Slidgigt i AC-leddet, acromioclaviculærleddet

Theis Muncholm Thillemann

Speciallæge

Fakta

  • Slidgigt i leddet mellem kraveben og skulderblad (kravebensleddet) er normalt for personer over 40-50 år. Der er meget få, som mærker noget til slidgigten

  • Smerterne i kravebensleddet opstår typisk efter overbelastning eller efter et fald på skulderen

  • Du har typisk smerter, når armen belastes væk fra kroppen og over hovedet

  • Du har ofte smerter, når du ligger på skulderen, og det forstyrrer nattesøvnen

  • Tilstanden har en god prognose, så hvis du aflaster armen, vil tilstanden falde til ro inden for  6 måneder

  • Man kan behandle tilstanden med smertestillende og eventuelt med en steroid blokade i leddet

  • I sjældne tilfælde falder tilstanden ikke til ro, og en operation kan blive nødvendigt

Hvad er slidgigt i AC-leddet?

Slidgigt er en tilstand der gradvist udvikles med alderen. Således har næsten alle personer over 40-50 år slidgigt i leddet, uden at de mærker noget til det.

Man kan også udvikle slidgigt i kravebensleddet som følge af en skade med fald på skulderen. Slidgigt i kravebensleddet kan også ses hos yngre personer, som har dyrket meget tung styrketræning.

Hvad er symptomerne på slidgigt i AC-leddet?

De fleste oplever, at smerterne fra toppen af skulderen starter efter en overbelastning af skulderen. Du har smerter oven på skulderen ved enden af kravebenet. Smerterne forværres, hvis du belaster med armen væk fra kroppen. Du har typisk smerter, når du ligger på skulderen, og derfor er det ofte forstyrrende for søvnen. 

Unge personer, der dyrker styrketræning, får typisk smerter ved bænkpres øvelser. 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved røntgen undersøgelse, sammenholdt med dine symptomer og undersøgelse ved lægen.

De fleste har ingen symptomer, selvom røntgen viser slidgigt i kravebensleddet.

Hvorfor får du slidgigt i AC-leddet?

Slidgigt i kravebensleddet er en gigtsygdom, som kommer gradvist med alderen. Genetik har en væsentlig betydning for udviklingen af slidgigt.

Slidgigten kan også opstå som følge af en skade, som for eksempel efter et fald direkte på skulderen.

Yngre personer, der dyrker meget tung vægttræning, kan udvikle slidgigt helt ned til 20 års alderen.

Hvordan behandles slidgigt i AC-leddet?

Tilstanden behandles ved at aflaste skulderen. Du bør undgå tunge belastninger, hvor armene er væk fra kroppen eller over skulderhøjde. De fleste kan belaste uden smerter, når albuerne er inde ved siden. Smertestillende medicin kan være nødvendigt i perioder for at få tilstanden til at falde til ro. 

Hvis det ikke er tilstrækkeligt med aflastning i uger til måneder, kan du behandles med blokade med kortisonindsprøjtning i leddet. Blokaden virker typisk efter nogle dage. Blokaden få tilstanden til at falde ro, så dine smerter gradvist aftager og ikke kommer igen.

Hvis du efter minimum 6 måneder med aflastning og behandling med blokade fortsat har mange smerter fra leddet, kan operation komme på tale.  Ved operation fjernes det yderste af kravebenet. Operationen har en god prognose, og ca. 90 % er smertefri efter 3 måneder. 

Træningsøvelser og fysioterapi anbefales ikke i behandlingen af slidgigt i kravebensleddet.

Hvad kan jeg selv gøre?

Forsøge at undgå de aktiviteter, der udløser smerterne.

Hvordan undgår jeg at forværre slidgigt i AC-leddet?

Med tiden forsvinder symptomerne fra slidgigten, uanset om slidgigten forværres. Således brænder tilstanden gradvist ud. Derfor behøver du ikke gøre noget for at undgå forværring af slidgigten.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Når du har smerter ved skulderen, der påvirker din hverdag og som har stået på i flere uger. 

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Tilstanden falder oftest til ro efter uger til måneder med aflastning. Hvis man ikke undgår de belastninger, der udløser smerterne, vil tilstanden ikke falde til ro. Overordnet har sygdommen en rigtig god prognose. 

Er slidgigt i AC-leddet farligt?

Nej.

Hvor hyppig er slidgigt i AC-leddet?

Stort set alle over 50 år har en grad af slidgigt i kravebensleddene, men de mærker ikke noget til det.

Slidgigt, hvor man har symptomer, er mere sjældent.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Theis Muncholm Thillemann

Overlæge, ph.d., Aarhus Universitets Hospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen