Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen).
I langt de fleste tilfælde (mere end 90 %) findes der ikke nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller skader i ryggen.
I en mindre del af tilfældene (5-10 %) ses der samtidigt med rygsmerter påvirkning af en nerverod. Nerveroden kan være påvirket pga. en diskusprolaps eller pga. slidgigt af de små skråtstillede led (facetled) i ryggen. Ved nerverodspåvirkning er der bensmerter i et radikulært mønster (dvs. svarende til nerverodens udbredelse), og der kan være kraftnedsættelse og ændret følesans.
I meget sjældne tilfælde (under 1 %) skyldes lændesmerter alvorlig sygdom som kræft eller dyb betændelse.
Det er normalt at inddele lændesmerter i korterevarende smerter (mindre end 12 uger) og længerevarende smerter (mere end 12 uger).
Smerter i lænden og/eller baller som dog også kan også stråle ned i benene.
Hvis der ud over smerterne også er problemer med at styre benet, føleforstyrrelser på benet eller problemer med vandladning eller afføring, bør du ses af læge.
Se animation om lave rygsmerter
Diagnosen kan som regel stilles ud fra beskrivelsen af smerterne og ubehaget.
Hvis du søger læge for rygsmerter, vil lægen normalt foretage en undersøgelse. Ved undersøgelse af ryggen ses på, hvordan den bevæger sig. Herudover kan lægen undersøge for følesans på ben, kraft ved bevægelse af ben og smerter ved løft af strakt ben i liggende stilling. Undersøgelsen er især vigtig, hvis symptomerne kan give mistanke om nerverodspåvirkning.
Hvis du har gentagne tilfælde med smerter i ryggen - og er nøje undersøgt tidligere - er der mindre grund til fornyet undersøgelse, medmindre der er kommet nye symptomer.
Årsagerne til smerterne antages at sidde i muskler og sener, eventuelt i de små led i rygsøjlen. Lægen finder næsten aldrig sygdomme i selve ryghvirvlerne. Der er derfor som regel ikke behov for røntgenundersøgelse af ryggen.
Hvis der er taget røntgenbillede én gang, er der næsten aldrig grund til at tage nye billeder, selv om smerterne er blevet værre.
Blodprøver er heller ikke til nogen nytte ved denne tilstand. De kan dog være nødvendige, hvis der er behov for at udelukke andre sygdomme.
I undtagelsestilfælde og specielle situationer kan det være nødvendigt med røntgen eller CT-røntgen og i sjældnere tilfælde MR-undersøgelse af ryggen. Det gælder først og fremmest i de tilfælde, hvor lægen mistænker en prolaps i ryggen - en udposning af en diskus, som trykker på en nerve.
Uspecifikke smerter i lænderyggen er defineret ved, at lægen ikke kan påvise nogen sikker forklaring på smerterne.
Flere lokale, anatomiske strukturer i ryggen kan være udløsende årsag, herunder led, bruskskiver, muskulatur og bindevæv, men de præcise smertemekanismer er uafklarede.
Påvirkning af nerverod skyldes oftest diskusprolaps mellem lændehvirvlerne eller slidgigt af sideled eller facetled som er ledforbindelserne mellem hvirvlerne.
I de fleste tilfælde får personen pludselig smerter og stivhed i forbindelse med, at han/hun løfter noget eller vrider kroppen.
Hos mange af dem, som får langvarige gener, har der på forhånd været skader eller belastninger, der har svækket knogler, muskler og led i ryggen.
Det kan fx være muskelbelastninger på grund af langvarigt ensidigt arbejde, eller der kan være forkalkninger i skelet eller ledbånd, som øger risikoen for smerter i ryggen.
Skævheder i ryggen vil også øge risikoen for fejlbelastninger og smerter.
Psykiske forhold ser også ud til at spille en rolle og er ofte vigtige medvirkende faktorer ved kroniske smerter i ryggen. Hvad der kommer først eller sidst, er ikke altid let at afgøre. Dårlig trivsel, stress, angst, depression, og alkoholproblemer er eksempler på forhold som kan være af betydning.
Hos patienter med lave rygsmerter findes der en overhyppighed af forandringer i lændehvirvlernes knoglemarv. Disse forandringer, som erkendes på MR-skanning, kaldes Modic forandringer. Der er ikke enighed om årsagen til Modic forandringerne. Der er ikke grundlag for at behandle lændesmerter hos patienter med Modic forandringer med antibiotika.
Skævheder i ryggen, som øger risikoen for smerter, kan være arvelige.
En stærk ryg uden smerter er vigtig for vores evne til at fungere i det daglige. Når ryggen svigter, bliver vi hurtigt hjælpeløse og betydeligt hæmmet i vores daglige virke. Både i pludselige/akutte og mere kroniske tilfælde er der nogle råd, som ser ud til at være af stor betydning for at undgå, at ryggen bliver stiv, med blivende smerter og et varigt problem:
Hos nogle kan der være behov for smertestillende medicin i den akutte fase og i perioder med mange smerter. Smertestillende medicin bør indtages i en meget kort periode. I første omgang vil man forsøge med paracetamol og eventuelt NSAID, der ud over den smertestillende virkning kan dæmpende den irritation (inflammation) i knogler, muskler og led, der også kan være til stede.
Træningen kan du udføre på egen hånd. Men for mange vil det være nyttigt at gøre det sammen med andre. Træningen vil ofte medføre smerter og ubehag, og det er lettere at holde motivationen oppe, når du er i en gruppe.
Tværfaglige grupper med fysioterapeut, læge og psykolog i teamet prøves nogle steder. Undersøgelser tyder på, at dette måske er mere effektivt end at træne alene. Men tværfaglige grupper er både ressource- og tidskrævende, og det er ikke blevet rutine.
"Rygskoler" er et koncept med træning og undervisning, som gennemføres nogle steder. Dette kan være effektivt for nogle, men ser ikke ud til at være mere effektivt end andre former for træning.
Hvis du har flere akutte episoder med lave rygsmerter, kan du forebygge nye episoder ved at træne regelmæssigt, når du er rask.
Kiropraktorbehandling, fysioterapi eller anden manuel behandling kan være nyttig i nogle akutte situationer. Men behandlingen bør være af kortere varighed. Hvis du ikke oplever en bedring efter 4-5 behandlinger, bør du normalt ikke fortsætte.
Det, som alle behandlere synes at være enige om, er at den træning og aktivitet, man selv udfører, er det vigtigste element i alle former for behandling af patienter med kroniske smerter i ryggen. Behandlerne er også enige om, at varme pakninger og almindelig massage ikke har nogen effekt.
Kroniske lændesmerter uden erkendt årsag bør ikke behandles med operation.
Hvis du har tegn på påvirkning af nerverod samt svære og funktionshæmmende smerter, som varer ved trods ikke-kirurgisk behandling, bør du vurderes af en rygkirurg inden for 12 uger.
Du kan holde dig aktiv, også når du har smerter.
En vis form for moderat og vedvarende rygtræning er muligvis en vigtig faktor.
Akutte ryggener går næsten altid over af sig selv. 50-80 % af personerne bliver raske indenfor 2 uger. Inden 6 uger er 90 % af personerne blevet raske. Prognosen er bedst for dem, der kommer hurtigt i aktivitet, selv om de fortsat har rygsmerter.
Akutte smerter i ryggen har en tendens til at komme tilbage. Mange har åbenbart en ryg, som er specielt sårbar, og som i givne situationer (tunge løft, forkert bevægelse, uheldig arbejdsstilling, stress) giver tilbagefald. Hvis du har flere tilbagevendende episoder med rygsmerter, og det har en klar sammenhæng med dit job, bør du ændre din arbejdssituation. Du bør eventuelt overveje at skifte til en anden type job.
Ca. 1 % af de personer, som har akutte lændesmerter for første gang, får kroniske gener. Ca. 2 % af befolkningen har kroniske gener.
Denne type rygsmerter er meget almindelige. Man regner med, at 60-70 % af befolkningen vil få smerter i ryggen en eller flere gange i løbet af livet. Rygsmerter er årsag til ca. 15 % af alle langtidssygemeldinger og ca. 10 % af alle førtidspensioner.
Ja, lændesmerter kan komme igen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
