Celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft, men kan være forstadier til kræft
Celleforandringer skyldes infektion med Humant Papillomavirus (HPV)
Celleforandringer på livmoderhalsen giver sjældent symptomer
Behandling af celleforandringer afhænger af graden af celleforandringer, din alder og dit ønske om at få (flere) børn
Mange celleforandringer forsvinder af sig selv, mens de sværere forandringer skal behandles
Kvinder i alderen 23-64 år tilbydes screening for livmoderhalskræft
Formålet med screening er at finde og behandle celleforandringer på livmoderhalsen, så de ikke udvikler sig til kræft
Når man skal undersøges, tager lægen en prøve fra livmoderhalsen med en lille børste
Prøven kan vise om der er HPV til stede og forandringer i cellerne på livmoderhalsen
Celleforandringer kan påvises i vævsprøver, der tages fra livmoderhalsen, af en gynækolog
Hvad er celleforandringer?
Celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft. Celleforandringer på livmoderhalsen er forstadier til livmoderhalskræft. Lette celleforandringer forsvinder oftest af sig selv, mens de sværere celleforandringer har en større risiko for at udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke behandles.
Screening for celleforandringer
Celleforandringer på livmoderhalsen giver sjældent symptomer. Undersøgelser har vist, at man kan opdage mange celleforandringer i tide, hvis man tilbyder regelmæssige celleprøver fra livmoderhalsen. I Danmark tilbydes alle kvinder fra 23 år til 64 år regelmæssige prøver, hvor man undersøger for celleforandringer eller forekomst af HPV. Man anbefaler, at alle danske kvinder i denne aldersgruppe deltager i screeningsprogrammet for at finde og behandle celleforandringer på livmoderhalsen, inden de udvikler sig til kræft. Man bliver indkaldt hvert 3.-5. år afhængig af alder, undersøgelsesmetode og sidste prøvesvar.
Du bliver indkaldt automatisk via digital post (der, hvor du læser/modtager digital post). Der bliver sendt 2 rykkere, hvis prøven ikke bliver taget. Deltagelse i screeningsprogrammet er frivilligt.
Når du har modtaget indkaldelsen, skal du selv bestille tid hos din egen læge. Hos lægen tages en prøve fra livmoderhalsen med en lille børste, og der er ikke andet ubehag end selve den gynækologiske undersøgelse. Det er normalt, at du kan opleve lidt pletblødning efter undersøgelsen. Du skal helst bestille tid til prøven cirka midt mellem dine menstruationer, da blødning kan påvirke svaret. Prøven bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse eller undersøgelse for HPV, og du får svar i løbet af 2-3 uger. Aftal med lægen, hvordan du vil have svaret.
Celleprøve og graviditet
Hvis du er gravid og tidligere har haft normale celler i livmoderhalsen, skal celleprøven først tages ca. 8 uger efter fødslen, da det kan være vanskeligt at vurdere cellerne hos gravide kvinder. Det er vigtigt at du og din egen læge hjælper hinanden med at huske at få prøven taget, da der ellers kan gå langt tid imellem, du får taget en celleprøve.
Hvis du er gravid, og der er gået meget lang tid siden, du sidst har fået taget en celleprøve (meget mere end 3 år, hvis du er 23-29 år eller over 5 år, hvis du er 30-59 år), anbefales det, at du får taget prøven, selvom du er gravid.
Hvis du har celleforandringer når du bliver gravid eller for nyligt har haft celleforandringer, skal du vurderes af en speciallæge i gynækologi, der vil lægge en plan for undersøgelser i din graviditet. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at du bliver fulgt af en speciallæge i graviditeten. Man vil observere livmoderhalsen under graviditeten og kun tage vævsprøver, hvis der er mistanke om alvorlige celleforandringer. Det vil meget sjældent være nødvendigt at foretage keglesnit i graviditeten.
Studier viser, at der er øget risiko for for tidlig fødsel, hvis man har fået foretaget et keglesnit. Denne risiko er dog meget lille, hvis der kun er foretaget ét keglesnit, men noget større hvis man har fået foretaget to keglesnit. Man vil kunne ultralydsskanne din livmoderhals i løbet af graviditeten og holde øje med, om denne afkortes. Hvis livmoderhalsen er meget afkortet, kan det komme på tale at anlægge en såkaldt cerclage. En cerclage er en sutur, der syes rundt om livmoderhalsen for at forebygge for tidlig fødsel.
Hvorfor får man celleforandringer?
Celleforandringer på livmoderhalsen skyldes infektion med HPV. HPV er en hel familie af vira. Der er cirka 200 forskellige HPV typer. Af disse, har 13 typer en større tendens til blandt andet at forårsage celleforandringer og kræft på livmoderhalsen. HPV-typerne 16 og 18 er årsag til de fleste tilfælde af celleforandringer på livmoderhalsen og er årsag til cirka 70 % af tilfælde med livmoderhalskræft.
HPV bliver overført under samleje, og over 80 % af alle danske kvinder vil på et eller andet tidspunkt få en infektion med en eller flere af disse virus typer. Infektionen er oftest uden symptomer. Den forsvinder som regel af sig selv efter 8-18 måneder. I nogle tilfælde bliver virus i cellerne i slimhinden og bliver til en kronisk infektion. Dette vil med tiden kunne give celleforandringer på livmoderhalsen. Der går oftest mange år, fra man får en HPV-infektion, til man udvikler celleforandringer.
Man får ikke celleforandringer uden først at have en infektion med HPV. Derfor tilbyder man i dag vaccination mod de mest alvorlige HPV-typer til både piger og drenge i det danske vaccinationsprogram. På den måde kan man begrænse antallet af smittede kvinder og mænd og dermed nedsætte kvinders risiko for at få celleforandringer på livmoderhalsen og livmoderhalskræft.
Celleforandringer smitter ikke, men HPV, der er ansvarlig for celleforandringer, smitter ved seksuel kontakt. Kondom yder kun nogen beskyttelse mod smitte med HPV.
Er celleforandringer arveligt?
Nej.
Hvad er symptomerne på celleforandringer?
Der er oftest ingen symptomer, når man har celleforandringer.
Der kan dog være unormale blødninger fra skeden, fx. blødning under eller efter samleje eller blødning i overgangsalderen.
Hvordan stilles diagnose?
Kvinder mellem 23 og 64 år indkaldes hvert 3.-5. år til celleprøve fra livmoderhalsen eller screening for Humant Papillomavirus (HPV). Hvilken test man anvender, afhænger af din alder. Prøven viser, om der er celleforandringer og/eller HPV. Er der det, henvises man til gynækolog, der foretager kolposkopi (en slags mikroskopi-undersøgelse af livmoderhalsen) og vævsprøver fra livmoderhalsen.
Hvis du har symptomer fra underlivet (se ovenfor), vil du blive henvist til yderligere undersøgelse ved en gynækolog (se nedenfor under afsnittet kolposkopi og vævsprøver fra livmoderhalsen)
Celleprøven
Celleprøven bliver taget ved en gynækologisk undersøgelse. Lægen skraber nogle celler fra livmoderhalsens overflade og fra livmoderhalskanalen med en lille børste. Man kan få lidt stikkende smerter og alment ubehag i forbindelse med prøven og lidt blødning bagefter. Begge dele er ufarlige og holder op af sig selv.
Celleprøven bliver opsamlet i en beholder med væske og bliver sendt til et laboratorium til undersøgelse for, om der er HPV til stede eller om cellerne er unormale (afhængig af din alder). Hvis der påvises unormale celler kan man i samme prøve teste for HPV.
Tegning af celleskrab
Hvad kan celleprøven vise?
Undersøgelse af en celleprøve kan give forskellige svar.
Normale celler
I cirka 90 af 100 tilfælde viser prøven, at cellerne fra livmoderhalsen er helt normale. Du skal derfor blot følge screeningsprogrammet og igen have taget celleprøve efter 3-5 år afhængig af din alder, og hvad tidligere prøver har vist. Hvis der er tale om opfølgning på tidligere celleforandringer, kan det være nødvendigt med en kontrol før. Tal med din egen læge om dette. Anbefalinger vil stå på dit svar.
HPV negativ
Prøven er blevet undersøgt for forekomsten af HPV, som ikke er fundet. Der anbefales ny celleprøve efter 3-5 år, afhængig af din alder. Du vil blive indkaldt.
