Polymyalgia rheumatica (PMR) er en tilstand, som kendetegnes ved:
Symptomerne med fx. feber, almen utilpashed, træthed og generel muskelstivhed tiltager. Udviklingen af sygdommen sker ofte i løbet af få dage.
Ved polymyalgia rheumatica er der typisk smerter og stivhed i den øverste del af overarmene, eventuelt også i nakken. De samme symptomer kan man få i balder og lår.
Morgenstivhed er en typisk gene.
Det er meget almindeligt, at armene ikke kan løftes over skulderniveau.
Muskelsvaghed eller øget muskeltræthed forekommer også.
Mange personer med sygdommen føler sig generelt syge, ligesom at være influenzaramt, blot meget værre.
Som beskrevet kan almensymptomer som utilpashed, træthed og generel muskelstivhed være de mest dominerende, men ellers er det stivheden og den nedsatte bevægelighed i specielt skuldrene og smerterne fra skuldrene, som er de typiske symptomer.
PMR-diagnosen stilles ved, at personen har de beskrevne symptomer. Ikke alle symptomer behøver at være til stede.
CRP er for det meste forhøjet. Lav blodprocent kan ses. CRP bliver hurtigt normal, efter behandlingen er begyndt. Det er - sammen med bedring af generne - et godt mål på effekten af behandlingen.
Årsagen til polymyalgia rheumatica er ukendt.
Nej, det smitter ikke.
Nej, det er ikke arveligt.
Prednisolon (binyrebarkhormon) bruges for at dæmpe betændelsen (inflammationen). Ofte ses en dramatisk forbedring af tilstanden, når behandlingen sættes i gang.
Mængden af Prednisolon skal trappes gradvist ned, og det er meget vigtigt at følge lægens anvisninger for at undgå alvorlige bivirkninger.
Behandlingen er ofte nødvendig i 1-2 år. Nogle får tilbagefald, når de holder op med at tage medicinen, og skal begynde på ny med behandlingen.
Fordi langvarig brug af Prednisolon øger risikoen for at udvikle knogleskørhed, bør der dagligt tages tilskud af kalcium og vitamin D.
I nogle tilfælde kan det ikke undgås, at personen udvikler knogleskørhed, hvilket så bliver behandlet på vanlig vis.
Behandlingen nedsætter hurtigt symptomerne, der er intet personen selv kan gøre.
Da årsagen til PMR ikke er klarlagt, er det ikke muligt at forebygge sygdommen. Det vigtigste er at følge de lægelige anbefalinger vedr. medicinering, når du har fået stillet diagnosen. Det er også vigtigt, at du sætter sig grundigt ind i den medicin, du får, så du undgår varige skader af såvel sygdommen som medicinen.
Se symptomerne ovenfor.
Langtidsudsigterne er gode ved behandling. PMR er en sygdom, som sjældent giver varige skader.
Nej.
Hvert år rammes ca. 3000 danskere af PMR.
Forekomsten er tiltagende og forventes at stige yderligere, da andelen af ældre i Danmark bliver større, og fordi der er øget opmærksomhed om sygdommen.
PMR optræder sjældent før det fyldte 50 år, og hos de fleste begynder tilstanden efter 60-årsalderen.
Sygdommen forekommer hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden.
Hos 20-40 % af personerne med polymyalgi finder man tegn på kæmpecelle arteritis (tidligere arteritis temporalis), når man tager en vævsprøve fra arteria temporalis (pulsåre i tindingeregionen), som man ofte gør som en del af udredningen.
Nej. Men sygdommen kan vare i længere tid, og hvis medicinen nedsættes, kan symptomerne komme igen, fordi der gives for lidt medicin. Det vil være usædvanligt, at sygdommen kommer igen flere år efter endt behandling
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
