Cyster på æggestokkene

Pernille Tine Jensen

speciallæge

Fakta

  • En cyste betyder en væskefyldt blære
  • Ca. 10 % af kvinder før overgangsalderen har cyster på æggestokkene
  • Oftest giver cysterne ingen gener eller symptomer
  • Cyster er oftest 3-5 cm, men kan blive op til 30 cm store
  • Enkelte cyster kan blive ondartede

Symptomer (hvis der er symptomer):

    • Trykken i underlivet
    • Pludselige og turevise smerter
    • Forøgelse af mavens omfang
    • Nogle cyster producerer hormoner, der bl.a. kan give blødningsforstyrrelser eller brystspænding

    Behandling

    • Operation ved gener eller mistanke om kræft
    • Kontrol ved godartet cyste

    Hvad er cyster på æggestokkene?

    Cyste er den latinske betegnelse for et væskefyldt hulrum. Cyster på eller i æggestokkene er altså væskefyldte processer. Cysterne udvikles oftest i de celler, der i forvejen findes i æggestokken. Cysten sidder inde i æggestokken. Bliver den stor, presser den det normale æggestokkevæv ud til siden og fylder hele æggestokken. Cyster kan blive fra 3 til over 30 cm på den længste led og fylder i så fald hele maven.

    De fleste mindre cyster er helt normale og kaldes derfor fysiologiske cyster. De opstår som følge af ægløsning, og forsvinder som regel i løbet af 1-3 måneder. Andre cyster skyldes overvækst af forskellige celletyper i æggestokkene.

    Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en særlig sygdom, som er kendetegnet ved mange cyster og hormonforstyrrelse. 

    Hvad er symptomerne på cyster på æggestokkene?

    Cyster i æggestokkene giver i nogen tilfælde ingen symptomer, mens de i andre tilfælde kan give symptomer. Symptomerne kan nogle gange være meget specifikke og nogle gange meget uspecifikke. Det kan derfor være svært for både kvinden og hendes læge at stille diagnosen. Er der tvivl, skal man undersøges af en gynækolog, der kan stille diagnosen ved ultralydskanning.

    Gener fra selve cysten

    Mindre cyster på æggestokkene giver ikke symptomer. Der kommer normalt først symptomer, når cysterne eller svulsterne bliver så store, at de trykker på blæren eller endetarmen eller maveomfanget øges, og bukserne ikke kan lukkes.

    Endometriosecyster kan være til stede uden symptomer, men der kan være endometriose andre steder, som har ført til gener. Har man endometriose, kan der være kraftige menstruationssmerter, smerter ved afføring og vandladning og smerter ved samleje.

    Cyste der er vokset 

    Oplever du trykken eller tyngdefornemmelse kan det være en cyste. Tiltagende problemer med at komme af med afføringen eller hyppig vandladning kan også skyldes en cyste. Mærker du kraftig smerte af og til - evt. med udstråling til det ene ben - kan det være cysten, det drejer sig. Kan du ikke længere passe bukserne og trykker det opad til i maven, kan det være en større cyste. Du skal undersøges af en gynækolog, men ikke akut. 

    Cyste med aflukket blodforsyning 

    Hvis en cyste drejer sig rundt (torkverer), og blodforsyningen til cysten derved bliver afklemt, kan det give akutte mavesmerter. Smerter kommer ofte pludseligt og er vedvarende nedadtil i den ene side af maven. Der kan være lignende tilfælde i dagene og ugerne forinden. Hvis smerterne forsvinder af sig selv, skyldes det, at æggestokken er drejet tilbage på plads igen. Bliver smerterne ved, skyldes det vedvarende afklemning af blodtilførslen. Hvis afklemningen varer for længe, kan æggestokken gå til grunde. Hvis der er mistanke om det, kræver det en operation, hvor æggestokken drejes tilbage på plads, og cysten fjernes.

    Sprunget cyste 

    Der kan også opstå smerter, hvis der går hul på cysten, eller hvis der er blødning fra cysten. Smerterne kommer ofte som 'et lyn fra en klar himmel'. Smerterne vil i de fleste tilfælde aftage i løbet af timer og forsvinder af sig selv i løbet af et døgn eller to. I nogle tilfælde ved stærkere smerter eller ved mistanke om blødning i bughulen, er en akut operation nødvendig. En sprunget cyste er ufarligt, men meget smertefuldt. Cysten kan dog bløde i bughulen, og man bør kontakte læge med henblik på en gynækologisk undersøgelse. Er cysten - og æggestokken - drejet, kan æggestokken gå til, hvis blodforsyningen helt ophører. Det er derfor vigtigt at komme til en læge, der kan stille eller afkræfte diagnosen.

    Gener fra hormonproducerende cyster

    I sjældne tilfælde kan svulsten/cysten producere hormoner, som giver symptomer.

    De mest almindelige gener er uregelmæssig blødning, fordi en cyste producerer østrogen eller progesteron - to af de helt almindelige kvindelige kønshormoner. Cysterne - og generne - forsvinder ofte i løbet af nogle måneder og er helt ufarlige.

    Andre sjældne cyster kan producere andre hormoner, der kan give uregelmæssig menstruation, mandlige kønsbehåring, forstørret klitoris, dyb stemme og forhøjet blodtryk.

    At menstruationen et par gange om året udebliver, er forsinket, svag eller ekstra kraftig er ikke usædvanligt og er ikke ensbetydende med en hormonproducerende cyste. Er der længerevarende blødningsforstyrrelser, brystspænding, forstørret klitoris, dyb stemme eller forhøjet blodtryk, kan det være tegn på en af de sjældne hormonproducerende cyster.

    Hvordan stilles diagnosen?

    Symptomerne kan give mistanke om diagnosen. I mange tilfælde opdages cysterne tilfældigt hos lægen i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse.

    Ved den gynækologiske undersøgelse kan lægen føle mange af disse svulster/cyster. Jo større de er, jo lettere er det at opdage dem. For at stille en sikker diagnose, henvises til en gynækolog, der foretager en ultralydsskanning af underlivet. Hvis der er mistanke om ondartede forandringer, kan der suppleres med en blodprøve, hvor der måles CA-125 - som blandt andet er en markør for æggestokkræft. CA-125 kan være forhøjet ved mange fredelige tilstande f.eks. ved graviditet, ved endometriose og under menstruation. Ved mistanke om hormonproducerende cyster tages andre blodprøver for at stille diagnosen.

    Hvorfor får man cyster på æggestokkene?

    Normale cyster

    I forbindelse med den normale ægløsning dannes en række mindre cyster (follikelcyster) omkring de modnende æg i æggestokkene. Et af disse æg "vinder kapløbet" mod de andre æg, cysten brister, og ægget kommer ud i bughulen, hvor det fanges af æggelederen.

    Umiddelbart efter denne ægløsning sker der hormonelle ændringer, som standser modningen af de andre æg, og cysterne omkring de tilbageværende æg forsvinder. Nogle gange brister disse follikelcyster ikke, men viser sig som én eller flere cyster på æggestokken. Ved PCOS er der mange små follikelcyster i begge æggestokke. Også andre typer "normale" cyster kan findes på æggestokkene (corpus luteum cyster, theca lutein cyster, endometriosecyster).

    Det er altså normalt at have cyster i æggestokken. Langt størstedelen forsvinder, uden at man opdager, de har været der, da de ikke giver gener.

    Godartede svulster på æggestokkene

    En lang række forskellige svulster kan opstå i æggestokkene. Nogle af disse svulster er cystiske og består overvejende af væske, mens andre kan indeholde mere faste områder.

    Cystadenomer 

    Der findes flere forskellige typer af godartede svulster, som udgår enten fra æggestokkenes overflade eller fra det indre af æggestokkene. Nogle cyster eller svulster kaldes serøse cystadenomer og har et vandigt indhold, og andre er mucinøse med et slimet indhold. De serøse cystadenomer udgør ca. 25 % af alle godartede svulster i æggestokkene, og de findes på begge sider i 20 % af tilfældene. Både serøse og mucinøse cystadenomer kan blive store - op til 30 cm i diameter. I sjældne tilfælde kan disse cyster medføre, at der udvikles slimproducerende celler på bughinden, som kan være udgangspunkt for cyster andre steder i bughulen.

    Dermoidcyster 

    Dermoidcyster udgør 10 % af de godartede svulster i æggestokkene. Denne type forekommer især hos yngre kvinder og er dobbeltsidige hos op til 15%. Disse dermoidcyster kaldes også tvillingecyster, da de er opstået i kvindens æg. Ægget har evnen til at udvikle sig til alle slags væv, og cysten kan derfor indeholde forskellige typer væv, hyppigst hår, talg, brusk og skjoldbruskkirtelvæv. Der er ikke tale om en tvilling eller en graviditet men blot væv fra andre områder i kroppen.

    Endometriose

    Endometriose er en sygdom, der rammer ca. 10 % af danske kvinder. Den er kendetegnet ved, at man har livmoderslimhinde (den slimhinde der blødes ud ved menstruation) andre steder end i livmoderen. Oftest i bughulen bag livmoderen, på æggestokkene, på blæren og på tarmen og på bughinden. Endometriose på æggestokkene hedder endometriose cyster. De kaldes også chokoladecyster, fordi indholdet er tyktflydende og brunt.

    I sjældne tilfælde kan svulster, der udgår fra det indre af æggestokken, producere både kvindelige og mandlige kønshormoner, som kan give hormonforstyrrelser.