Uegnet prøve
Nogle kvinder får det svar, at celleprøven ikke er god nok. Det kan betyde, at der ikke er nok celler i selve prøven, eller at det ikke er muligt at vurdere, om prøven viser tegn til sygdom. Prøven skal derfor tages om igen indenfor 3 måneder. Det er blandt andet vanskeligt at vurdere en prøve, der indeholder blod. Det er derfor, man helst skal tage prøven uden for menstruationsperioden. Hos ældre kvinder kan det område på livmoderhalsen, hvor man gerne vil tage prøven fra, være beliggende oppe i livmoderhalskanalen. Området kan være svært at komme op til med børsteprøven. En uegnet prøve er ikke et tegn på, at der nødvendigvis er noget galt men en uegnet prøve bør altid tages om. Det kan være nødvendigt at henvise til en gynækolog hvis egen læge ikke kan komme til at tage en egnet prøve.
Atypiske celler
Der kan opstå celleforandringer i overfladecellerne på ydersiden af livmoderhalsen og sv.t. slimhinden inde i livmoderhalskanalen. Nedenfor er alle de mulige svar, der kan komme ud af en celleprøve fra livmoderhalsen.
Din læge vil vide om du blot fortsætter i screeningsprogrammet, eller om du skal henvises til gynækolog med henblik på yderligere udredning, eller om du skal have taget en ny celleprøve 12 måneder efter den, du lige har fået taget. Hvis man finder en af nedenstående forandringer ved celleprøven, vil man altid teste for HPV. Dette kan gøres på den samme prøve.
Mulige svar med forandringer i overfladecellerne:
ASC-US: Atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning.
Mistanke om eller påvist kræftceller - planocellulært karcinom
Mulige svar med forandringer i cellerne fra livmoderhalskanalen
AGC - atypiske cylinderepitelceller
AIS - adenocarcinoma in situ
Mistanke om eller påvist kræftceller - adenocarcinom
Hvad hvis der er forandringer i celleprøven fra livmoderhalsen?
Ved celleforandringer i overfladecellerne på livmoderhalsen, vil svaret afgøre, om du blot skal have taget ny celleprøve hos din egen læge efter 12 måneder eller om du skal henvises til yderligere undersøgelse hos en gynækologisk speciallæge. Anbefalingen vil stå på prøvesvaret og din egen læge vil informere dig om denne anbefaling. I skal begge to være opmærksomme på, at du får taget en opfølgende prøve efter anbefalingerne.
Hvis prøvesvaret anbefaler yderligere udredning, vil du blive henvist til en gynækolog.
Hvis der er mistanke om kræft i celleprøven vil du altid blive viderehenvist til nærmere udredning i kræftpakke.
Kolposkopi og vævsprøver fra livmoderhalsen
Gynækologen foretager en "kolposkopi". Det er en undersøgelse, hvor gynækologen undersøger livmoderhalsens slimhinde gennem skeden ved hjælp af en specialkikkert. En kolposkopi-undersøgelse tager kun nogle få minutter. Ubehaget er som ved en almindelig gynækologisk undersøgelse.
Gynækologen tager også små vævsprøver fra livmoderhalsen og eventuel en yderligere grundig børsteprøve fra livmoderhalskanalen. Prøverne bliver sendt til mikroskopi-undersøgelse hos en speciallæge i patologi. Vævsprøver kaldes også biopsier.
Prøvetagningen kan give lette smerter, og man kan bede om lokalbedøvelse. Nogle kvinder mærker dog stort set ingenting. Efter disse undersøgelser kan man bløde lidt, og det anbefales at bruge bind, tage det roligt og afholde sig fra samleje i de næste par dage.
Hvis det bløder i forbindelse med prøvetagningen, kan lægen lægge en lang gazetampon i skeden. Du fjerner den selv efter nogle timer ved at trække den forsigtigt ud. I sjældne tilfælde kan det bløde kraftigt og du skal da søge læge.
Svar på vævsprøver fra livmoderhalsen
Svaret på undersøgelserne kommer efter ca. 2-3 uger og kan være, at der enten ikke er celleforandringer, eller at der er påvist celleforandringer.
Celleforandringer er forstadier til livmoderhalskræft men er ikke kræft.
De forskellige grader af celleforandringer kan være:
De fleste HPV-infektioner forløber uden symptomer og forsvinder af sig selv uden behandling
Hos kvinder med normalt immunforsvar tager det ofte mange år fra smitte med HPV til udvikling af celleforandringer og eventuel kræft. Udviklingen kan gå hurtigere hos kvinder med svækket immunforsvar.
Lette celleforandringer (CIN1) vil ofte forsvinde af sig selv. Kun en lille del vil udvikle sig til mere alvorlige celleforandringer.
Moderate celleforandringer (CIN2) vil også i høj grad med tiden forsvinde af sig selv, men der er dog en større risiko for udvikling til svære celleforandringer (15-18%)
Det vurderes at cirka 30 % af kvinder med svære celleforandringer (CIN3) med tiden vil udvikle livmoderhalskræft, hvis ikke celleforandringerne behandles.
Rygning nedsætter kroppens evne til at udrydde HPV.
Hvordan behandler man celleforandringer?
Behandling af celleforandringer på livmoderhalsen afhænger af flere ting: graden af celleforandringer (Cervikal intraepithelial neoplasi (CIN)1-3), din alder, dit ønske om at få (flere) børn, og om du tidligere har haft celleforandringer. Man kan ikke på forhånd vide, hvilke celleforandringer der forsvinder af sig selv, og hvilke der vil udvikler sig. Derfor skal alle celleforandringer enten kontrollere eller undersøges nærmere.
Generelt er man mere tilbageholdende med behandling af yngre kvinder med lette til moderate celleforandringer, da mange af HPV-infektionerne og dermed celleforandringerne vil forsvinde af sig selv over tid. Behandling med keglesnit vil øge risiko for at føde for tidligt, dog er den øgede risiko relativ lille. I mange tilfælde af lette - moderate celleforandringer (CIN1-2) hos yngre kvinder vil man derfor sætte kvinden i et opfølgningsforløb, hvor der tages nye prøver efter 6 måneder. Hvis celleforandringerne da udvikler sig, vil man foretage keglesnit.
Hos ældre kvinder ved man, at der kan "gemme" sig sværere celleforandringer oppe i livmoderhalskanalen, selvom der kun er vist lette-moderate celleforandringer (CIN1-2) ude på overfladen af livmoderhalsen. Man vil derfor oftest anbefale at få foretaget et keglesnit, så man er sikker på at fjerne eventuelle dybereliggende celleforandringer.
Alle kvinder med svære celleforandringer (CIN3) anbefales at få foretaget keglesnit.
Hos ældre kvinder eller hos kvinder, der ikke længere har ønske om at få flere børn, kan overvejes fjernelse af livmoderen ved påviste celleforandringer. Man foretager dog altid først et keglesnit for at sikre, at man ikke overser dybereliggende kræftforandringer. Dette kan nemlig ændre på måden man vil operere på.
Kegleoperation / keglesnit
Formålet med at foretage et keglesnit er:
at fjerne det syge væv
at sikre sig, at der ikke er sværere celleforandringer eller kræft andre steder i livmoderhalsen
En kegleoperation er et mindre kirurgisk indgreb, der oftest foretages i lokalbedøvelse enten hos en praktiserende gynækolog eller på hospitalet. Enkelte får foretaget indgrebet i fuld bedøvelse på hospitalet og går hjem samme dag.
Ved selve operationen bortskæres den nederste del af livmoderhalsen. Man kan mærke, det spænder i underlivet, når man får lagt bedøvelsen, men selve indgrebet gør ikke ondt. Du vil hele tiden kunne mærke berøring og instrumenter, men der er ingen smerte forbundet med det på grund af lokalbedøvelsen.
Du kan gå hjem en time efter, hvis du har det godt og ikke bløder kraftigt.
Hvis man begynder at bløde kraftigt i dagene efter operationen, så skal man søge læge.
Efter operationen kan der forekomme små blødninger eller brunligt vandigt udflåd op til et par uger. Tre-seks uger efter operationen er såret på livmoderhalsen fuldstændig helet, og en ny slimhinde dækker det område, hvor keglen blev fjernet. Man kan godt få lavet en kegleoperation flere gange.
Tegning af keglesnit
Svar på keglesnitsoperationen
Det fjernede væv bliver sendt til mikroskopi-undersøgelse for at se, om alle celleforandringerne er fjernet i sundt væv.
Hvis celleforandringerne sidder i midten af det fjernede væv, er der raske celler mellem celleforandringerne og den tilbageværende del af livmoderhalsen. Man anbefaler en ekstra celleprøve efter 6 måneder hos din egen læge. Er denne normal, skal du fortsætte i det normale screeningsprogram for livmoderhalskræft (efter 3-5 år afhængig af din alder)
Hvis der er celleforandringer - men ikke kræft - helt ud til kanten i det fjernede væv, er det ikke sikkert, at alle syge celler er blevet fjernet. I disse tilfælde anbefaler man en kontrol celleprøve og HPV-test fra livmoderhalsen efter 6 og 12 måneder. Hvis disse undersøgelser fortsat viser HPV og forandringer i overfladecellerne, vil du få taget nye prøver og eventuelt anbefales endnu et keglesnit. Hvis prøverne er normale efter 12 måneder, skal du fortsætte i det normale screeningsprogram for livmoderhalskræft (efter 3-5 år afhængig af din alder)
Hvis der er kræft i keglesnittet, har man livmoderhalskræft. Behandlingen afhænger af, hvor udbredte forandringer der er. Du vil blive henvist til en afdeling med højtspecialiseret funktion indenfor udredning og behandling af livmoderhalskræft. Du vil skulle gennemgå nogle flere undersøgelser, inden der tages stilling til, hvordan du bedst behandles. Beslutning om behandling vil blive taget sammen med dig og dine pårørende, og der vil så vidt muligt tages hensyn til, om du har ønske om at få (flere) børn.
Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?
Alle kvinder mellem 23-64 år er tilknyttet det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft og det er vigtigt at du, uanset om du er HPV-vaccineret eller ej, følger programmet for at forebygge at du får livmoderhalskræft. Man kan godt få celleforandringer af andre HPV-typer end dem man evt. er vaccineret mod. Det er vigtigt at finde og behandle (eller kontrollere) celleforandringer, inden de udvikler sig til kræft. Hvis du ikke har fået en indkaldelse, og det er længe siden du har fået taget en celleprøve, eller du aldrig har fået taget en celleprøve, kan der være sket en fejl. Du kan henvende dig til din egen læge og få hjælpe til at tjekke, hvornår du sidst har fået taget en celleprøve. Er du røget ud af screeningsprogrammet, kan din læge hjælpe dig med at få taget en prøve og komme ind i programmet igen.
HPV overføres seksuelt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man vaccineres mod HPV, inden man bliver seksuelt aktiv. Med det aktuelle tilbud om HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet mener man med tiden at kunne forebygge 90% af livmoderkræfttilfælde i Danmark.
Der er påvist effekt på forekomst af moderat-svære celleforandringer ved HPV-vaccination op til 26 års alderen med størst effekt hos de kvinder, der ikke tidligere er smittet med HPV type 16 og 18.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du følger de regelmæssige screeninger, skal du ikke gøre yderligere, med mindre du får symptomer fra underlivet.
Gå til læge hvis du har gentagne tilfælde med blødning efter samleje, unormale blødninger eller blodigt (ildelugtende) udflåd fra skeden eller blødning fra skeden og er i overgangsalderen.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Det er din praktiserende læge som foretager rutine-celleprøve fra livmoderhalsen. Når du får en indkaldelse til screening, skal du selv sørge for at få tid til dette. Du får svar på prøven via din egen læge. Oftest er svaret helt normalt, og du bliver så indkaldt efter 3-5 år (afhængig af din alder) til ny screeningsundersøgelse. Hvis svaret ikke er normalt, vil du enten blive henvist til en gynækolog til nærmere udredning eller anbefales ny undersøgelse hos din egen læge efter 12 måneder.
Hvis du har symptomer fra underlivet (se ovenfor) vil din egen læge foretage en gynækologisk undersøgelse. Din læge vil forsøge at finde en evt. årsag til dine symptomer fx. om de skyldes graviditet eller infektion. Din læge vil afgøre, om du skal henvises til gynækolog med dine symptomer.
Ældre kvinder, der er i overgangsalderen og har blødning fra skeden vil altid blive henvist til en gynækologisk udredning i kræftpakke.
Er celleforandringer farligt?
Celleforandringer - også svære celleforandringer - er i sig selv ikke farlige, men de kan udvikle sig til livmoderhalskræft, og de skal derfor behandles i tide.
Hvor udbredt/hyppige er celleforandringer?
Man ved ikke præcist, hvor hyppige celleforandringer er, da mange af dem kommer og går mellem undersøgelserne.
Hvert år undersøges cirka 420.000 kvinder i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Knap 30.000 kvinder har forandringer i deres celleprøve og af disse får en stor del taget vævsprøver fra livmoderhalsen.
Der udføres cirka 6500 keglesnit på grund af celleforandringer på livmoderhalsen i Danmark hvert år.
Kan jeg få celleforandringer mere end én gang?
Man kan godt få celleforandringer mere end én gang. Det er derfor vigtigt at fortsætte screeningsundersøgelserne efter behandling for celleforandringer.
