Feltys syndrom

Bo Baslund

speciallæge

Fakta

  • Feltys syndrom opstår meget sjældent hos personer med kronisk leddegigt, hyppigheden er tilmed faldet de sidste 20 år

Hvad er Feltys syndrom?

Et syndrom beskriver en samling af bestemte symptomer, tegn og fund.

Kendetegnene på Feltys syndrom er et lavt antal hvide blodceller og forstørret milt hos en person med leddegigt.

Årsagen til syndromet ukendt. 

Hvad er symptomerne på Feltys syndrom?

De hvide blodceller er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod infektioner. Når antallet bliver lavt, vil du være mindre modstandsdygtig mod mikroorganismer udefra. Dette ses typisk hos personer med Feltys syndrom. De er mere modtagelige for at få infektioner. Hudinfektioner og luftvejsinfektioner er de hyppigste infektioner.

De fleste, som udvikler Feltys syndrom, har ofte haft leddegigt i 10-15 år. 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Har du hyppige infektioner og leddegigt, bør du udredes for Feltys syndrom. Du skal dog huske på, at selve den medicinske behandling af kronisk leddegigt i sig selv kan medføre hyppige infektioner. Behandlingen af kronisk leddegigt sigter imod at reducere personens immunforsvar, så det ikke angriber leddene.

Hvordan stilles diagnosen?

Det er forskelligt, hvordan mistanken opstår. Hyppige infektioner kan ofte være grunden til, at de nødvendige prøver bliver taget.

Andre gange kan tilstanden opdages ved rutinekontroller, f.eks. blodprøver som en del af opfølgning på den medicin, du får.

Diagnosen stilles på grundlag af, at du har leddegigt, og at du har et vedvarende lavt antal hvide blodceller og en forstørret milt.

Hvorfor får du Feltys syndrom?

Det er ikke klarlagt, hvorfor personer med kronisk ledegigt kan få Feltys syndrom. Der er fundet en sammenhæng til gener, men heller ikke dette er helt entydigt.

Smitter Feltys syndrom?

Nej, det smitter ikke.

Er Feltys syndrom arveligt?

Nej, det er ikke arveligt.

Hvordan behandler man Feltys syndrom?

Behandling med sædvanlig leddegigt-medicin (såkaldt sygdomsmodificerende medikamenter, DMARDs) har en positiv effekt på antal hvide blodceller ved Feltys syndrom, og disse anbefales i dag som førstevalg i behandlingen.

Tidligere var standardbehandling at fjerne milten, men det sker kun meget sjældent nu.

Har du Feltys syndrom, bør du vaccineres mod pneumokokker og Haemophilus influenzae, to bakterietyper, som ofte giver luftvejsinfektioner, f.eks. lungebetændelse. 

Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?

Almindelig forebyggelse mod infektioner, f.eks. at bevare en intakt hud, god håndhygiejne, undgå tæt kontakt med inficerede personer og andet. 

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Feltys syndrom?

Du kan ikke forebygge Feltys syndrom. Har du fået det, skal du være opmærksom på infektionstegn og søge læge tidligere for evt. at få behandlet infektionen, hvis den skyldes bakterier.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Se ovenfor

Hvordan udvikler sygdommen sig?

De fleste er plaget med hyppige infektioner. Selv med god behandling vil risikoen for nye infektioner være stor. 

Er Feltys syndrom farligt?

Der er en øget risiko for udvikling af lymfekræft (Non-Hodgkin lymfom), og infektioner kan også være alvorlige.

Hvor udbredt/hyppig er Feltys syndrom?

Feltys syndrom er en sygdom som efterhånden kun ses meget sjældent.

Kan jeg få Feltys syndrom mere end én gang?

Nej

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Bo Baslund

overlæge, klinisk lektor, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen