Fakta
- Der laves screeninger for 3 typer af kræft:
- Livmoderhalskræft
- Brystkræft
- Tarmkræft
- Screening er undersøgelser af hele eller dele af befolkningsgrupper
- At få stillet en kræftdiagnose tidligt kan øge muligheden for at blive helbredt
Deltag, når du bliver inviteret til befolkningsundersøgelse (screening) med henblik på at opdage brystkræft, livmoderhalskræft eller tyk- og endetarmskræft. At få stillet en diagnose tidligt øger muligheden for at blive helbredt.
Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad undersøgelsen kan medføre af resultater, både negative og positive resultater, herunder risikoen for falsk negative og falsk positive resultater. Det vil sige risikoen for, at undersøgelsen fejlagtigt ikke finder en kræft, som faktisk er til stede, eller fejlagtigt viser at der kan være mistanke om kræft, selv om der ikke er kræft.
Når en undersøgelse fejlagtigt giver mistanke om kræft, udløser det ekstra undersøgelser og eventuelt behandling, fordi lægen ikke kan vide, at der er tale om falsk resultat.
Screeningsundersøgelser kan opdage svulster tidligere, men giver ingen garantier for, at svulster ikke opstår i perioden mellem to screeninger.
I mange udviklingslande udgør livmoderhalskræft 25 % af alle tilfælde af kræft hos kvinder. I vestlige lande er sygdommen ikke lige så hyppig, her udgør livmoderhalskræft højst fem procent af kvinderne med kræft. I Norden ligger Danmark og Norge højest, når det gælder forekomst og dødelighed.
Livmoderhalskræft er en sygdom, hvor forstadier og tidlige stadier ofte kan opdages ved hjælp af en celleprøve fra livmoderhalsen. Livmoderhalsen eller dele af livmoderhalsen skal eventuelt fjernes, for at kræftudvikling hindres eller fjernes.
Screening blev startet i 60'erne, og nu får alle danske kvinder fra 23 til 64 år besked i sin elektroniske postboks med en opfordring om at gå til lægen og få taget prøve af livmoderhalsen hvert 3.-5. år.
Antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft er halveret siden 70'erne.
Livmoderhalskræft kan skyldes smitte med visse typer papillomavirus. Nogle af disse kan man blive vaccineret imod med HPV-vaccine i det danske børnevaccinationsprogram. Nye studier har vist, at risikoen for at få livmoderhalskræft bliver væsentligt reduceret efter HPV-vaccination.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder. For at reducere risikoen for, at brystkræft spreder sig, er det vigtigt, at man opdager svulsten så tidlig som muligt.
Selvundersøgelse af brysterne er en enkel metode til at opdage brystkræft. Alle kvinder bør gennemføre selvundersøgelse jævnligt. Desuden bør man møde til mammografi, når man får invitation i forbindelse med screening. Ved mammografi kan eventuelle svulster opdages, før man selv kan mærke dem.
Internationale undersøgelser har vist, at jævnlige mammografier af kvinder i aldersgruppen 50 til 70 år reducerer brystkræftdødeligheden. Hvis mammografiundersøgelserne er godt organiseret og har høj kvalitet, kan deltagelse i en sådan undersøgelse reducere dødeligheden ved brystkræft med 30 % eller mere.
Mellem hver mammografi er det vigtigt, at man undersøger brysterne selv.
Internationale undersøgelser har vist, at screeningsundersøgelser kan nedsætte dødeligheden af tyk- og endetarmskræft. Det er påvist, at undersøgelse af afføringsprøver for blod kan føre til tidlig opsporing og bedre behandlingsresultater. En positiv prøve efterfølges af en kikkertundersøgelse med henblik på endelig diagnostik.
Det er besluttet, at alle mellem 50-74 år skal tilbydes screeningsundersøgelse hvert 2. år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af