Hvornår bruger man brystimplantater?
Brystimplantater anvendes til kosmetisk forstørrelse af brystet. I Danmark udføres operationen kun af plastikkirurger med speciel tilladelse til at udføre kosmetisk kirurgi.
Brystimplantater anvendes dog også ved rekonstruktion af brystet efter fjernelse af brystet som følge af brystkræft og ved medfødte udviklingsfejl i brysterne. Brystrekonstruktive indgreb udføres hovedsageligt på plastikkirurgiske afdelinger på de offentlige hospitaler.
Hvad er silikoneimplantater?
Silikone kan forekomme som væske, gelé, skum eller et gummiagtigt materiale. Silikone egner sig godt som implantat, da det i ringe grad reagerer med kroppens væv. Samtidig har silikone i geléform en konsistens, som ligner brystvævets. De nyere typer implantater af silikone er mere faste, og selv ved revner i implantatet flyder silikonen ikke ud.
Det første brystimplantat af silikone blev introduceret i 1963. Siden da er der foregået en stadig forbedring af silikoneimplantaterne, så de nye implantater i meget ringe grad skader eller forandrer brysterne. Silikone-brystimplantater fremstilles nu i mange former og størrelser. Dette har i langt højere grad gjort det muligt at tilpasse behandlingen til den enkelte kvindes behov.
I 1990'erne blev de såkaldte anatomiske implantater introduceret. De er dråbeformede og fremstilles i forskellige højder og bredder for at efterligne brystets naturlige form.
Der findes også en implantatform, som kan udvides ved gentagne indsprøjtninger af saltvand gennem en ventil. Dette implantat bliver først og fremmest benyttet hos kvinder, som er opereret for brystkræft. Man opnår da en gradvis udvidelse af huden på brystvæggen, indtil den ønskede størrelse bryst er opnået.
Hvordan foregår operationen?
Silikoneimplantatet kan enten placeres under den store brystmuskel eller ovenpå musklen, men under brystkirtlen. Lokale anatomiske forhold har stor betydning for, hvilken metode man vælger.
Hvor brystet helt eller delvis mangler, lægges implantatet under musklen for at opnå tilstrækkelig dækning med bløddelsvæv over implantatet. Tilsvarende kan det være nok at placere implantatet i en "lomme" over musklen i de tilfælde, hvor brystkirtlen er bevaret. Placeringen afhænger som regel af kirurgens erfaring og holdning. Læs mere om brystforstørrelse.
Hvis man er over 35-40 år og skal have en kosmetisk brystoperation, anbefales det generelt, at man har fået lavet en mammografi inden operationen.
Komplikationer til brystimplantater
Sammentrækninger omkring implantatet
Sammentrækninger omkring implantatet (kapselkontraktur) er den hyppigste senkomplikation til silikone-brystimplantation.
Kroppen vil som en normal reaktion på et fremmedlegeme danne en kapsel omkring implantatet. Over tid kan kapslen skrumpe/trække sig sammen. Efterhånden bliver brystet så hårdere, og implantatet bliver synligt under huden. I yderste konsekvens bliver brystet smertefuldt, og implantatet kan flytte sig fra sin oprindelige plads. Det kan være nødvendigt at fjerne kapslen operativt eller helt fjerne implantatet.
Der er usikkerhed om, hvor hyppig denne komplikation er. I de allerfleste tilfælde, hvor denne komplikation udvikles, sker det inden to år efter operationen.
Revner i implantatet
Silikone-brystimplantater har begrænset levetid, og implantatet vil kunne revne. Studier har vist, at ca. 5 % af implantaterne revner per år. Minimum 15 % af alle silikoneimplantater kan forventes at revne 3-10 år efter implantationen.
Revner et implantat, kan der sive silikonegelé ud til det omkringliggende væv, hvis det er af ældre type. Implantatet bør da fjernes. Bortset fra ubehag i brystet er der ikke holdepunkter for, at en sådan revnedannelse har sundhedsmæssige konsekvenser for kvinder med silikoneimplantater.
Er silikone-brystimplantater sundhedsfarlige?
Op gennem årene har der været meget opmærksomhed omkring de sundhedsmæssige sider af brystimplantationer. Trods omfattende forskning har man ikke kunnet vise, at implantater øger risikoen for sygdom. Der er dog beskrevet en sjælden form for lymfekræft, som måske er relateret til implantaterne (Brystimplantat-associeret Anaplastic Large-Cell Lymphoma, ALCL).
I debatten om sundhedsfaren ved brystimplantater af silikone har der været meget opmærksomhed omkring en mulig sammenhæng med udvikling af kræft og af autoimmune sygdomme. Forskningen på området er omfattende. Man har foreløbigt konkluderet, at implantater ikke er kræftfremkaldende og ikke fører til autoimmune sygdomme.
Man har været inde på, at implantater kan give problemer med mammografi og derved forsinke, at diagnosen brystkræft stilles. Der skal ofte tages flere billeder for at opnå en tilfredsstillende fremstilling af brystvævet. Samtidig bør det være erfarne røntgenlæger med tilgang til supplerende undersøgelser som ultralyd og MR-mammografi, som varetager den mammografiske vurdering.
Selv om forskningen frikender silikoneimplantater fra at forårsage sygdom, er der alligevel grund til at være tilbageholdende. Vi mangler langtidsstudier med de nye silikoneimplantater. Eksperter på området stiller også spørgsmål ved, om det er rigtigt at udføre brystforstørrende indgreb hos unge kvinder med normale bryster.
Hvor hyppigt er brystimplantater?
Brystforstørrelse er et af de mest populære kosmetiske indgreb. I 2014 i USA fik knap 300.000 kvinder udført operationen.
Man antager, at mere end 50.000 danske kvinder har silikone-brystimplantater til brystforstørrelse eller brystrekonstruktion. Antallet af brystforstørrende operationer vokser, og antal kvinder med brystimplantater af silikone bliver stadig højere.
Vil du vide mere?
