Spondylartrit er en lægelig betegnelse for en gruppe gigtsygdomme, der involverer betændelse (inflammation) i rygsøjlen, led og sener
På dansk findes der ikke en præcis betegnelse for spondylartrit, men sygdommen kaldes ofte rygsøjlegigt
Symptomer som smerter og stivhed i ryggen forværres typisk under hvile, især om natten, men lindres ved bevægelse
Tilstanden kan også påvirke ledbånd, herunder akillessener, svangsenen samt store led som fx knæ og albuer
Øjne, hjerte og kredsløb kan i nogle tilfælde også blive påvirket af sygdommen
Årsagen til rygsøjlegigt er ukendt, men der er en sammenhæng med vævstypen HLA-B27
Hvad er rygsøjlegigt?
Rygsøjlegigt er en fælles betegnelse for en gruppe af gigtsygdomme, der medfører betændelse (inflammation) i rygsøjlen, led og sener i varierende grad. Den lægelige betegnelse for denne sygdomsgruppe er spondylartrit, men der findes ikke et præcist dansk navn, og derfor bruges ofte betegnelsen rygsøjlegigt.
Disse sygdomme deler visse fællestræk, men der kan være stor forskel på alvorligheden af symptomerne og sygdommens forløb.
Se animation om ryggens anatomi
Symptomer på rygsøjlegigt
De mest almindelige symptomer er smerter og stivhed i ryggen, oftest i lænderyggen og bækkenet, men symptomerne kan også opstå i brystryggen og nakken. Stivheden starter som regel før 40-års alderen og udvikler sig gradvist. Smerterne og stivheden forværres efter hvile, særligt om morgenen, men lindres ved bevægelse.
Et typisk symptom er smerter om natten, der mindskes ved bevægelse. Perioder med smerte kan vare i mere end 3 måneder, og smerter i bækkenleddene er almindelige.
Smerterne kan minde om iskias, med udstråling til baller og baglår, men i modsætning til diskusprolaps lindres smerterne ikke ved hvile, men ved aktivitet. Hvis brystkassen er påvirket, kan dette forveksles med brystsmerter, som ligner dem ved hjertesygdom.
Led og sener
Hos nogle kan der opstå smerter og hævelse i større led som knæ, hofter, skuldre og albuer. Smerter omkring hælen kan skyldes irritation af akillessenen eller svangsenen under foden.
Nogle patienter får hævelse af en hel finger eller tå, så det ligner en pølse.
Hud og negle
Personer med rygsøjlegigt kan også have psoriasis, hvilket ofte medfører ændringer i hud og negle.
Øjne
Betændelse i øjets regnbuehinde også kaldet regnbuehindebetændelse (uveitis) kan opstå hos nogle patienter. Symptomerne omfatter rødt, smertende øje, lysskyhed, tåreflod og sløret syn. Dette kræver undersøgelse af en øjenlæge, da det ikke må forveksles med almindelig øjenbetændelse.
Andre symptomer
Der kan også opstå symptomer som let feber, træthed og vægttab. Symptomerne begynder oftest mellem 18 og 40 år, men kan være svære at opdage, da de ofte kommer og går og kan være vanskelige at diagnosticere ved en undersøgelse. Derfor kan der gå lang tid, før diagnosen bliver stillet.
Symptomer, du skal være særlig opmærksom på
Da rygsøjlegigt kan involvere flere organer, kan symptomerne variere og ikke altid opstå samtidig. Det er vigtigt, at du informerer din læge om alle dine symptomer, også dem du måske ikke forbinder med sygdommen.
Særligt skal du være opmærksom på følgende:
Sygdomsfølelse
Feber
Vægttab
Disse symptomer bør altid vurderes af en læge, da de kan kræve nærmere undersøgelse.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen rygsøjlegigt stilles af en speciallæge i gigtsygdomme (reumatolog). Den baseres på:
Der findes ingen enkelt test der definitivt kan fastslå diagnosen.
Undersøgelsen kan vise nedsat bevægelighed i lænderyggen, både når du bøjer dig fremover og til siderne. Denne stivhed og smerte vil ofte variere i løbet af dagen. Senere i sygdommens forløb kan man også måle nedsat bevægelighed i brystkassen ved ind- og udånding.
SI-leddene (mellem bækkenet og korsbenet) og rygraden undersøges ofte med røntgen. I de tidlige stadier viser røntgen normalt ingen forandringer, men ved fremskreden sygdom ses ofte udrettet lænderyg og øget krumning af brystryggen.
For en tidlig og mere præcis diagnose bruger man i dag ofte MR-skanning, som kan vise betændelse i ryggen og bækkenleddene, før røntgen kan.
Hvorfor får du rygsøjlegigt?
Det er stadig uklart, præcis hvorfor man udvikler rygsøjlegigt. Forskningen peger dog på, at de forskellige former for rygsøjlegigt sandsynligvis opstår som følge af en kombination af arvelige faktorer og eksterne påvirkninger. Der kan være tale om genetiske dispositioner kombineret med miljøfaktorer, som endnu ikke er fuldt forstået.
Er rygsøjlegigt arveligt?
Sygdommen er ikke direkte arvelig, men der er en betydelig arvelig komponent. Man ved, at der er en sammenhæng mellem en bestemt vævstype (HLA-B27) og rygsøjlegigt. Vævstypen HLA-B27 ses hos ca. 9 % af den danske befolkning, men kun en lille del af disse personer vil få rygsøjlegigt.
Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?
Daglige fysisk aktivitet og øvelser.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre rygsøjlegigt?
Da den udløsende årsag til rygsøjlegigt ikke kendes, er det heller ikke muligt at forebygge sygdommen. Har du fået diagnosen, er det vigtigt med regelmæssig træning, og at tage den ordinerede medicin.
Hvordan behandles rygsøjlegigt?
Behandlingen af rygsøjlegigt involverer en kombination af information om sygdommen, regelmæssig træning og eventuel medicinsk behandling.
1. Information og træning:
Det er vigtigt at få information om sygdommen for at forstå dens forløb og behandling. Regelmæssig træning er afgørende for at reducere smerter og bevare bevægeligheden i ryggen og leddene. En fysioterapeut kan vejlede og instruere i relevante øvelser, der er tilpasset den enkeltes behov.
2. Medicinsk behandling:
Medicinsk behandling fokuserer primært på at dæmpe inflammation. Dette sker ofte med NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler). Hvis NSAID ikke giver tilstrækkelig effekt, eller hvis de ikke tåles af andre grunde (f.eks. mavesår eller hjerte- og karsygdomme), kan behandlingen omfatte biologiske lægemidler. Ved problemer med hævede led kan behandlingen også omfatte tabletbehandling med methotrexat.
Se omtale af behandlingen af Bechterews sygdom, reaktive artritter, psoriasisgigt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdomsforløbet ved rygsøjlegigt varierer afhængigt af, hvilken type sygdom der er tale om. Ofte er sygdommen kronisk, men symptomerne kan variere i intensitet, og der kan være lange perioder uden smerter eller gener. De fleste patienter lever et aktivt liv takket være træning og behandling med NSAID (non-steroide antiinflammatoriske lægemidler) og kan fortsætte med deres arbejde uden større begrænsninger.
Varige gener kan dog opstå hos nogle patienter. I sjældne tilfælde kan ryggen eller brystkassen blive komplet stiv, og hvis bevægeligheden i brystkassen bliver nedsat på grund af stivhed, kan risikoen for lungebetændelse stige.
Regnbuehindebetændelse (uveitis) kan opstå gentagne gange og føre til komplikationer i øjet. Derudover kan den reumatiske betændelse påvirke indre organer, herunder hjerteklapperne, hvilket kan medføre hjerteskader.
Selvom de fleste patienter klarer sig godt, kan få personer blive invaliderede af sygdommen, og en lille del kan miste evnen til at arbejde. Disse erfaringer stammer dog fra en tid, før der var mulighed for behandling med biologiske lægemidler såsom TNF-hæmmere. Disse moderne behandlingsmuligheder giver håb om, at selv patienter med svær sygdom kan undgå alvorlige invaliderende skader i fremtiden.
Forekomst af rygsøjlegigt i Danmark
I Danmark anslås det, at mellem 0,5-2 % af befolkningen har en form for rygsøjlegigt. Af disse har omkring 0,5 % Bechterews sygdom (ankyloserende spondylitis).
