Hvad er orgasmeproblemer?
Orgasme er en følelse af intens vellyst, som påvirker bevidsthedstilstanden og ledsages af rytmiske sammentrækninger i bækkenbundens muskler. Når man bliver seksuelt ophidset, stiger tilførslen af blod til kønsorganerne, og man kan blive varm i kinderne og rød på halsen og den øverste del af brystet.
Orgasmen er en slags ”masserefleks”, hvor hele kroppen er i aktivitet på én gang: Muskler trækker sig sammen, blodkar udvides, kønsorganerne svulmer, puls og blodtryk stiger, der frigives hormoner og signalstoffer, og hjernens elektriske aktivitet er på sit højeste.
Efter en orgasme følger der ofte en behagelig døsighed, og for modne og ældre mænds vedkommende går der ofte lidt tid, før de er parate til at få orgasme igen, mens en del kvinder kan få flere orgasmer i træk.
Der er tale om orgasmeforstyrrelse, når du på trods af stærk seksuel ophidselse ikke opnår det ønskede seksuelle klimaks. Det er også en orgasmeforstyrrelse, når orgasmen føles mindre intens end den plejer, eller hvis den ligefrem er ubehagelig eller smertefuld.
Som med andre seksuelle dysfunktioner skelner man mellem primære og sekundære orgasmeforstyrrelser:
- Ved den primære type har kvinden aldrig prøvet at få orgasme, uanset hvordan hun er blevet stimuleret
- Ved sekundære orgasmeforstyrrelser har kvinden tidligere i sit liv været i stand til at opnå en orgasme
Ved en orgasme frigøres der en række hormonlignende stoffer, bl.a. endorfiner, oxytocin og dopamin, som giver en følelse af velvære, og som kan mindske stress eller endda lindre smerter.
Cirka hver tiende kvinde har oplevet sprøjteorgasmer, hvilket betyder, at der sprøjter en lille mængde klar væske fra urinrøret. Væsken er ikke urin, men dannes af en række små kirtler langs urinrøret.
Hvad er symptomerne på orgasmeproblemer?
Orgasme er noget, du skal lære, og ved det første samleje får cirka en tredjedel af danske kvinder orgasme, mens dobbelt så mange får orgasme ved samleje 1 år efter deres debut.
Det er heller ikke alle, som får orgasme, hver gang de onanerer eller har samleje, og for nogle kvinder er selve den seksuelle nydelse tilstrækkelig. Men hvis du ikke kan få seksuel udløsning, eller hvis orgasmen føles forkert eller ubehagelig, er der grund til at gøre noget ved sagen.
Som det første skridt bør du tale åbent og ærligt med din eventuelle partner. Og dernæst kan du overveje at søge råd og vejledning ved din praktiserende læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stiller du selv.
Hvis du ofte eller altid har svært ved at få orgasme, og det frustrerer dig eller skaber spændinger i dit parforhold, så er der et orgasmeproblem.
Hvis du kan få orgasme, når du onanerer, men ikke får det under samleje, opfylder du ikke kriterierne for en orgasmeforstyrrelse. Men du kan alligevel godt have behov for rådgivning.
Hos lægen vil du, og eventuelt din parter, blive spurgt om en række ting vedrørende dit/jeres sexliv. Lægen vil muligvis foretage en almindelig helbredsundersøgelse og måske foreslå en gynækologisk undersøgelse, især hvis du har smerter i forbindelse med orgasme.
Blodprøver kommer som regel ikke på tale.
Hvad skyldes orgasmeproblemer?
Den hyppigste psykologiske årsag til orgasmeproblemer er, at man har svært ved at give sig hen til den seksuelle situation. Det kan skyldes præstationsangst, en "sexfjendtlig" opdragelse der forbinder seksualitet med synd og skam. Det kan også skyldes træthed eller stress.
Alkohol, tobak, hash, stoffer og visse lægemidler, fx beroligende midler og antidepressiva, kan også gøre det svært for både kvinder og mænd at få orgasme.
Problemer i parforholdet kan også spille en rolle. Man kan have mistet den følelsesmæssige nærhed eller lysten til hinanden. Jalousi, konflikter, kedsomhed og ensformige seksuelle aktiviteter kan forstyrre evnen til at opnå orgasme.
Dårlige seksuelle oplevelser kan sætte spor i sindet, der gør det vanskeligt at få orgasme og i det hele taget at nyde sex. Det kan fx være smerter eller seksuelle traumer som voldtægt og overgreb.
Sygdomme som diabetes, multipel sklerose, kræft og depression kan også gøre det svært at få orgasme, og det samme kan skader på nerveforsyningen til bækkenet efter operationer eller strålebehandling.
Orgasmeproblemer kan også skyldes, at du ikke bliver stimuleret på den måde, der fremkalder mest nydelse.
Er orgasmeproblemer arveligt?
Der kan muligvis være en tendens til at tilstanden er arvelig, men det er svært at skelne fra en opdragelse, der er negativ i forhold til sex.
Hvordan behandler man orgasmeproblemer?
Orgasmeproblemer har været forsøgt behandlet med psykoanalyse, kognitiv adfærdsterapi, sexologiske øvelser, herunder massage og såkaldt ”sensualitetstræning”, hvor man har sex uden at have egentligt samleje, og lægemidler, men der findes kun få studier, som har bevist effekten af disse behandlinger.
Hvad kan du selv gøre?
Tjek, om du har nok viden om dine egne seksuelle funktioner og reaktioner. Måske er der noget, du har overset, misforstået eller slet ikke ved om din egen krop.
De fleste kvinder har behov for stimulation af klitoris for at opnå orgasme. At lære at kærtegne klitoris, eventuelt med brug af massageapparat, dildo, vibrator eller telefonbruser, kan være det første skridt til at få orgasme.
Den slags øvelser kan foregå i enrum – eller hvis du har lyst sammen med en eventuel partner. Dette kan så følges op med en serie øvelser, som reducerer præstationsangsten og det psykiske pres, styrker kommunikationen imellem dig og din partner og skaber et trygt og nysgerrigt erotisk rum at gå på opdagelse i.
Du kan ikke fremtvinge en orgasme alene med viljen. For jo hårdere du fokuserer på det, jo mere vanskeligt vil det typisk være få orgasmen. Prøve hellere at give slip.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre orgasmeproblemer?
Ved at være opmærksom på hvad du har lyst til, hvad din krop reagerer på, og hvor dine grænser går, og ved at tale med din partner om det.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Når du føler, at dine problemer påvirker dit samliv eller din livskvalitet negativt.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Hjælpe dig med at klarlægge årsagen til dine problemer og foreslå behandling.
Hvornår behandler man orgasmeproblemer?
Når de går ud over livskvaliteten.
Andre behandlingstyper
Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på at reducere angst og fremme holdningsændringer og seksuelle tanker, som øger evnen til at give og modtage kærtegn.
Der findes også øvelser, som kvinden og hendes partner kan praktisere, og som har til hensigt at flytte fokus væk fra orgasmen og henimod en større fortrolighed, tryghed og nonverbal kommunikation parterne imellem. Disse behandlinger kræver hjælp fra en person med særlig sexologisk uddannelse og erfaring.
I tilfælde, hvor orgasmeforstyrrelsen skyldes seksuelle traumer og overgreb, er specialistbehandling altid nødvendig.
Findes der lægemidler?
Der er desværre ikke gode beviser for, at behandling med lægemidler kan hjælpe.
I tilfælde, hvor orgasmeforstyrrelsen skyldes bivirkninger ved medicin, fx ved behandling med antidepressive midler, kan man forsøge sig med en ændring i dosis eller skifte præparat.
Dette skal altid ske i samarbejde med lægen, da det kan være farligt at afbryde en lægemiddelbehandling i utide.
Enkelte undersøgelser tyder på, at kvinder med seksuelle problemer efter overgangsalderen kan have glæde af tilskud af testosteron.
Er der forebyggende behandling?
God viden om kroppen samt om egne lyster og behov kan i nogen grad forebygge seksuelle dysfunktioner.
Princippet om at tage ansvar for sin egen seksuelle nydelse er også vigtig. Du skal lære dig selv, hvordan du opnår bedst mulig seksuel tilfredsstillelse – og du skal turde fortælle din partner, hvad du godt kan lide.
Par, som er i stand til at kommunikere om eventuelle seksuelle problemer, har også bedst mulighed for at løse dem.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Når sex ikke længere følges af nydelse, kan det opleves mere som en pligt end som en gensidig tilfredsstillende leg.
Hvis besvær med at få orgasme bliver ved, fører det ofte til, at lysten til sex aftager, og når der bliver længere mellem de seksuelle møder, kan der opstå frustration og konflikter i parforholdet.
Hvor vellykket behandlingen af orgasmeproblemer er, når den behandles af sexologiske specialister, varierer betydeligt.
Forstyrrelser med orgasme efter seksuelle overgreb eller alvorlige sygdomme i underlivet kan være meget vanskelige at behandle – mens orgasmebesvær, som skyldes træthed eller præstationsangst, typisk forsvinder, når de ydre omstændigheder bedres.
Uanset årsagen til orgasmeproblemer er det dog sikkert, at kvindens egen motivation for at gøre noget ved problemet er en nødvendig og meget vigtig begyndelse. Det samme er evnen til at tale åbent og ærligt om problemerne i parforholdet.
Hvor hyppige er orgasmeproblemer?
Orgasmeproblemer er et hyppigt seksuelt problem hos kvinder, men overgås af klager over tørhed i skeden og nedsat lyst.
Nogle studier finder, at 4-7 % af voksne danske kvinder har orgasmeproblemer, andre studier angiver højere tal.
Primære orgasmeforstyrrelser udgør den mindste del, formentlig 10-15 % af tilfældene.
Hvad er normal orgasme?
Kvinders orgasme kan udløses gennem forskellige former for erotisk stimulation af kønsorganer og af andre dele af kroppen.
Klitoris og skedeåbningen er de mest seksuelt følsomme områder, men stimulation af fx bryster, brystvorter, venusbjerget og området omkring anus kan, i forbindelse med samleje, onani og/eller seksuelle fantasier, også fremkalde seksuel lyst og ophidselse.
I sexologiens barndom diskuterede man ivrigt, om den ”bedste” form for orgasme blev opnået ved stimulation af klitoris eller skede, eventuelt det såkaldte g-punkt, som nogle kvinder beskriver i skedens forvæg nogle centimeter fra skedeåbningen. Striden blev aldrig løst, men der er næppe tvivl om, at både stimulation af klitoris og skede kan føre til orgasme.
De fleste kvinder får kun orgasme, hvis klitoris bliver stimuleret. I realiteten stimuleres klitoris, skedeåbning og skede ofte samtidigt.
Orgasmer kan være meget forskellige af styrke og varighed. Forskellige kvinder oplever orgasmer forskelligt, ligesom de fleste beskriver, at oplevelsen med orgasmen kan ændre sig fra gang til gang.
På samme måde beskriver mange kvinder også en vis udvikling livet igennem, og nogle fortæller, at der skal mere stimulation til at opnå en orgasme, efterhånden som de bliver ældre. Andre synes modsat, at den seksuelle oplevelse forbedres med årene og erfaringen.
Kulturelle og psykosociale forhold påvirker både lysten og evnen til at få orgasme. Det samme gør alder, opvækst, uddannelse, socialklasse, religion, personlighed og forholdet til ens eventuelle partner.
Vil du vide mere?
