Bechterew, behandling

Sophine B. Krintel

speciallæge

Fakta

  • Bechterews sygdom kan ikke helbredes, men udviklingen af sygdommen og symptomerne kan dæmpes
  • Træningsøvelser og medicin kan være med til at dæmpe smerter og bevare bevægelighed

Behandling af Bechterews sygdom

Bechterews sygdom er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Hos de fleste kan sygdommen bringes i ro med medicin, træning og øvelser. 

Medicinsk behandling

Formålet med den medicinske behandling er at mindske smerter og inflammation, så man kan træne og lave rygøvelser og derved undgå komplikationer i form af bl.a. nedsat bevægelighed i ryg og bækken.

NSAID

NSAID (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler) er en af de mest anvendte medicingrupper til behandling af Bechterews sygdom. Disse midler virker både dæmpende på betændelse og smertestillende. Dette gør dem effektive mod symptomer som smerte og stivhed.

Der findes forskellige typer af NSAID. I behandlingen af Bechterews sygdom bruges ofte langtidsvirkende præparater.

NSAID har desværre nogle bivirkninger som gør, at ikke alle kan tåle den. Det er overvejende problemer med mavesår, hvorfor man ofte skal have medicin som forebygger mavesår.  Desuden skal man tage hensyn til eventuel risiko for hjertekarsygdom. Dette vurderer lægen, før man starter op i behandlingen.  

Biologisk behandling

Biologiske lægemidler, der specifikt retter sig mod signalmolekylet TNF (tumor nekrose faktor), er effektive i behandlingen af Bechterews sygdom. Ligesom ved leddegigt er TNF et vigtigt signalmolekyle, som spiller en central rolle i betændelsestilstanden (inflammationen). 

Biologisk behandling kan enten gives som infusioner (via et drop på hospitalet) eller som indsprøjtninger (injektioner). Biologisk behandling dæmper immunsystemet og kan give bivirkninger især i form af øget forekomst af infektioner. 

DMARD

Ved hævelse af led som f.eks. knæ, albuer og hofter kan man behandle med methotrexat eller sulfazalazin. Disse lægemidler tilhører gruppen af præparater, der kaldes DMARDs (forkortet fra engelsk: disease-modifying anti-rheumatic drugs). Begge præparater er virksomme mod betændelsestilstande i led og benyttes også ved andre gigtsygdomme med hævelse af led som fx ved leddegigt.

Medicin har ingen effekt på rygsymptomerne men udelukkende betydning for smerter og hævelse i leddene.

Træning og fysioterapi

Fysioterapi og træning er et væsentligt element i behandlingen af rygsøjlegigt herunder Bechterews sygdom. Træning og rygøvelser reducerer smerter og kan på sigt være med til at undgå komplikationer i form af nedsat bevægelighed i ryggen.

I perioder med mange symptomer fra sygdommen kan det være vanskeligt at træne og lave rygøvelser, mens det i andre perioder er lettere. Træning og øvelser kan med fordel tilrettelægges af en fysioterapeut. Ved Bechterews sygdom har man ret til vederlagsfri fysioterapi på hold. Dette kan man læse mere om på Gigtforeningens hjemmeside: Fysioterapi og tilskud - til dig med gigt.

Mange personer med Bechterew har også glæde af at træne i vand. På Gigtforeningens hjemmeside kan man finde inspiration til øvelsesprogrammer, som man selv kan lave.

Personer med gigtsygdomme, der forårsager betydelige begrænsninger i den fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, kan henvises til tværfaglig rehabilitering på Dansk Gigthospital eller et af Sanos tre rehabiliteringscentre egen via egen læge, sygehus eller speciallæge. Her bliver behandlingen tilpasset individuelt og overvåget af et tværfagligt team som kan inkludere sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgivere, bandagister, læger og psykologer.

Hvad kan du selv gøre?

  • Daglige rygøvelser og træning
  • Hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det er en fordel at have et fysisk arbejde med varierende arbejdsstillinger. Ved stillesiddende arbejde er det bedst, hvis man hyppigt kan skifte arbejdsstilling
  • Undgå rygning da dette øger risikoen for infektioner i lungerne og nedsætter lungekapaciteten. At holde op med at ryge kan have stor betydning for dit helbred

Operation

Operation kan en sjælden gang være nødvendigt ved betydelige fejlstillinger i rygsøjlen, men indgrebet er risikabelt. Nogle personer har nytte af proteseoperationer for at erstatte helt stive og ødelagte led.

Vil du vide mere?

Animation

Undervisning

Tegninger

Kilder

Fagmedarbejdere

Sophine B. Krintel

afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen