Alle kræftpatienter kan have et godt og givende sexliv, men det kan være vigtigt at arbejde med sine tanker og forestillinger om, hvordan sex og samliv skal være.
Der kan også være praktiske problemer, du må forholde sig til.
Denne artikel kan være en hjælp til at mestre både praktiske og følelsesmæssige vanskeligheder, man kan komme til at møde. Den er først og fremmest henvendt til den kræftramte, men den kan også læses af en evt. partner og andre interesserede.
At få en kræftdiagnose forandrer livet på et øjeblik. En stabil og tryg tilværelse, hvor den ene dag følger efter den anden, bliver pludselig uberegnelig og ukontrollérbar.
En sådan livskrise kan i sig selv påvirke dit selvbillede og dit selvværd. Hertil kommer de forandringer, sygdommen og forskellige behandlinger kan medføre. Hvor stor indflydelse de får på dit sexliv, er det vanskeligt at sige noget om på forhånd. Alle mennesker er forskellige og reagerer forskelligt. Nogle typer af kræft og kræftbehandling påvirker kroppen mere end andre. Der er stor forskel på at få behandlet en lille svulst i huden eller få fjernet dele af kønsorganerne.
Smerter, kvalme og træthed påvirker lysten til sex. Hvis din hormonbalance er forandret som følge af operation, strålebehandling eller kemoterapi, kan det gå ud over sexlysten. Rejsningsevnen kan blive påvirket eller forsvinde helt.
Det kan tage længere tid at få orgasme, og orgasmen kan føles anderledes.
Særlig efter prostataoperation kan der opstå såkaldt retrograd ejakulation. Det betyder, at sæden udløses til blæren i stedet for gennem urinrøret.
Kemoterapi kan medføre hårtab. Strålebehandling kan give problemer med afføring og vandladning og tørre slimhinder. Både operation, kemoterapi og strålebehandling kan betyde, at du er meget træt i lang tid efter overstået behandling og ikke har lyst til sex.
Kroppens udseende kan blive forandret af operation og strålebehandling. Din vægt kan blive påvirket.
Dit selvbillede kan blive påvirket af sygdommen og behandlingen. Hvis din krop er forandret, kan du komme til at føle dig mindre attraktiv. Det kan særlig ske, hvis en operation har påvirket ansigt, bryster eller kønsorganer. Det kan være svært for dig at vænne dig til den forandrede krop, og du kan føle dig flov ved at vise den for din partner.
Dertil kommer angst og måske depression. Du kan opleve, at du fra at have været en rask og kompetent person har mistet kontrollen over din krop og din fremtid.
Tryghed ved kroppen, selvtillid og et positivt selvbillede betyder meget for sexlysten. Det er ikke mærkeligt, at lysten kan aftage eller måske helt forsvinde som følge af en kræftdiagnose. Men det betyder ikke, at det vil være sådan for al fremtid. Når du har vænnet sig til situationen, kan sexlysten komme tilbage og blive som den var.
Stråleterapi og behandling med kemoterapi eller hormoner er ikke i sig selv en hindring for, at du kan fortsætte med at være seksuelt aktiv, og ingen af delene medfører en risiko for partneren.
Bivirkningerne af behandlingen kan dog skabe problemer, afhængig af dosering og kræftform. Du kan have kvalme eller føle dig træt og alment utilpas, og så er der ikke overskud til at tænke på seksuel nydelse.
Rejsningsevnen er ofte reduceret eller kan forsvinder helt i en periode.
Efter behandlingen kan der gå nogen tid, før din lyst til sex vender tilbage. Men når du har kræfter og lyst, er der ingen grund til seksuel afholdenhed.
Når du er syg og ikke har lyst til sex, er det vigtigere end nogensinde at bevare nærhed og intimitet.
Ligge eller sidde tæt sammen med partneren, kysse, ae og massere, tale sammen og gøre ting, der styrker jeres fællesskab. Intimitet, kærlighed og omsorg er vigtigt for alle, og fysisk nærhed og hudkontakt kan lette angst og depression.
