Bechterew, udredning

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ikke nogen enkelt undersøgelse, som kan bruges til at stille diagnosen.

Diagnosen stilles af en speciallæge i gigtsygdomme (reumatolog) og involverer flere trin:

• Sygehistorie: Lægen vil først indhente en detaljeret sygehistorie og spørge ind til symptomerne.
• Fysisk undersøgelse: En grundig undersøgelse af ryggen og resten af kroppen for at vurdere ryggen og finde eventuelle tegn på betændelse (inflammation) andre steder i kroppen.
• Blodprøver: Disse kan hjælpe med at identificere inflammation og andre relevante faktorer.
• Billeddiagnostik:
  • Røntgenbilleder: Disse bruges til at vurdere rygsøjlen og leddene mellem bækken og korsben (SI-leddene) for eventuelle forandringer
  • MR-skanning: Ofte benyttes MR-skanning til vurdering af inflammation af rygsøjlen og SI-leddene

Røntgenundersøgelser

Rygsøjlen og SI-leddene kan undersøges med røntgen. Røntgen vil i de tidlige faser ikke vise noget. Ofte skal sygdommen have stået på i nogen tid, før skeletforandringerne bliver synlige ved en almindelig røntgenundersøgelse.

Det kan derfor være relevant at foretage MR-skanning. MR-skanning vil kunne vise inflammation tidligere i forløbet end de kroniske knogleforandringer, som man kan se på røntgenbilleder.

I de fremskredne stadier af Bechterew er røntgenfundene typiske og giver mulighed for at stille en sikker diagnose. De typiske forandringer ses i overgangen mellem lændehvirvlerne og bækkenknoglerne og i rummet mellem lændehvirvlerne.

Blodprøver og andre undersøgelser

Ingen blodprøve kan alene bruges til at stille diagnosen Bechterews sygdom. Der findes nogle prøver, som kan understøtte diagnosen, hvis der samtidig er typiske symptomer.

C-reaktivt protein (CRP: et protein som stiger ved betændelse - inflammation) er ofte let forhøjede. Denne prøve er imidlertid også forhøjet ved andre tilstande fx infektioner. Personer med Bechterews sygdom har ofte lidt lav blodprocent (lavt hæmoglobin), men det kan også skyldes en række andre tilstande.

Omkring 90 % af personer med Bechterews sygdom har en bestemt vævstype kaldet HLA-B27. Selvom tilstedeværelsen af HLA-B27 kan være en indikator, kan det ikke alene bekræfte diagnosen, da denne vævstype også findes hos 8-9 % af den raske danske befolkning. 

Hvilke andre tilstande kan ligne Bechterews sygdom?

Der er flere andre mere almindelige tilstande, som kan give symptomer, der ligner dem man ser ved Bechterews sygdom.

Disse inkluderer:

• Aldersforandringer i rygsøjlen: Aldersforandringer (også kaldet degenerative forandringer) opstår med alderen og kan føre til stivhed og smerter
• Slidgigt: En almindelig tilstand, hvor brusk i leddene nedbrydes, hvilket kan føre til smerte og stivhed
• Belastningsudløste knogleskader: Skader forårsaget af overbelastning af knogler og led, som kan give lignende smerter
• Hekseskud (lumbago): Pludselige, intense rygsmerter, ofte relateret til muskelspændinger eller skader
• Leddegigt: En autoimmun sygdom, der forårsager inflammation i leddene, typisk ledsaget af smerte og hævelse

For at skelne Bechterews sygdom fra disse andre tilstand er det vigtigt at give din læge en detaljeret beskrivelse af dine symptomer. En grundig lægeundersøgelse og røntgenbilleder vil ofte være nødvendige for at stille den korrekte diagnose.

Vil du vide mere?

• Rygsøjlegigt (spondylartrit), oversigt
• Bechterews sygdom, symptomer
• Bechterews sygdom, behandling
• NSAID
• Bechterews sygdom - for sundhedsfaglige
• Foreningen for rygsøjlegigt og Morbus Bechterew
• Gigtforeningen

Animation

• Bechterews sygdom

Illustrationer

• Om Bechterews sygdom - kort oversigt
• Rygsøjle med fremskreden Bechterew - tegning