    Er cyster på æggestokkene arveligt?

    For de fleste godartede cyster vedkommende er der ikke en øget risiko, selvom man er datter eller søster til en, der har haft dem.

    Noget tyder på, at man har højere risiko for at blive diagnosticeret med endometriose, hvis éns søster har det. Dermed formentlig også en lidt øget risiko for at få endometriosecyster.

    Endelig er der nogle kvinder, der har en genetisk øget risiko for kræft i æggestokkene.

    Hvordan behandler man cyster på æggestokkene?

    Follikelcyster kontrolleres efter nogle måneder, hvor langt de fleste vil være forsvundet af sig selv.

    Operation

    Hvis cysten ser mistænkelig ud eller giver symptomer, kan det blive nødvendigt at fjerne den ved operation. Er der akutte smerter, kan det skyldes blødning eller at æggestokkens blodforsyning er truet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at operere akut. 

    I de fleste tilfælde kan cyster på æggestokkene fjernes ved en kikkertoperation, som foretages i fuld bedøvelse under indlæggelse. Ved operationen forsøger man at fjerne hele cysten og samtidig bevare så meget af æggestokvævet som muligt. I enkelte tilfælde kan den ene æggestok være umulig at redde. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne en æggestok, vil den anden æggestok tage over. Der vil derfor ikke være ændringer i hormonproduktion eller i menstruationscyklus, og det er fortsat muligt at blive gravid. Man har derfor stadig menstruation hver måned - ægløsningen kommer nu bare fra samme æggestok hver måned.

    Fjernes den ene æggestok, vil man muligvis gå i overgangsalder ca. ét år tidligere, end man ellers ville have gjort, det vil sige 48-50 årsalderen. Ved cyster på æggestokkene hos kvinder efter overgangsalderen fjernes hele æggestokken ofte. Det skyldes, at cyster efter overgangsalderen oftere skjuler kræft. Samtidig aftager kvindens hormonproduktion væsentligt efter overgangsalderen, og man mister derfor ikke hormonproduktion ved at fjerne hele æggestokken.

    Hvad kan jeg selv gøre?

    Man kan være opmærksom på symptomerne på cyster og søge læge, hvis der er tegn herpå. Får man pludseligt kraftige smerter, kan man forsøge at lægge sig på en anden måde, og se om det lindrer.  

    Hvordan undgår jeg at få eller forværre cyster på æggestokkene?

    P-piller hæmmer ægløsningen, og derved får man ikke 'follikelcyster' (beskrevet øverst i dette afsnit). Hvis man har endometriose, kan p-piller eller hormonspiral endvidere mindske væksten af endometriosen og dermed nedsætte risikoen for, at der opstår cyster, eller at eksisterende cyster vokser.

    De øvrige cyster kan man ikke gøre noget for at undgå. Men har man haft cyster flere gange, er det en god ide at lade sig undersøge regelmæssigt og som minimum, hvis man får symptomer.

    Hvornår skal jeg søge hjælp?

    Ved akutte smerter i den nederste del af maven, der ikke svinder inden for kort tid, skal du søge læge akut. Smerter, der kommer og går, kan være en cyste i en æggestok, der drejer frem og tilbage. Oplever du det, skal du undersøges af din egen læge og eventuelt af gynækolog.

    Er maven oppustet? Passer bukserne ikke, skal du tisse oftere, og er det vanskeligere at komme af med afføringen, kan det skyldes en større cyste. Oplever du det, skal du undersøges af din egen læge og eventuelt af gynækolog.

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

    Langt den største del af cyster på æggestokkene er godartede. Nogle kvinder ser ud til at have en øget tilbøjelighed til at få cyster flere gange, men man ved ikke hvorfor.

    Har man en cyste (cyster), bør man ses og evt. følges af en gynækolog. Vokser de, kan operation komme på tale. Er de gennem en periode uændrede, og der ikke er mistanke om kræft, kan de ofte lades urørte.

    Er cyster på æggestokkene farligt?

    Langt de fleste cyster er helt godartede og er ikke farlige. En cyste, der får æggestokken til at rotere og afklemme blodomløbet, kan få æggestokken til at gå til grunde, og skal derfor opereres. I nogle tilfælde kan cyster skyldes kræft.

    Hvor udbredt er cyster på æggestokkene?

    Ca. 10 % af alle menstruerende kvinder mellem 45 og 50 år har én eller flere cyster på æggestokkene. Cyster kan komme og gå, uden at man mærker det. Langt de fleste er godartede, men enkelte kan skyldes kræft. 

    Kan jeg få cyster på æggestokkene mere end én gang?

    Ja. Selvom man er behandlet for sin(e) cyste(r) kan det opstå igen.

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Pernille Tine Jensen

    professor, overlæge, ph.d., Afdeling for Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet

    Anne Søndergaard

    speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen