Skuldersmerter

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Fakta

  • Skuldersmerter forekommer hyppigt
  • Smerterne kan skyldes overbelastninger i relation til ens arbejde eller mere akutte skader, fx opstået under sport
  • De typiske symptomer er smerter og nedsat bevægelighed af skulderen  
  • Irritation omkring senerne og slimsækkene er hyppige 
  • Ledkapslen kan være påvirket og medføre såkaldt frossen skulder med smerter og nedsat bevægelighed
  • Behandlingen afhænger af årsagen til lidelsen. De fleste tilfælde kan behandles, uden der er behov for operation

Hvad er skuldersmerter?

  • Med skuldersmerter menes smerter, der udgår fra strukturer i og omkring selve skulderleddet eller leddet mellem kraveben og skulder (AC-leddet, acromioclaviculærleddet)
  • Skuldersmerter forekommer hyppigt. I en almindelig lægepraksis kommer der cirka 40-50 patienter årligt med skulderlidelser
  • ¼ af ældre mennesker har mere eller mindre hele tiden smerter fra skulderen

Hvad er smertemekanismerne?

  • Skulderleddet er et kompliceret led, hvor bevægelser kan foregå i alle retninger. Leddet omgives af en ledkapsel, af ledbånd og mange sener. Tilsammen udgør dette en kappe rundt om skulderen, som er vigtig både som støtte for leddet og for normal funktion og bevægelighed
  • Derudover findes også en række slimsække. De skal sikre, at senerne glider smidigt i forhold til hinanden. Ved skuldersmerter kan der være sygdom i selve leddet, der kan være betændelse i sener eller ledkapsel, og der kan være betændelsesreaktion i slimsækkene
  • De allerfleste tilfælde af skuldersmerter skyldes overbelastning eller fejlbelastning. Mest almindelige er senebetændelsesreaktioner (tendinitis), som man anslår, står for 75 % af alle tilfælde med skuldersmerter

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Senebetændelse (tendinitis)
    • Udgør størstedelen af alle skulderlidelser, og langt hyppigst skyldes det betændelsesreaktive forandringer i supraspinatussenen
    • Giver smerter i skulderen, som forværres, når man udfører bevægelser, som belaster senen
  • Slimsækbetændelse (bursitis)
    • Udgør kun en lille del af alle skulderlidelser og kan forekomme sammen med senebetændelse
    • Akut bursitis i skulderen starter ofte med akutte smerter, som kan forstyrre nattesøvnen. Ved denne tilstand udløser de fleste bevægelser smerter
    • Kronisk bursitis starter mere gradvist og har ofte et langvarigt forløb, hvor bestemte bevægelser og belastninger forstærker smerte
  • Ledkapselbetændelse (kapsulitis, "frossen skulder")
    • Udgør cirka 10 % af alle skulderlidelser, og halvdelen skyldes en tidligere skade
    • Tilstanden er kendetegnet af smerter, nedsat aktiv og passiv bevægelighed, skulderstivhed ("frossen skulder")
  • Skader ved sport eller fald
    • Kan give blødninger i og omkring senerne, hvilket kan forårsage betændelsesreaktioner
    • Det er vigtigt at udelukke knoglebrud
  • Smerter som følge af, at der har været flere tilfælde af skulderen ude af led (skulderluksation)
    • Skyldes skader på ledlæbe og ledbånd

Sjældnere årsager

  • AC-leds overbelastning (akromioclavikulærleddet - leddet mellem kravebenet og den øvre del af skulderbladet)
    • Skyldes ofte en skade, som kan give slappe ledbånd, betændelsesreaktion og slidforandringer på sigt
    • Tilstanden er præget af smerter over AC-leddet, og smerter som går om i nakken
  • Seneoverrivning (rotator cuff syndrom)
    • Efter gentagne skader på supraspinatussenen kan der opstå små rifter, slidforandringer og til sidst komplet overrivning af senen (ruptur)
    • Patienten er ofte over 40 år og kan berette om gentagne skader eller belastninger. Man kan tidligere have været behandlet med lokale kortisonindsprøjtninger
    • Tilstanden behandles som en senebetændelse. Hvis der ikke sker forbedring, kan man overveje operation
  • Nerveafklemning
    • En nerve (n. suprascapularis) kan komme i klemme ved skulderleddet. Sker blandt andet hos idrætsudøvere, fx volleyballspillere, svømmere, kastere og tennisspillere
    • Giver nedsat kraft ved visse bevægelser og smerter bagtil i skulderen
    • Behandlingen er aflastning og optræning med øvelser. Hvis der ikke er effekt i løbet af 6-12 måneder, kan man overveje operation
  • Gigtsygdom
  • Andre sjældne årsager
    • Fx infektion, svulst, blodkræft

Hvad kan jeg selv gøre?

  • De fleste skulderlidelser går over af sig selv med tiden. Det kan dog tage både måneder og år
  • Generes du af den ene eller begge skuldre, kan du begrænse generne ved at gøre følgende:
    • Undgå ensformigt arbejde og se, om du kan forbedre din arbejdsstilling
    • Holde pauser
    • Udføre øvelser efter instruktion af læge eller fysioterapeut

Kontakt egen læge

  • Ved stærke smerter
  • Ved vedvarende gener
  • Ved skader mod skulderen og efterfølgende smerter 

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide noget om:

  • Hvor længe har du haft skuldersmerterne?
  • Hvordan startede det hele?
  • Har du været udsat for skulderskade? Hvad skete der?
  • Er der et arbejde eller aktiviteter, som især er belastende for skulderen?
  • Kan smerterne beskrives nøjagtigt?
  • Stråler smerten ud i armen? Hvor?
  • Er smerterne til stede i hvile? Om natten?
  • Kan du sige, hvilke bevægelser i skulderen som udløser smerter?
  • Kan du sige, hvilke belastninger af skulderen som udløser smerterne?
  • Har skulderen tidligere været ude af led?
  • Hvilke konsekvenser har skuldergenerne for din arbejde eller andre daglige aktiviteter?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig skulderundersøgelse:
    • Se efter skævheder eller andre synlige forandringer
    • Føle på skulderen for at finde ud af, hvor smerterne sidder
    • Udføre forskellige tests med passive og aktive bevægelser og teste, om bestemte belastninger udløser smerte eller om muskulaturen er svækket
  • Det kan ske, at lægen anlægger en blokade med lokalbedøvelse for at få bekræftet årsagen til lidelsen (forsvinder smerterne efter bedøvelsen?)

Andre undersøgelser

  • Blodprøver og røntgen giver ofte ringe information om skuldersmerter
  • I nogle tilfælde kan MR-skanning eller ultralydsskanning være nyttig
  • Ved mistanke om en gigtsygdom får du taget en blodprøve

Henvisning til fagspecialist eller hospital

  • De fleste personer med skuldersmerter behandles af deres egen læge og eventuelt fysioterapeut. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at blive henvist til en specialist

Illustrationer

Vil du vide mere? 

Træningsfilm for skulderen 

Kilder

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

David Høyrup Christiansen

fysioterapeut, ph.d., lektor, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen