For kvinder, der bor fast i Danmark, er en abort gratis. Kvinder under 15 år skal have samtykke af forældrene eller en værge, men kan søge Abortnævnet om fritagelse for dette. Abortnævnet er landsdækkende og hører ind under Styrelsen for Patientklager.
Et skema til anmodning om abort udfyldes hos egen læge eller hos en speciallæge i gynækologi. Indgrebet bliver udført på sygehuset eller hos en privatpraktiserende gynækolog.
Hvis du ønsker at tale mere med lægen, kan du komme tilbage senere. Men det er vigtigt at huske på, at graviditeten ikke må gå ud over 17+6 uger.
For nogle kvinder kan beslutningen om abort være svær at træffe. Du har ret til at ombestemme dig når som helst, inden aborten er startet.
Sygehusene har forskellige rutiner, men de fleste steder skal du komme til en forundersøgelse, efter at sygehuset har modtaget din anmodning. Her vil du komme til samtale og undersøgelse ved en læge eller sygeplejerske.
Du kan vælge mellem kirurgisk og medicinsk abort. Hvilken metode der er bedst, vælger du i samråd med lægen ud fra din sundhedstilstand, graviditetens længde og dit ønske. Du vil få information om, hvordan aborten bliver foretaget.
Du får foretaget en ultralydsskanning gennem skeden for at bestemme, hvor langt du er henne. Andre undersøgelser kan også være aktuelle.
Der bliver taget blodprøver. Du får at vide, hvor og hvornår indgrebet bliver foretaget sammen med andre praktiske oplysninger. Hvis du ønsker det, kan du også få vejledning om prævention.
Hvis du er mere end 8 uger henne og har blodtypen Rhesus-negativ, skal du have en indsprøjtning efter aborten for at forebygge komplikationer i eventuelle senere graviditeter.
De fleste aborter i Danmark forløber uden komplikationer.
I få tilfælde sker det, at livmoderen ikke bliver helt tømt. Det kan føre til blødning og eventuelt underlivsbetændelse. I disse tilfælde kan det blive aktuelt med en udskrabning, mens andre tilfælde kan klares med medicin. Selvom der ikke er efterladt væv i livmoderen, opstår der alligevel underlivsbetændelse hos nogle efter en abort.
Sterilitet som følge af abortindgreb sker meget sjældent, men kan ske hvis der har været infektion. Man skal derfor henvende sig til lægen ved mistanke om infektion (smerter i underlivet, feber, udflåd fra skeden).
En meget usædvanlig komplikation er, at der går hul på livmodervæggen under en kirurgisk abort. Hvis dette sker, bliver kvinden indlagt til observation ½-1 døgn, fordi der i enkelte tilfælde kan opstå blødninger eller påvirkning af andre organer. Er der tegn på dette, vil man kunne udføre en kikkertundersøgelse for at se, om der er sket skade på andre organer.
Det er meget sjældent, at aborten mislykkes, og graviditeten fortsætter. Det sker ved 1 af 200 medicinske aborter og er endnu mere sjældent ved kirurgisk abort. Kommer menstruationen ikke inden for ca. 6 uger, bør du kontakte lægen for at få tjekket, om du fortsat er gravid.
Der kan være skyldfølelse, selvbebrejdelse eller sorg efter en abort. Det er normalt at sørge, selvom man har valgt en abort. For de fleste vil det hjælpe at tale med sine nærmeste.
Du kan også tale med din læge om følelser i forbindelse med aborten eller blive henvist til en støttesamtale om forløbet. Støttesamtaler både før og efter aborten kan foretages på sygehus, hos egen læge, Mødrehjælpen eller i andre private foreninger.
I forbindelse med indgrebet er det vigtigt at tage nogle forholdsregler:
Både din egen læge og personalet på sygehuset tager spørgsmålet om prævention op. Du kan evt. aftale at diskutere prævention med din egen læge i forbindelse med kontrolbesøget efter aborten. Du kan starte på p-piller, den dag du får foretaget abort - det gælder både ved medicinsk og kirurgisk abort.
Hvis du får en kirurgisk abort, kan du få lagt en spiral i forbindelse med indgrebet. Du kan også få vejledning om prævention hos Mødrehjælpen og på præventionsklinikker.
At bestemme sig for abort kan være vanskeligt. For at være mest mulig sikker på det valg, du tager, er det godt at tale med nogen om dine overvejelser. Undersøgelser viser, at de fleste, som er i din situation, diskuterer sagen med partner, venner eller familie. Mennesker, som kender dig, og som du har tillid til, vil ofte være dine bedste samtalepartnere.
Lægen kan give dig information om den støtte, din hjemkommune kan tilbyde. Det kan hjælpe dig i valget at modtage sådan information, men du er ikke forpligtet til at indhente den. Du kan også få en såkaldt støttesamtale både før og efter aborten.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
