Udskrabning (abrasio)

Ditte Trolle

speciallæge

Fakta

  • Ved en udskrabning fjerner man noget af livmoderslimhinden
  • Det kan fx være efter en abort eller fødsel, hvor livmoderen ikke har tømt sig fuldstændigt
  • Man kan også lave en udskrabning for at undersøge livmoderhulen eller livmoderhalsen for celleforandringer
  • Det er et lille indgreb, der kan gøres i narkose eller lokalbedøvelse

Hvad er udskrabning?

Livmoderen er på størrelse med en knytnæve og har en tyk væg, som overvejende består af muskler. Inde i livmoderen er der et hulrum, som er beklædt med en slimhinde.

Under menstruationen løsner slimhinden sig og løber ud sammen med blod.

Frem til næste ægløsning bygges slimhinden op igen. Hvis du bliver gravid, sætter ægget sig fast i slimhinden, og der kommer ingen menstruation.

Ved en udskrabning fører lægen et tyndt instrument op i livmoderhulen. Lægen fjerner det øverste lag af livmoderslimhinden og tager en vævsprøve, som sendes til mikroskopisk undersøgelse. Indgrebet kan foretages både i narkose og i lokalbedøvelse. Du kan som regel tage hjem et par timer efter indgrebet.

Tegning af udskrabning.

Udskrabning foretages ikke så ofte som før. I stedet for undersøger vi med ultralyd og kikkertundersøgelse af livmoderen og behandler med medicin.

Hvad bruges udskrabning til?

Der er to grunde till at foretage en udskrabning:

  1. Enten at fjerne slimhinderester, fx i forbindelse med abort eller moderkagerester efter en fødsel
  2. Eller for at tage en prøve fra livmoderslimhinden

Fjerne slimhinderester

Livmoderen tømmer sig normalt for alt graviditetsvæv og slimhinde ved en abort. Det gælder både ved spontan og provokeret abort. Ved en fødsel kommer hele moderkagen oftest ud. Sker det ikke, kan man blive ved med at bløde i længere tid.

I givet fald kan det blive nødvendigt med en udskrabning for at få de sidste rester af slimhinden ud.

Prøve fra livmoderslimhinden

Hvis ultralyd eller celleprøver har vist, at der er risiko for celleforandringer eller kræft i livmoderen, skal der tages en vævsprøve fra livmoderslimhinden. Det kan gøres ved en udskrabning.

Hvordan forbereder jeg mig?

Det kommer an på dit helbred i almindelighed, og på hvordan du skal bedøves.

Det er vigtigt, at du fortæller lægen om eventuelle kroniske sygdomme, og om du tager medicin. Du skal være sikker på, at du har forstået al information om, hvordan du skal forholde dig før og efter indgrebet. Spørg, hvis du er i tvivl.

Hvordan foregår indgrebet?

Indgrebet kan udføres i lokalbedøvelse. I så fald bedøver lægen livmoderhalsen og den nederste del af livmoderen med en indsprøjtning i toppen af skeden. 

Du kan også få fuld bedøvelse (narkose). Så sover du helt under indgrebet og mærker ingenting. Imens bliver du passet godt på af narkosesygeplejerske og læge.

Livmoderhalsen er som regel lukket og skal først udvides lidt.

Herefter kan lægen føre de nødvendige instrumenter ind og enten suge eller skrabe slimhinden ud. Evt. kan man også foretage en kikkertundersøgelse af livmoderhulen samtidig. Så får man et godt overblik over livmoderhulens udseende og slimhinden, og man kan tage prøver direkte fra eventuelle forandringer. Ved kikkertundersøgelsen kan man også fjerne polypper eller muskelknuder.

Indgrebet kan tage fra fem minutter og op til en halv time, helt afhængigt af hvor meget lægen skal gøre.

Hvor farlig er udskrabning?

Blødning. De fleste bløder kun lidt efter en udskrabning. 

Betændelse. Der er altid en lille risiko for betændelse, når man fører instrumenter ind i livmoderen. Behandlingen er oftest antibiotika.

Hul på livmoderen (perforation). Selv om det sker sjældent, kan der gå hul på livmoderen ved en udskrabning. Risikoen er størst, hvis man er gravid, hvis der er betændelse i livmoderen, eller hvis man er ældre. Som regel er det ikke nødvendigt med behandling, da hullet hurtigt lukker sig. Der er dog en lille risiko for blødning ud i bughulen eller skade på andre indre organer. Det vil man i så fald opdage i løbet af et par døgn. Sker det, kan det blive nødvendigt at operere for at behandle skaden. 

Arvæv. Helt undtagelsesvis kan indgrebet medføre, at der dannes arvæv i livmoderhulen. Det kan betyde, at menstruationerne bliver sparsomme og smertefulde, og at man får svært ved blive gravid. Risikoen for sammenvoksninger er størst, hvis man foretager flere udskrabninger i løbet af kort tid, eller hvis der er betændelse i livmoderen. For at forhindre sammenvoksninger og arvæv kan man give en forebyggende hormonbehandling med østrogentabletter i 3 uger.

Overset sygdom. Forskning har vist, at kun 10-20 % af livmoderslimhinden faktisk bliver skrabet ud ved en udskrabning. Det betyder, at man risikerer ikke at finde alle forandringer. Dette er årsagen til, at man nu om dage sjældent foretager en udskrabning uden en kikkertundersøgelse samtidig. 

Efter indgrebet

Du kan få menstruationslignende kramper i maven umiddelbart efter indgrebet, men det plejer hurtigt at gå over. Der kan være lidt blødning fra skeden i de første dage.

De fleste afdelinger vil beholde dig i mindst 1 time efter indgrebet, eller til du er helt vågen.

Du kan tage smertestillende midler (håndkøbspræparater), hvis du har behov for det.

Hvad bør du være opmærksom på efter udskrabningen?

Tag kontakt med lægen eller afdelingen, hvis du får feber, svære og vedvarende smerter, som ikke bliver bedre af smertestillende tabletter, hvis du får langvarige og kraftige blødninger (mere end 6 timer, som kræver skift af bind flere gange i timen) eller ildelugtende udflåd fra skeden.

Forholdsregler efter udskrabningen

Du bør undgå at have samleje, så længe der er frisk blødning. Den udvidede livmoderhals skal have tid til at lukke sig, og indtil da er der risiko for, at bakterier kan komme op i livmoderen og forårsage betændelse.

Brug menstruationsbind og ikke tamponer eller menstruationskop efter en udskrabning.

Hvis der er taget prøver fra slimhinden, er der svar på den mikroskopiske undersøgelse efter 1-3 uger. Aftal med lægen, hvordan du får svaret.

Tegning

Kilder

Fagmedarbejdere

Ditte Trolle

læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen