, men før du overvejer kirurgi, skal du have forsøgt med medicinsk behandling. Og det er først ved manglende eller fuld effekt af en korrekt medicinsk behandling, at kirurgi bliver aktuelt.

Den medicinske behandling bør fortsætte samtidig med, at du bliver opereret, da det vil øge chancen for at bremse udviklingen af sygdommen. Det kan dog være nødvendigt at holde pause med nogle typer medicin, fx. kortikosteroider og biologika men ikke methotrexat, for at mindske risikoen for komplikationer efter operationen - som fx. infektion og dårlig heling.

Se animation om leddegigt, hånd 

Komplikationer som kirurgi kan afhjælpe

Tidligt i sygdommen er fokus for både medicinsk og kirurgisk behandling rettet mod at opretholde en normal struktur og funktion i hånden.

Skade på medianusnerven (hulhåndsnerven)

Afklemning af medianusnerven, også kaldet hulhåndsnerven, på grund af hævelse af ledhinden og ophobet væske i håndleddet kan medføre nerveskade, som fører til, at du ikke kan:

  • Knytte hånden
  • Lave gribebevægelse
  • Får føleforstyrrelser
  • Ikke kan styre hånden ordentligt

Symptomerne medfører, at du bliver opereret, så trykket mod nerven forsvinder.

Skade på medianusnerven opstår hos op til 80 % af alle personer med leddegigt.

Efter operation oplever 90 %, at håndens funktion er blevet bedre, selv dem som har haft leddegigt i mere end 15 år.

Betændelse i seneskeder (tenosynovitis)

Betændelse i seneskeder, også kaldet tenosynovitis, hæmmer senernes bevægelser, og kan påvirke både strække- og bøjemuskler i hånden og på underarmen.

Tilstanden kan medføre:

  • Smerte
  • Hævelse
  • Følbar knitren omkring senen - kaldet krepitus
  • Nedsat bevægelighed

Betændelsen kan svække senen og forårsage overrivning af senen, kaldet en ruptur.

Får man fjernet betændte seneskeder ved operation, forhindres seneruptur blandt de personer, der har risiko for det.

I et studie angav 84 %, at de var tilfredse med resultatet efter kirurgi, og kun 10 % oplevede ny betændelse i løbet af de første fem år efter operationen.

Ledbetændelse (artritis, synovitis)

I kronisk betændte led fører den samme ødelæggende sygdomsproces til skader på:

  • Led
  • Ledbånd
  • Destruktioner i knoglevævet - kaldet erosioner
  • Ødelæggelse af ledbrusken.

Når den medicinske behandling ikke kan få ledbetændelsen under kontrol, vil kirurgisk fjernelse af ledhinden, kaldet synovektomi, kunne mindske ledsmerten og hævelsen. Indgrebet kan desuden forsinke deformeringen af hånden og ødelæggelse af leddet, hvis du får foretaget operation tidligt i sygdomsforløbet.

Tidlig kirurgi kan i mange tilfælde også spare dig for en større operation senere.

Et studie viste, at mere end 40 % af de opererede personer var i en fredelig fase af sygdommen, kaldet remission, ved opfølgning 3 år efter indgrebet, og at ledskaderne heller ikke var blevet i større i den samme periode.

Betændelse i håndleddet

Når sygdommen udvikler sig, fører betændelsen i ledhinden, kaldet synovitten, til ustabile led og en såkaldt destruktiv ledskade. Håndleddet forskydes mod tommelsiden, kaldet radial deviation, og spidsen af underarmsbenet på lillefingersiden, kaldet ulna, bliver tydelig som et fremspring.

Disse forandringer sker hos 70 % af personerne 3 år efter sygdomsdebut.

Bevægelser, hvor du roterer håndleddet/underarmen indad, er mindsket, og der er fare for sprængning af strækkesener.

Tidlig kirurgi kan forhindre deformitet i håndleddet og eventuel senere overrivning/ruptur af sener. I fremskredne tilfælde kan det blive nødvendigt at afstive håndleddet (artrodese) og flytte rundt på senerne.

Langtidsopfølgning af personer efter sådanne kirurgiske indgreb viste, at de fleste var blevet klart bedre. Deres smerter var mindre udtalte, og håndens funktion var blevet bedre.

Betændelse i knoerne (MCP-leddene)

Kronisk betændelse i knoerne på hånden, kaldet MCP-leddene, kan ødelægge ledbåndene omkring leddene. Resultatet bliver, at leddene drejer sig i retning af lillefingeren, hvilket hedder ulnar deviation. Du taber herved evnen til at strække fingrene, hvilket gør det vanskeligt at gribe og slippe.

Ved omfattende ødelæggelser og varige fejlstillinger kan du få behov for at udskifte af led.

Man anvender silikoneimplantater, som giver stabilitet og lindrer dine smerter. Med tiden er der en risiko for, at implantaterne kan briste, hvilket fører til ny deformitet og tab af bevægelse.

I et opfølgningsstudie var henholdsvis 83% og 63% af de implanterede led intakte efter 10 og 17 år. Personerne var tilfredse med bedring i håndfunktionen og det kosmetiske resultat. Resultater fra nyere studier med nye typer af implantater er lovende.

Betændelse i mellemleddene (PIP-leddene)

I mellemleddene på fingrene - kaldet PIP-leddene - opstår ofte svanehals-deformitet, og leddene bliver efterhånden stive.

Fejlstillinger kan også opstå, særligt i tommelfingre.

Skævhed i håndleddet og i MCP-leddene påvirker positionen til PIP-leddene. Derfor er korrektion af disse led ofte nødvendigt før vurdering af behovet for operation på PIP-leddene.

Det er vigtigt, at du kommer i gang med kirurgisk korrektion af svanehals-deformiteter tidligt. Hvis leddene er gledet for meget, skal de for det meste stivgøres for at give bedst mulig funktion. Det er dog en dårligere løsning.

Samarbejde

Vellykket behandling af personer med leddegigt i hænderne kræver nært samarbejde mellem egen læge, reumatolog, kirurg, fysioterapeut og personen selv. Et godt samarbejde er forudsætningen for at kunne bevare en god håndfunktion over tid. 

Fremtidige fremskridt på området er også afhængig af, at kirurger og medicinske specialister arbejder tæt sammen.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Bo Baslund

overlæge, klinisk lektor, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen