Kostråd ved nedsat appetit i forbindelse med kræft

Lotte Juul

diætist

Fakta

  • Nedsat appetit er et velkendt problem hos kræftramte

Gode råd ved nedsat appetit:

  • Ved alvorlig sygdom, skal de sunde kostråd vendes på hovedet 
  • Hold vægten under sygdom
  • Fordel kosten over 6-8 små måltider om dagen
  • Spis energi- og proteinrigt
  • Blød, findelt eller flydende kost kan være nemmere at spise end fast føde
  • Supplér kosten med energirige drikkevarer - eventuelt også energi- og proteindrikke 
  • Tag en multivitamin dagligt

Sådan kan du øge kostindtaget

Kosten er en vigtig del af behandlingen, når du er alvorlig syg. Kosten skal være energi- og proteinrig, sådan at du får energi og kræfter til at stå imod med. Kostens protein indhold skal sikre, at du mister mindst mulig muskelmasse under sygdom. Det betyder i praksis, at de sunde kostråd skal vendes på hovedet ved alvorlig sygdom.

Det kan være svært med appetitten. Mange kræftramte oplever madlede, nedsat appetit, kvalme og hermed utilsigtet vægttab. Uanset udgangsvægt, så kan vægttab under sygdom ikke anbefales. Det vil i høj grad betyde tab af muskelmasse.

Nedenfor følger nogle råd til, hvordan du kan øge kostindtaget, selvom appetitten er lille:

  • Spis 6-8 små måltider om dagen
  • Spis en federe kost end normalt
  • Spis mange proteiner
  • Spar lidt på grøntsager, frugt og fuldkorn
  • Vælg mad af blød, findelt eller flydende konsistens, da det ofte er lettere at spise end fast føde
  • Prøv dig frem med smagen fx syrligt, sødt, salt eller bittert
  • Prøv om kold mad går bedre end varm mad eller omvendt
  • Supplér kosten med energirige drikkevarer
  • Brug eventuelt energi- og proteindrikke, som tilskud
  • Tag en multivitamin dagligt, når kosten er sparsom

Spis 6-8 daglige måltider

Det kan være svært at spise store portioner, når appetitten er lille. Mange bække små, gør en stor å. Fordel derfor din mad over flere små måltider af overkommelige størrelse. Spis gerne lidt hver 2. eller 3. time.

Det er bedre at spise 1-2 bidder til hvert måltid end at springe måltidet helt over. Tænk på at hver bid er et skridt på vejen til mere energi. Flere af måltiderne kan evt. erstattes med en energirig drik fx drikkeskyr, kakao, koldskål eller en proteindrik.

Du behøver ikke følge de typiske måltidsmønstre, når du er syg. Hvis du har det bedst med kold mad hele dagen, er der intet i vejen for det. Foretrækker du varm mad, kan du sagtens spise varm mad til morgenmad, hvis du har lyst. Du skal blot spise det, du har lyst til, uanset tidspunkt.

Vågner du om natten, må du gerne spise eller drikke en kalorieholdig drik (fx mælk eller juice).

Højt fedtindhold giver mest energi

Fedt er det næringsstof med flest kalorier per gram. Det indeholder mere end dobbelt så meget energi, som protein og kulhydrat. Indtaget af fedt vil derfor have en stor betydning for at nå det antal kalorier, din krop har behov for. Øg derfor mængden fedt, du bruger i din mad og drikke.

Lav små ændringer ved at vælge federe produkter end normalt:

  • Erstat skummetmælk med sødmælk og vælg fed ost fremfor fedtfattig ost
  • Kom fløde i kaffen, i kakao og på frugtgrøden
  • Brug gerne rigelig med fedtstoffer som mayonnaise, remoulade, pesto, smør eller pålægssalater på brød
  • Kom gerne ekstra fedtstof i maden, rør fx kartoffelmos med smør, olie eller fløde. Rapsolie er smagsneutralt og kan tilsættes mos, suppe, grød og sovs
  • Spis nødder, mandler, avokado, oliven

Spis mange proteiner

Æg er en god proteinkilde

Proteiner er kroppens byggesten og bruges til at danne nye celler og reparere væv. Under sygdom skal kroppen rustes til at bekæmpe sygdom, og kroppen har derfor brug for ekstra proteiner.

Når du er kræftramt, er proteinbehovet større end hos raske mennesker. Spis derfor mange proteiner, ved at vælge: 

  • Kød, fisk og fjerkræ 
  • Æg og ost
  • Mejeriprodukter (mælk, yoghurt, skyr, ymer)

    Berigelse af maden

    Ud over at vælge madvarer med højt indhold af protein og fedt, kan det være en god hjælp at berige maden. At berige maden betyder, at der tilsættes ekstra kalorier og proteiner til maden.

    Berigelse kan opnås på mange måder:

    • Kom en skefuld rapsolie (den er smagsneutral) eller ekstra stor klat smør i din grød, mos, sovs eller suppe
    • Hak nødder og mandler helt fint og rør det i grød eller mos
    • Kom gerne en god sjat fløde i kaffe, kakao, sovs eller i kartoffelmos
    • Lav kold sovs af mayonnaise, remoulade eller pesto rørt med cremefraiche 38 % 
    • Tilsæt æggeblomme i suppen
    • Kom piskefløde eller cremefraiche 38 % i sammenkogte retter
    • Lav din egen energi- og proteindrik af fløde, olie, mælk, pasteuriseret æggeblomme samt frugt og bær

    1 spsk. smør, mayonnaise, remoulade eller olie indeholder omtrent samme antal kalorier som ½ skive brød med pålæg uden at bidrage væsentlig til mæthed.

    For 1 dl piskefløde eller cremefraiche 38 % skal du drikke 1 L skummetmælk for at få samme antal kalorier. 

    Lav store portioner og frys ned

    Under sygdom handler det om at forvalte din energi med omhu. Det kan være en god idé at have et lille lager af frostretter, så du ikke nødvendigvis skal lave mad hver dag. Måske du har en pårørende, ven eller nabo, som er sød til at hjælpe med at fylde fryseren med små gode retter. 

    Du kan også spare kræfter ved at købe færdiglavet mad i supermarkedet. Disse retter kan med fordel beriges (det vil sige, at du gør dem mere kalorieholdige) ved at tilsætte piskefløde, rapsolie, smør eller sødmælk fx til suppen, sovsen eller mosen.

    Sukker og søde sager

    Under sygdom skal kosten primært består af almindelig mad, så du sikres de vigtige protein, vitaminer og mineraler.

    Men det er helt i orden at spise ekstra kalorier ved at supplere kosten med søde sager. Sukker er en nem måde at få ekstra kalorier på, fordi det kun mætter ganske lidt. Det betyder, at sukkerholdige produkter kan tilføje kroppen lidt ekstra kalorier.

    Drik gerne juice, saftevand, kakao og almindelig sodavand, fremfor at vælge light eller sukkerfrie versioner. 

    Du kan også få ekstra kalorier fra en sød dessert, en is eller et stykke chokolade. 

    Dessert

    Du kan supplere kosten med en dessert og hermed få de ekstra kalorier, du har behov for. 

    Dessert indeholder som regel både godt med sukker og fedt. Hvis desserten er lavet på æg og mælkeprodukter, vil desserten også indeholde godt med proteiner. Dessert er derfor en god måde at spise ekstra mange kalorier og dermed gøre det lettere at holde vægten.

    Konsistensen på dessert er ofte blød/flydende og er dermed nem at spise. Jo mere tørt noget er, desto sværere kan det være at spise, når appetitten er lille.

    Smagen kan være afgørende. Nogle fristes af sødt, mens andre har lettere ved det syrlige.

    Chokolade

    Eksempler på gode desserter er:

    • Koldskål med kammerjunkere
    • Flødeis
    • Frugtgrød med fløde
    • Syltet frugt med cremefraiche 38 %, is eller flødeskum
    • Chokolademousse
    • Citronfromage / citron is
    • Kage og kiks
    • Pandekager med sukker, syltetøj eller is
    • Chokolade

    Find gode opskrifter på kræftens bekæmpelses hjemmeside

    Flydende kalorier

    Drikkevarer med kalorier er en nem måde at få ekstra kalorier på. De flydende kalorier har en lav grad af mæthed.

    Flydende kalorier kan både bidrage med kalorier, men især de mælkebaserede alternativer er proteinrige.

    Sodavand

    Eksempler på flydende kalorier, der indeholder gode proteiner, er:

    • Mælk (gerne sødmælk eller sødmælk + fløde)
    • Drikkeyoghurt og drikkeskyr
    • Koldskål
    • Kærnemælk
    • Milkshake
    • Varm chokolade med flødeskum

    Eksempler på flydende kalorier der primært indeholder sukker er:

    • Juice
    • Sodavand
    • Smoothie
    • Saftevand

    Vælg ikke lightprodukter, da disse indeholder ingen eller få kalorier. Vand indeholder heller ingen kalorier, men er sundt for kroppen. 

    Dit daglige væske behov er cirka 1,5-2 L dagligt, når du spiser en energi- og proteinrig kost. Du kan med god samvittighed supplere vand med flere af de flydende kalorier til at dække dit væske behov, når det er svært at holde vægten.

    Tilskudsdrikke, energi- og proteindrikke

    Ovenstående kostråd ikke altid nok til at forhindre utilsigtet vægttab. Der er behov for et ekstra tilskud i form af energi- og proteindrikke. Du kan enten lave drikkene selv eller købe færdige produkter fra forskellige firmaer, i dagligvarebutikker, på nettet eller på apoteket. 

    Energidrik og proteindrik indeholder flere kalorier og proteiner end almindelige drikke som mælk.

    De medicinske energidrikke (fra apoteket) kan erstatte et helt måltid. Er appetitten lille, kan det derfor være mere overkommeligt at drikke en eller flere medicinske energidrikke, fremfor at spise et helt måltid.  Det er muligt i enkelte tilfælde, men ikke altid, at få en såkaldt "grøn recept" fra egen læge eller lægen fra hospitalet. Det giver 60 % tilskud fra sygesikringen på de medicinske energi- og proteindrikke. Spørg din læge.

    Du kan også finde fornuftige energi- og proteindrikke i supermarkedet eller inden for træningsverdenen. Men vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på indholdet af både energi og protein i drikkene. 

    Hjemmelavede tilskudsdrikke

    Når du skal lave hjemmelavede proteinrige energidrikke, kan du berige dine drikke med følgende: 

    • Æg (pasteuriseret)
    • Kvark eller skyr
    • Ymer, kærnemælk eller fløde

    Hvis du selv ønsker at lave tilskudsdrikke, kan du blandt andet finde inspiration og opskrifter på proteindrikke på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. 

    Multivitaminpille

    Når appetitten er lav og portionsstørrelserne bliver mindre, er du nødt til at vælge mere protein- og kalorierigt.

    Resultatet kan være, at du ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, og derfor kan du med fordel tage en multivitaminpille hver dag.

    Snak med lægen eller din kliniske diætist.

    Forslag til ombytning

    Nedenstående tabel er ment som inspiration til ombytning til en mere energirig kost:  

    Få kalorierMange kalorier
    Skummet- eller minimælk (90 kcal/glas) Sødmælk eller sødmælk + piskefløde (160-525 kcal/glas)
    Vand (0 kcal/glas)Juice (100 kcal/glas)
    Fromage fraiche (8 kcal/spsk.)

    Cremefraiche 38 % (55 kcal/spsk.)

    Sort kaffe (4 kcal/kop)
    Varm chokolade med flødeskum (200 kcal/kop)
    Magert kød (150 kcal/125 g)
    Hakket oksekød stegt i smør (375 kcal/125 g) **hertil**
    Magert kødpålæg (10 kcal/skive)Leverpostej (25 kcal/10 g)
    Frisk frugt (50 kcal/stk.)Tørret frugt (100 kcal/håndfuld)
    Vingummi (330 kcal/100 g)Chokolade (500 kcal/100 g)

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Lotte Juul

    konsulent, diætist, Hjerteforeningen

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen