Om denne information
Den, der har fået diagnosen kræft i livmoderen, i livmoderhalsen eller i æggestokkene, gør sig mange overvejelser:
- Hvordan vil det gå med mig?
- Vil behandlingen blive vellykket?
- Vil jeg stadig føle mig som "kvinde"?
Tiden efter diagnosen og behandlingen vil for de fleste opleves som en krise i tilværelsen. Usikkerhed og ængstelse er en naturlig reaktion. At få diagnosen kræft er en helt personlig oplevelse. Her vil du finde information om kræft i livmoderen. Du kan også læse om behandlingen.
Informationen er i første række rettet mod personen selv, men vi håber, at den også vil blive læst af dine pårørende og andre interesserede. Den kan ikke give svar på alle spørgsmål, men den kan være en støtte; den kan give viden og måske fjerne misforståelser.
Kræft i livmoderen
Hvert år får cirka 750 danske kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen er den femte hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. De fleste tilfælde (ca. 85 %) opstår hos kvinder efter overgangsalderen. Kvinder under 45 år bliver sjældent ramt af sygdommen. Hos de fleste kvinder bliver sygdommen opdaget tidligt, og de fleste kvinder med kræft i livmoderen helbredes af deres kræftsygdom med operation.
Se animation om livmoderkræft
Kræft i livmoderen skal ikke forveksles med livmoderhalskræft, som er en helt anden sygdom.
Kræft i livmoderen giver ofte symptomer som blødning eller blodigt udflåd fra skeden efter overgangsalderen eller som vedvarende uregelmæssige blødninger hos kvinder, der er tæt på overgangsalderen.
Livmoderen
Livmoderen er på størrelse med en pære og vejer mellem 40 og 70 gram. Væggen består yderst af et centimeter-tykt muskellag og inderst af en slimhinde. Det er en del af denne slimhinde, som bliver udstødt ved menstruationen, og det er i denne slimhinde, at både celleforandringer og kræft i livmoderen oftest opstår. Få tilfælde (1%) opstår i muskelvævet. De kaldes sarkomer og er en anden sygdomstype, der ikke beskrives her.
Livmoderhalsen, er den del af livmoderen, som sidder i skedetoppen. Efter overgangsalderen krymper livmoderen, og bliver en del mindre.
Hvorfor får man kræft i livmoderen?
Risikoen for at få kræft i livmoderen stiger med alderen. De fleste kvinder er over 60 år, når sygdommen bliver opdaget. Overvægt og sukkersyge øger risikoen for at få kræft i livmoderen, da det øger mængden og påvirkningen af det kvindelige kønshormon østrogen på livmoderslimhinden.
Risikoen for kræft i livmoderen er derfor også forøget, hvis man gennem længere tid får hormonbehandling med østrogener alene. Hvis man får hormonbehandling i overgangsalderen, der både består af østrogen og et andet hormon, gestagen, er risikoen for kræft i livmoderen ikke forøget, tværtimod bliver risikoen nedsat ved en kombinationsbehandling. En hormonspiral indeholder gestagen og kan anvendes sammen med østrogen
Risikoen for at få livmoderkræft ved ren østrogenbehandling gælder for behandling i tablet- , gele-, spray eller plasterform. Østrogenbehandling i form af stikpiller i skeden medfører ikke nogen risiko, da hormonindholdet er meget lavt og østrogenet overvejende virker lokalt.
Anvendelse af p-piller inden overgangsalderen mindsker risikoen for livmoderkræft.
Visse, mindre hyppige undertyper af livmoderkræft er ikke østrogenafhængige. Disse typer har større tendens til at sprede sig.
Arvelighed
Størstedelen af tilfælde af kræft i livmoderen er ikke arvelige. Enkelte familier har øget forekomst af ikke-polypøs tyktarmskræft, og en del af disse kvinder har også øget risiko for kræft i livmoderen (såkaldt Lynch syndrom -genetisk defekt ved kromoson 2, 3, 5 og 7). Disse kvinder bliver derfor indkaldt til regelmæssige kontroller.
Tegn på kræft i livmoderen
De fleste tilfælde af livmoderkræft opdages ved, at kvinden bløder fra skeden efter overgangsalderen. Der er sjældent andre symptomer eller tegn til sygdom. I sjældne tilfælde opdages sygdommen først, når den har spredt sig i bughulen. De fleste kvinder vil have haft blødninger fra skeden eller blodigt udflåd men der kan også være symptomer som øget maveomfang, vejrtrækningsbesvær, smerter i maven, forstoppelse, hyppig vandladning og træthed.
Undersøgelser
Hvis din egen læge har mistanke om, at du har kræft i livmoderen, bliver du henvist til en gynækolog eller en gynækologisk afdeling på et hospital. For at kunne stille en endelig diagnose, er det nødvendigt at undersøge livmoderens slimhinde.
Ved en ultralydsskanning af underlivet, som bliver foretaget gennem skeden, kan man se livmoderen og slimhinden i livmoderen. Efter overgangsalderen er slimhinden i livmoderen ikke aktiv længere, og den vil fremtræde som en tynd streg på få mm. Ved kræft eller andre sygdomme i livmoderen, kan slimhinden være tykkere og uregelmæssig.
For at stille den endelige diagnose, tages en prøve af slimhinden. Det kan ofte gøres ambulant ved hjælp af et tyndt plastikrør, der bliver ført op i livmoderen og gynækologen suger noget slimhindevæv ud (endometriebiopsi). Det tager kun et øjeblik, men kan udløse smerter i underlivet, specielt hvis livmoderhalskanalen er snæver. Alternativt kan man i lokalbedøvelse via en lille tynd kikkert (mini-hysteroskop) tage prøver fra livmoderens slimhinde. Endelige kan man i fuld bedøvelse gennemse hele livmoderhulen og foretage større vævsprøver fra livmoderens slimhinde (hysteroskopi). Prøverne bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse. Hvis du er i overgangsalderen vil prøverne blive sendt som haste (kræftpakke). Hvis du ikke er i overgangsalder vil lægen beslutte, hvor hurtigt prøverne skal vurderes.
Lægen vil også foretage en almindelig gynækologisk undersøgelse for at kunne vurdere, om sygdommen eventuelt har spredt sig. Hvis der er mistanke om, at sygdommen har spredt sig uden for livmoderen, kan andre undersøgelser være aktuelle.
Når der er svar på prøven fra livmoderen vil lægen vurdere svaret og tale med dig om det. Hvis der er påvist celleforandringer eller kræft fra livmoderen i prøverne, vil du blive henvist til en af de afdelinger i Danmark, der har ansvar for operation af livmoderkræft. Her vil man også vurdere prøven fra livmoderen, og hvis den henvisende gynækolog mistænker spredning af sygdommen vil du blive indkaldt til en helkropsskanning.
Når der er svar på alle prøver og eventuelt skanninger vil du blive indkaldt til en samtale på den afdeling, der skal tilbyde dig behandling for livmoderkræft. Her vil man gennemgå svar og behandlingstilbud med dig og dine pårørende.
Hvilken behandling er der?
Operation
Kræft i livmoderen behandles i langt de fleste tilfælde med en relativ lille operation. Ved indgrebet fjerner man livmoderen, begge æggeledere og æggestokke. Det kaldes total hysterektomi og dobbeltsidig salpingo-ooforektomi. Hos de fleste vil man anbefale fjernelse af de såkaldte skildvagtslymfeknuder (sentinel nodes). Teknikken anvendes for at finde selv små metastaser i lymfeknuderne. Ved metoden indsprøjtes et sporstof i livmoderhalsen og under operationen kan man tilslutte flourescerende lys til kameraet, så man kan følge lymfebanerne fra livmoderen og hen til skildvagtslymfeknuden/knuderne i underlivet.
De fleste kan opereres ved en kikkertoperation, enten som robotoperation eller med almindelig kikkertoperation. Her opererer man gennem små huller i maven og trækker til sidst livmoder, æggeledere og æggestokke ud gennem skedetoppen, som åbnes og efterfølgende syes sammen igen.
Hvis der er tegn på spredning af din sygdom vil man, ved hjælp af skanninger, vurdere, om man kan fjerne al synligt kræftvæv. Hvis man er usikker på dette, vil man anbefale, at du får kemoterapi. Dette er for at mindske sygdommens udbredning. Herefter vil man foretage fornyet skanning og vurdere om al synlig sygdom kan fjernes. Hvis du har tegn på spredning af din livmoderkræft vil operationen foregå som åben operation, og man anbefaler kemoterapi efter operationen. Disse operationer kan godt være omfattende. Det kan være relevant at fjerne et stykke af tarmen og man kan blive nødt til at lægge en tarmstomi.
Operationen bliver foretaget i fuld bedøvelse. Uanset om det er en kikkertoperation eller åben operation gennem et snit i bugvæggen, er der risici forbundet med operationen. Der kan forekomme blødning og læsion af naboorganerne i bughulen (urinblære, tarm og urinleder), og der kan opstå betændelse i sårene eller inde i bughulen. Risikoen for komplikationer er gennemgående lav og hænger ofte sammen med personens almene tilstand. Således er der større risiko for komplikationer ved fedme og hos rygere. Risiko for komplikationer er væsentlig lavere ved kikkertkirurgi end ved åben kirurgi.
De fleste, der opereres med kikkertkirurgi, går hjem fra hospitalet samme dag eller den efterfølgende dag. Man kan have lette smerter i op til to-tre uger, og der kan være behov for en sygemelding i 4 uger. Det er dog meget individuelt og afhænger af den enkelte person og arbejdets karakter.
Hvis der er foretaget åben operation vil dit hospitalsophold som regel være længere (4-6 dage) og tilsvarende vil det tage længere tid at komme dig efter operationen. Du vil have større risiko for at have længerevarende smerter og tarmproblemer i tiden efter operation. De fleste i denne gruppe henvises til kemoterapi pga spredning af sygdommen.
Behandling med kemoterapi
Medicinsk behandling med cellegift kaldes kemoterapi.
Det fjernede væv og organer bliver undersøgt i mikroskop og der bliver foretaget flere forskellige undersøgelser på vævet. Ud fra disse svar besluttes det, om man vil anbefale dig at få kemoterapi efter operationen. De fleste patienter med livmoderkræft skal ikke have kemoterapi efter operationen.
Ved visse typer livmoderkræft i tidligt stadium er der en mulig effekt af kemoterapi på overlevelsen
Ved spredning af livmoderkræft er der en positiv effekt af kemoterapi på overlevelsen
Strålebehandling
Strålebehandling kan dræbe de kræftceller, som eventuelt måtte være tilbage efter en operation. Man anbefaler kun strålebehandling, hvis kanten ned mod skeden eller på siden af livmoderen ikke er fri for kræftvæv.
Selve bestrålingen, som er koncentreret om den øverste del af skeden og den nederste del af underlivet, er smertefri. Kræftlægen vil vurdere hvilken slags strålebehandling der er bedst for dig og du vil blive informeret om dette på kræftafdelingen
Hormonbehandling
Hormonbehandling med gestagen (en syntetisk form for kønshormonet progesteron) kan komme på tale, hvis sygdommen har spredt sig, dukker op igen, eller hvis man af en eller anden grund ikke vælger operation i første omgang. Det kvindelige kønshormon, østrogen, kan stimulere kræftsvulsten i livmoderen. Hormonet progesteron, som findes naturligt i kroppen, kan muligvis delvist hæmme kræftsygdommens vækst. Behandlingseffekten er sparsom, og det anvendes ikke som standardbehandling.
Bivirkninger af behandlingen
Symptomer på overgangsalder
Ved kræft i livmoderen fjerner man æggestokkene og dermed ophører deres produktion af hormoner. Kvinder, der har passeret overgangsalderen, vil normalt ikke kunne mærke forskel. Yngre kvinder, der bliver opereret for kræft i livmoderen, vil efter operationen komme i overgangsalderen. Det kan bidrage til ubehag og gener, især i form af hede-svedeture og humørsvingninger. Hos yngre kvinder vælger man indimellem at undlade fjernelse af æggestokke, men dette er ikke standardbehandling.
Tørhed i skeden
Tørhed i skeden er en almindelig bivirkning ved fjernelse af æggestokke hos kvinder, der ikke er gået i naturlig overgangsalder. Det kan give gener i forbindelse med seksuallivet. Der kan uden problemer gives lokal hormonbehandling i form af stikpiller med østrogen i skeden, selvom der har været kræft i livmoderen. Det øger ikke risikoen for tilbagefald. Hos yngre kvinder med svære gener som følge af overgangsalderen, kan der i samråd med gynækologen også gives hormontilskud i tabletform, hvis der ikke er tegn på spredning af sygdommen.
Hvis du har fået strålebehandling i skeden efter operationen kan dette give øget risiko for tørhed i skeden. Skedens slimhinder kan vokse sammen i toppen af skeden så denne føles kortere og væggene i skeden kan være mindre eftergivelige. Man vil tale med dig om hvad du selv kan gøre for at modvirke dette, og for de fleste vil det være godt at anvende hormonstikpiller i skeden.
Du kan blive henvist til sexolog hvis du oplever problemer med dit sexliv.
Andre fysiske gener efter operation
Der er relativt få gener efter operation for livmoderkræft.
Nogle kan i tiden efter operationen opleve at vandladning og afføring er anderledes. Dette plejer at regulere sig selv i løbet af de første 3 måneder efter operationen.
Hvis man kun har fået fjernet skildvagtslymfeknuder, er der meget lille risiko for at få hævelser i ben og lyske. Hvis man har fået fjernet mange lymfeknuder både i bækken og langs hovedpulsåren er risikoen for lymfeansamlinger i ben, lyske og ved kønsbenet noget højere. Vi kender i dag ikke den nøjagtige risiko men det er ca 25-30%, der oplever varige gener.
Du kan blive henvist til speciel lymfødembehandling hos fysioterapeut i din kommune hvis du oplever hævelse af ben, lyske og/eller kønsben.
Hvis sygdommen har spredt sig
Kræften i livmoderen kan vokse ned i livmoderhalsen eller gennem livmodervæggen og kan nå blodårer og lymfebaner. Sygdommen kan på denne måde sprede sig til andre dele af kroppen. Der kan også opstå direkte spredning til naboorganer.
Hos nogle gives kemoterapi inden og efter operation, hos andre vælger man operation med efterfølgende kemoterapi. Ved disse større operationer kan der være behov for at fjerne en del af blæren eller et stykke tarm for at kunne fjerne al synligt kræftvæv. Der kan være behov for at anlægge stomi.
Hvis der under en kikkertoperation for livmoderkræft overraskende findes tegn på at sygdommen har spredt sig, tilstræber man under operationen at fjerne al sygdom. Man vil da foretage åben operation.
Når sygdommen har spredt sig, vil der være behov for efterfølgende kemoterapi og i nogle tilfælde strålebehandling.
Vigtigt med god information
Det er vigtigt, at du forstår begrundelsen for de råd, som lægen giver. Stil spørgsmål! Tal med dine pårørende og bed en af dem om at tage med ved samtalerne med lægen.
Opfølgning efter operation
Afhængig af typen, graden og stadiet af kræft bliver der planlagt et individuelt opfølgningsforløb, der kan vare op til 3-5 år. Forløbet er individuelt, og det bliver aftalt mellem dig og den afdeling, hvor du har fået din behandling. Hvis du kun er opereret er det gynækologisk afdeling du er tilknyttet, mens kræftafdelingen varetager din opfølgning, hvis du har fået kemoterapi og/eller strålebehandling.
Hvis du alene er blevet opereret vil din risiko for tilbagefald være meget lille. Du vil blive informeret om såkaldte alarmsymptomer*. Hvis du oplever alarmsymptomer, kan du altid henvende dig direkte til den afdeling, hvor du er i opfølgning, og man vil da invitere dig ind til en hurtig undersøgelse for at afklare, om du har tilbagefald af din sygdom.
*Alarmsymptomer:
- Blødning fra skeden
- Ændret udflåd fra skeden
- Murrende vedvarende smerter eller tyngdefornemmelse i nedre del af maven og over lænden
- Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben
- Øget omfang af bughuen
- Nyopståede ændringer i afføringsmønster, oftest forstoppelse
- Nyopstået vejrtrækningsbesvær og tør hoste
- Nyopstået og tiltagende træthed gennem de seneste 14 dage
- Uforklarligt vægtændring
- Modløshed og tristhed gennem flere uger
Mange steder vil du blive fulgt med spørgeskemaer, som vil finde ud af, om du har alarmsymptomer. Mange er tilfredse med telefonkonsultationer med læge/sygeplejerske og vished om, at man altid kan henvende sig ved symptomer. Vi ved i dag, at for de fleste patienter med livmoderkræft øger det ikke overlevelsen af gå til faste lægekontroller.
Hvis du får påvist tilbagefald af din sygdom, vil der blive foretaget vævsprøver og skanninger for at tilrettelægge en behandlingsplan for dig.
Prognose
Langt størstedelen af danske kvinder, der får konstateret livmoderkræft, opdages i et tidligt stadium. Deres 5-års overlevelse er 86%, og deres overlevelse efter sygdommen er lige så god som deres jævnaldrendes overlevelse.
Ved mere udbredt sygdom er overlevelsen væsentlig lavere men fortsat god.
Vil du vide mere?
Illustrationer
