Myositis betyder betændelse i musklerne (myo: muskel, itis: betændelsestilstand). Der er tale om en gruppe af sjældne sygdomme, hvor der opstår betændelsestilstande i musklerne pga. immunsystemet. Der er altså ikke tale om infektion i musklerne. Man har i stigende grad været i stand til at kunne påvise forskellige former for myositis-antistoffer. Disse antistoffer har ofte betydning for sygdomsforløbet, og hvilke organer som kan blive påvirket.
Det er primært musklerne i lår, arme og hals/nakke, der rammes. Der kan dog også ses påvirkning af hjertet (som jo er en stor muskel), musklerne som har med vejrtrækning at gøre, samt musklerne der styrer spiserøret. Kraftnedsættelse er det dominerende symptom. Nogle patienter får også smerter i musklerne.
Symptomerne udvikler sig som regel gradvist.
De første symptomer er ofte:
Ved nogle former for myositis kan der opstå alvorlig påvirkning af lungerne og symptomer fra lungerne kan være det første symptom på myositis. Der kan i nogle tilfælde også opstå hudforandringer.
I forløbet kan der desuden opstå
Efterhånden kan det blive vanskeligt at:
Hvis der kommer symptomer, som ovenfor beskrevet, bør du søge læge. Det vil sige, hvis kræfterne svigter, og det f.eks. er vanskeligt at rejse sig fra en stol eller lignende.
Ved mistanke om diagnosen undersøger lægen musklernes funktion.
Hud, led, lunger, hjerte og mave- og tarmkanalen bliver ofte undersøgt samtidigt.
Enkelte blodprøver kan gøre diagnosen mere sandsynlig. Når musklerne er angrebet af betændelse bliver de utætte og muskelenzymerne (kreatinkinase og myoglobin) trænger ud i blodet. Her kan de måles i en blodprøve og vil som regel være forhøjede.
Undersøgelse for myositis sker som regel i samarbejde med en gigtlæge, og undersøgelserne kan bl.a. bestå i en blodprøve for bestemte antistoffer, en vævsprøve fra musklerne samt i nogle tilfælde undersøgelse af de elektriske impulser i muskelvævet ved en såkaldt EMG.
Årsagen til sygdommen kendes ikke. Formentlig er det immunsystemet, der overreagerer, hvilket formentlig kan være betinget af flere forskellige ting. Medicin, som f.eks. lægemidlerne kaldet statiner, menes at være den udløsende årsag hos nogle personer med myositis.
Hos enkelte patienter har tilstanden sammenhæng med kræftsygdom.
Nej, sygdommen smitter ikke.
Nej, det er ikke arveligt.
Sygdommen behandles med medicin, som dæmper immunsystemet herunder binyrebarkhormon, også kaldet kortison, og andre typer af medicin, som har en immundæmpende effekt. Valg af behandling afhænger af symptomerne, og om der er alvorlig organpåvirkning.
Træning er en meget væsentlig del af behandlingen ved myositis. Træningen bør starte så tidligt i forløbet som muligt. Flere undersøgelser viser, at træning bedre muskelstyrken og muskelfunktionen samt øger livskvaliteten. Træningen skader ikke musklerne.
Fysioterapeuter kan ofte bidrage med gode øvelsesprogrammer.
Der er ingen måde, man kan undgå at få sygdommen på. Dog skal man afholde sig fra behandling med statiner, hvis der tidligere har været myositis forårsaget af statiner. Muskelfunktionen forværres, hvis man ikke træner og er fysisk aktiv. Det er derfor vigtigt at starte med træning så tidligt i forløbet som muligt.
Du bør søge læge, hvis du oplever symptomer som:
Hos nogle patienter kan der være svær muskelsvækkelse i flere måneder, selvom de er i behandling. Langt de fleste patienter kommer sig dog.
Det kan den være, hvis f.eks. vejrtrækningsmusklerne bliver påvirket.
Tilstanden er sjælden.
Afhængigt af typen af myositis kan der være risiko for nye sygdomsanfald.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