Det er også vigtigt at huske, at man kan have sex på mange andre måder end samleje.
Fysisk nærhed og kys er ikke farlige for hverken dig eller din partner, hvis du er i behandling for kræft.
En kræftcelle overlever ikke i et andet menneskes krop. Uanset hvor intim kontakt, man har med en kræftpatient, vil man ikke blive smittet af sygdommen.
Kemoterapi eller hormoner, som sprøjtes ind i kroppen, udskilles med kropsvæskerne over lang tid. En sædudløsning repræsenterer en meget lille væskemængde, som kun kan indeholde forsvindende mængder medicin, om overhovedet noget. Enkelte læger anbefaler alligevel, at mandlige patienter bruger kondom de første 4-5 dage efter behandling med kemoterapi.
Radioaktiviteten forsvinder i samme øjeblik, bestrålingen ophører, og personens seksualpartner eller andre, der kommer tæt på, bliver ikke udsat for nogen påvirkning.
Kræft i blærehalskirtlen (prostata) og testiklerne er de hyppigste kræftformer i de mandlige kønsorganer, men det sker også, at penis bliver angrebet.
Både stråleterapi og kemoterapi bliver benyttet i behandlingen, mens prostatakræft ofte behandles med hormoner eller antihormoner. Kirurgiske indgreb/operation bliver også foretaget.
De mest almindelige komplikationer for kønslivet er rejsningsproblemer og manglende lyst.
En mands rejsning - erektion - skyldes, at blodtilstrømningen til penis stiger kraftigt. Blodet fylder svulmelegemerne i penis, så disse udvider sig og bliver hårde.
Rejsning kræver et kompliceret samspil af hormoner, nerver og muskler. Psykiske faktorer er også meget vigtige. Efter kræftbehandling bliver evnen til at få rejsning ofte svækket eller forsvinder helt. Stråleterapi, cellegift og kirurgiske indgreb i underlivet kan give skader på kirtler, muskler og blodårer eller på nervebanerne, som overfører de impulser, der fremkalder rejsningen.
Udsigterne til bedring er afhængige af, hvad der er skyld i problemerne. Enkelte skal leve med manglende rejsning resten af deres liv. For andre går tilstanden over af sig selv.
For nogle kan en kraftigere fysisk eller psykisk seksuel stimulering være en god hjælp, for andre giver sexologisk eller medicinsk behandling resultater.
Man skal ikke give op i første omgang - der findes eksempler på, at potensen er kommet tilbage efter flere år med problemer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at årsagen til rejsningsproblemer slet ikke behøver at være fysisk. Belastningerne ved sygdom og behandling, angst, uro, dårligt selvbillede og alment dårlig form giver ofte potensproblemer, og tanken om, at du måske ikke får erektion, er i sig selv god nok grund til, at den udebliver.
I mange tilfælde kræver det medicinsk undersøgelse at fastslå, om årsagerne ligger på det fysiske eller psykiske plan, så du bør under alle omstændigheder kontakte lægen, hvis problemet melder sig.
Hvis evnen til at få rejsning er varig skadet, findes der også hjælpemidler for dette, hvilket bliver nærmere omtalt i Kræft og sex - hjælpemidler.
Samtidig skal du ikke glemme, at der er mange måder at dyrke sex på. Berøring, oralsex (mundsex) og mekaniske hjælpemidler er almindelige og ofte nødvendige ingredienser i samliv også mellem mennesker, som ikke er ramt af kræft.
Manglende rejsning er altså ingen grund til at opgive et aktivt seksualliv.
Sygdom og seksuel adfærd er meget forskellig fra menneske til menneske, så efter at have læst denne information vil mange formentlig sidde tilbage med ubesvarede spørgsmål. I så fald er der flere steder, du kan få hjælp og rådgivning - fx hos egen læge eller Kræftens Bekæmpelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
