Fakta
- En kvinde med kronisk leddegigt, som ønsker at blive gravid, skal planlægge det i god tid
- Ved god planlægning i god tid kan de fleste gennemføre en normal graviditet og fødsel
En kvinde med leddegigt, som ønsker at blive gravid, bør planlægge graviditeten, mens sygdommen er i en rolig fase. Det vil sige i en periode, hvor medicinsk behandling kan undværes, og sygdomsaktiviteten er lav.
I modsætning til en tidligere opfattelse, viser nyere studier, at kvinder med leddegigt har normal frugtbarhed sammenlignet med raske kvinder.
Leddegigt er ikke arvelig i bred forstand, men en disposition for at få sygdommen kan nedarves.
Som hovedregel bør kvinder ikke indtage medicin under graviditeten. 20-30 % af gravide med leddegigt vil have behov for samtidig medicinsk behandling på grund af lokal opblussen eller general sygdom.
Medicinsk behandling af gravide med leddegigt indebærer en vurdering af de risici og gener (f.eks. smerter), som sygdommen måtte have for såvel den gravide som fostret, og de risici og fordele, som er forbundet med den enkelte type medicin.
Ved graviditeter, hvor medicinsk behandling er absolut nødvendig, er de første 12 uger og de sidste fire uger de mest sårbare for fostret. Fostrets organer anlægges i første trimester, og visse medicintyper givet i den periode kan give misdannelse. Sidst i graviditeten kan medicinen påvirke fostret og give påvirkning af funktionen af enkeltorganer.
Langtidseffekter for barnet som følge af medicinering under graviditeten kendes ikke, men noget medicin kan godt anvendes uden skade på fosteret.
Ikke alle kvinder med leddegigt reagerer ens på graviditet. Det er uafklaret, hvorfor nogle kvinder oplever bedring i sygdommen under graviditeten og andre ikke, eller nogle direkte oplever at det bliver værre.
Ca. 75 % af kvinderne oplever markant bedring af symptomerne under graviditeten, de fleste i løbet af det første trimester. Denne symptombedring omfatter overvejende almentilstanden, funktionsniveau og en reduktion af morgenstivheden. Når forbedringen er indtrådt, varer den graviditeten ud, og tilstanden kan endog blive endnu bedre.
Ca. 20 % oplever ingen bedring, og ganske få, ca. 5 %, oplever at det bliver værre.
Hverken varighed af sygdommen før graviditeten, kvindens alder, tilstedeværelse af leddegigt-faktorer eller sygdommens sværhedsgrad synes af betydning for, hvordan graviditeten påvirker aktiviteten af sygdommen. Hvis der har været symptombedring i løbet af den første graviditet, er det mest sandsynligt, at dette også vil forekomme i efterfølgende graviditeter.
Der ser ikke ud til at være øget risiko for abort, graviditet udenfor livmoderen eller dødfødsel blandt gravide med leddegigt sammenlignet med raske kvinder, men der er øget risiko for dødfødsel blandt kvinder med aktiv betændelsessygdom.
Leddegigt forhindrer ikke en normal fødsel, men nedsat bevægelighed i hofteleddene eller hofteproteser kan vanskeliggøre en vaginal fødsel og kejsersnit kan i så fald komme på tale.
Såvel kvinder med hel eller delvis bedring under graviditeten, som kvinder med uændret eller forværret sygdomsforløb, oplever øget sygdomsaktivitet efter fødslen. Sygdomsaktiviteten stiger i løbet af de første 3 måneder efter fødslen, og 4 måneder efter fødslen oplever op til 98 % af kvinderne at symptomerne bliver værre. Denne forværring varer dog ikke ved, og tilstanden vender i løbet af ca. et år tilbage til det niveau, den havde før graviditeten.
Opblussen af symptomerne efter fødslen er uafhængig af, hvornår menstruation begynder igen, og om kvinden eventuelt ammer.
Generelt vil kvinden opleve symptomerne som mere belastende end før graviditeten, fordi hun nu også har barnet at tage hånd om.
Kvinden starter ofte behandling lige efter fødslen for at undgå den opblussen, som finder sted i barselstiden. Det kan påvirke amningen, da noget medicin kan passere over i modermælken, og amning skal i disse tilfælde frarådes.
For at gøre forløbet af graviditeten bedre, sætter man også ind med andre ikke-medicinske tiltag.
Såvel under graviditeten som efter fødslen har den gigtramte kvinde behov for hvilepauser og aflastning i dagens løb. Et velfungerende netværk er ofte af stor betydning, men både ergo- og fysioterapeutiske tiltag kan gøre dagligdagen lettere for kvinden.
Den ergoterapeutiske behandling har som mål at give vejledning, information og psykisk støtte til at opnå en så aktiv og selvhjulpen hverdag som muligt på trods af sygdommen. I forbindelse med en graviditet kan ergoterapeuten give vejledning i ledbeskyttelse og indøvelse af gode arbejdsstillinger og arbejdsrutiner i forbindelse med børnepleje og børnepasning. Samtaler om planlægning af hverdagen både før og efter fødslen er vigtig kombineret med forslag til boligindretning og brug af hjælpemidler.
Fysioterapien har som formål at styrke musklerne, fremme ledbevægeligheden og lindre smerter. Fysioterapeuten kan udforme et individuelt træningsprogram for kvinden.
Daglige øvelser er en nødvendighed for de fleste med reumatiske sygdomme, og det er påvist, at træningsterapi kan øge den fysiske formåen uden samtidig at forværre sygdommen eller smerterne.
For den gravide med leddegigt er det særlig vigtigt at holde sig i form som forberedelse til fødslen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af