Lungekræft omfatter alle kræftformer i lunger og/eller luftveje (bronkier). Det er en af de mest almindelige former for kræft i Danmark. Den udgør cirka 1/3 af alle tilfælde af kræft hos mænd og 1/4 af alle tilfælde af kræft hos kvinder.
Med udgangspunkt i svulstens udseende i et mikroskop opdeles lungekræft i 2 hovedtyper:
Denne opdeling er vigtig, da den har betydning for valg af behandling.
Lungekræft er en sygdom som ofte først giver symptomer, når sygdommen er fremskreden. Det betyder, at de fleste små svulster slet ikke giver nogle symptomer.
Når symptomerne kommer, kan de være meget forskellige, og helt samme symptomer kan også ses ved mange andre sygdomme i lungerne. Typisk vil det dog være vedvarende hoste, opspyt, gentagne lungebetændelser eller ophostning af blod hos en ryger, som fører til, at lægen mistænker lungekræft.
Symptomerne afhænger af svulstens beliggenhed og størrelse. Smerter kan opstå, hvis svulsten vokser ind i lungehinde, ribben, rygsøjlen hjertet eller spiserør.
Eventuel fjernspredning med blodet (metastaser) til hjernen kan give lammelse eller kramper.
Lungekræft kan også give en lang række andre og usædvanlige symptomer, som skyldes at nogle af svulsterne kan producere hormonlignende stoffer.
Hvis du er ryger, skal du især være opmærksom på langvarig hoste og tendens til gentagne eller langtrukne lungebetændelser. Et faresignal er blodigt opspyt.
Sygdommen kan også give åndenød, brystsmerter, træthed og vægttab. Disse symptomer ses dog også ved en lang række andre mindre alvorlige tilstande end lungekræft, og derfor er det svært at stille diagnosen tidligt.
For at stille diagnosen lungekræft er der som regel behov for flere undersøgelser. Som regel får lægerne mistanke om lungekræft på grundlag af et almindeligt røntgenbillede af lungerne.
Der kan følges op med CT-skanning af bryst og mave.
For at få fuld sikkerhed for diagnosen er det nødvendigt at tage en vævsprøve fra svulsten. Det finder som regel sted i forbindelse med en kikkertundersøgelse af luftvejene (bronkoskopi), eller ved at lægen med en meget tynd nål udtager en celleprøve gennem huden i lokalbedøvelse (nålebiopsi fra lungevævet) og/eller lymfeknuder som ligger tæt på bronkierne.
Hvis der er symptomer fra andre organer end lungen, kan der laves en lang række supplerende undersøgelser, fx
Lungekræft udvikles ved, at enkelte celler begynder at vokse ukontrolleret og danner en ansamling af celler - en svulst. Det karakteristiske ved en svulst er, at cellerne ikke længere varetager de almindelige funktioner, men i stedet bruger al energi på at vokse ind i det omkringliggende væv og har stor tilbøjelighed til at sprede sig rundt i kroppen.
Vi ved ikke præcis, hvorfor det sker. Men den mest almindelige forklaring er, at cellerne ændrer deres gener, når vi bliver ældre, eller når de udsættes for kræftfremkaldende stoffer, fx tjæreforbindelser fra tobaksrøg. De ændrede gener får cellen til at vokse uhæmmet.
I Danmark er cigaretrygning den absolut hyppigste årsag til lungekræft - både blandt mænd og kvinder. Cigaretrygning er skyld i cirka 80-90 % af alle tilfælde.
Andre former for rygning er også forbundet med øget risiko for lungekræft, fx piberygning og cigarrygning, men risikoen er højest ved cigaretrygning. Passiv rygning øger også risikoen for lungekræft.
Asbest er den mest almindelige arbejdsmæssige risikofaktor. Hvis man både ryger og har været udsat for asbest, er der meget større risiko for at få lungekræft.
Andre stoffer, som kan være kræftfremkaldende, er kemikalier, stråling og gasser, fx radon.
Der findes kun ganske få arvelige tilstande, som disponerer til lungekræft.
Lungekræft vokser ofte et stykke tid, før man får symptomer og spreder sig tidligt. Derfor kan man kun operere cirka 20-25 % af personer med nyopdaget lungekræft. Nogle gange kan man under selve operationen opdage, at svulsten ikke helt kan fjernes.
Operation anvendes til ikke-småcellet kræft, som ikke har spredt sig, og som ikke vokser ind i naboorganerne.
Medicinsk kræftbehandling (kemoterapi, væksthæmmere og antistoffer) og strålebehandling anvendes både til småcellet lungekræft og til ikke-småcellet lungekræft. Som regel gives disse behandlinger i flere behandlinger med 3-4 ugers mellemrum under tæt kontrol af bivirkningerne og svulstens reaktion på behandling.
Der findes en række behandlinger som kan lindre symptomer fra lungekræft, fx åndenød, smerter, blodigt opspyt, problemer med at synke eller symptomer fra spredning til knogler eller hjerne.
Stop rygning, hvis du er ryger. Lev sundt med varieret kost og passende motion og hvile. Søg hjælp og svar på spørgsmål gennem Kræftens Bekæmpelse.
Det er utrolig vigtigt ikke at ryge tobak. Tobakken er skyld i omkring 80-90 % af alle tilfælde af lungekræft. Begrænsning af kontakt med asbest i forbindelse med arbejde og andre kræftfremkaldende stoffer er også vigtig.
Man bør ikke opholde sig i dårligt udluftede kældre. Det skyldes, at man nogle steder i Danmark kan se en relativ høj koncentration af den lugtfrie radioaktive gas Radon, som siver op fra undergrunden og øger risikoen for lungekræft.
Lungekræft er en meget alvorlig sygdom. Det er en kræftform, som har en tendens til at sprede sig til andre organer på et tidligt tidspunkt .
Der er store forskelle for prognosen mellem forskellige patienter. Hvis svulsten opdages tidligt, kan den fjernes ved operation, men der er en stor risiko for, at mikroskopisk spredning viser sig senere.
Hvis svulsten har spredt sig til andre organer, vil det påvirke prognosen negativt, men kemoterapi og immunterapi vil kunne standse væksten i en periode.
Se animation om lungekræft
Cirka 2400 mænd og 2600 kvinder får hver år lungekræft.
Afhængigt af hvor udtalte generne er, vil personens normale hverdag påvirkes i større eller mindre grad. Åndenød og træthed er hyppige symptomer, som vil kunne begrænse normal aktivitet.
At få diagnosen lungekræft er for de fleste et chok. Der findes dog aktiv og velorganiseret støtte for kræftpatienter på de fleste sygehuse.
Der er gode muligheder for at få vejledning og hjælp hos Kræftens Bekæmpelse, som kan formidle kontakt til psykolog og tilbyde mere information om sygdommen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
