Dermatomyositis er en alvorlig, sjælden bindevævssygdom, som angriber hud og muskler. Sygdommen tilhører sygdomsgruppen myositis.
Ved dermatomyositis opstår der en betændelsestilstand (inflammation) i muskler og i huden. Man ved, at immunsystemet overreagerer og danner betændelsestilstanden, men man ved ikke præcist hvorfor.
Symptomerne udvikler sig gradvist. De første gener er ofte muskelsvaghed i hofte- og skuldermuskler.
Lår og overarme kan også svækkes, og det er muskelsvækkelse og svaghed, som er de typiske gener.
En lille gruppe af de ramte får også muskelsmerter.
Muskelsvagheden tiltager, og efterhånden kan det blive vanskeligt for personen at rejse sig fra en stol eller gå på trapper.
Forskellige former for rødviolet udslæt kan komme før, samtidig med - eller efter muskelgenerne. Hudforandringerne kan være meget typiske, og nogle af dem ses kun hos personer med dermatomyositis. Oftest er hudforandringerne på hænder, albuer og omkring øjenlågene.
Sygdommen medfører først og fremmest en gradvis svækkelse af musklerne. Det bliver sværere og sværere at bruge arme og ben. I sjældne tilfælde kan der også opstå påvirkning af lungerne.
Modsat myositis (som har de samme symptomer) så er der også hudforandringer ved dermatomyositis. Nogle af disse forandringer i huden ses kun ved denne sygdom.
Du skal være særligt opmærksom på aftagende kræfter i arme og ben.
Ved mistanke om dermatomysitis undersøger lægen huden, lunger, hjerte og musklernes funktion.
Enkelte blodprøver kan gøre diagnosen mere sandsynlig. Når musklerne er angrebet af betændelse bliver de utætte og muskelenzymerne (kreatinkinase og myoglobin) trænger ud i blodet. Her kan de måles i en blodprøve og vil som regel være forhøjede.
Undersøgelse for dermatomyositis sker som regel i samarbejde med en gigtlæge, og undersøgelserne kan bl.a. bestå i en blodprøve for bestemte antistoffer, en vævsprøve fra musklerne samt i nogle tilfælde undersøgelse af de elektriske impulser i muskelvævet ved en såkaldt EMG.
Hos en mindre gruppe af de ramte ses der samtidig cancer (kræft) - enten forud for dermatomyositis eller samtidig med diagnosen, og i nogle tilfælde først senere. Derfor vil personen blive undersøgt for, om der er kræft i kroppen.
Årsagen til dermatomyositis kendes ikke. Vi har heller intet kendskab til, hvorfor immunsystemet begynder at angribe muskler og hud. Sygdomme, hvor immunsystemet reagerer på denne måde, kaldes autoimmune.
Nej, det smitter ikke.
Nej, det er ikke arveligt.
Sygdommen behandles med medicin, som dæmper immunsystemet herunder binyrebarkhormon, og andre typer af medicin, som har en immundæmpende effekt. Valg af behandling afhænger af symptomerne, og om der er alvorlig organpåvirkning.
Træning er en meget væsentlig del af behandlingen ved dermatomyositis. Træningen bør starte så tidligt i forløbet som muligt. Flere undersøgelser viser, at træning bedrer muskelstyrken og muskelfunktionen samt øger livskvaliteten. Træningen skader ikke musklerne.
Træningen kan med fordel tilrettelægges af en fysioterapeut.
Sollys kan gøre forandringerne i huden værre, det er derfor vigtigt at smøre huden med solcreme med en meget høj beskyttelsesfaktor.
Årsagen til sygdommen kendes ikke, og der er ingen muligheder for at forebygge den.
Ved tegn på nedsat muskelkraft.
Så tidligt som muligt.
Langt de fleste får det godt igen efter behandlingen.
Men forløbet kan være langvarigt, specielt kan der hos nogle gå lang tid (uger til måneder), inden der sker en bedring.
Sygdommen kan påvirke lungerne og som anført er der hos nogle kræft før diagnosen, men det kan også ses efter diagnosen.
Dermatomyositis er sjælden. Den rammer hyppigst børn i alderen 10-15 år og voksne i 45-55-årsalderen.
Nej
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
