På fagsprog kalder man brysterne for mammae. De består af et omfattende net af mælkekirtler og udførselsgange, som ender i brystvorten, og af fedt- og bindevæv.
Brystundersøgelse kan ikke erstatte mammografi som metode til at screene for brystkræft, men det er vigtigt at søge læge, hvis der opstår en forandring i brysterne.
Knuder i brysterne forekommer ofte. Langt de fleste er godartede. Det kan være væskefyldte knuder (cyster) eller bindevævsknuder (fibroadenomer), men med stigende alder øges sandsynligheden for brystkræft.
Godartede knuder har nogle typiske træk, så de er ofte lette at genkende, når lægen undersøger brysterne. De har en glat overflade, er lette at afgrænse, og er ofte elastiske og mobile.
Forandringer med en uregelmæssig overflade, en påfaldende hård konsistens, som er vanskelige at afgrænse fra det andet væv i brystet, kræver yderligere undersøgelser.
Mammografi er oftest den første undersøgelse, som du får udført.
Mammografi er en røntgenundersøgelse. Denne undersøgelse giver et billede af brystvævet, så man kan se mulige forandringer, der kan være udtryk for brystkræft.
Kræftsvulster, der er mindre end 1 cm, kan man normalt ikke påvise ved at undersøge brystvævet med hænderne, hverken hvis kvinden selv eller lægen undersøger. Ofte er kræftknuderne væsentligt større, før de bliver opdaget med den metode.
En mammografi kan derimod, i de fleste tilfælde, vise små kræftsvulster i et tidligt stadium, hvor svulsten endnu ikke har givet kvinden gener.
Kvinder med små kræftknuder kan ofte helbredes.
Billederne ovenfor viser det lyse kirtel-bindevæv og det mørke fedtvæv og typiske eksempler på hhv. en godartet forandring, en vandcyste (øverst) og en kræftknude (nederst)
Røntgenbillederne viser kirtler, mælkegange og bindevæv på en baggrund af fedt. Ved typiske ændringer i vævet kan røntgenlægen (radiologen) adskille godartede forandringer fra ondartede forandringer.
Mens godartede forandringer skubber normalt brystvæv til side, når de vokser, vil ondartede forandringer vokse ind i det omkringliggende brystvæv.
Røntgenlægen vurderer udseendet af svulsten, forekomst og udseende af eventuelle forkalkninger i eller omkring svulsten, og dermed adskille kræftknuder fra godartede forandringer.
Når røntgenlægen vurderer de nye billeder, så er tidligere røntgenbilleder af brysterne værdifulde til at sammenligne fundene med.
En ultralydsundersøgelse af brysterne kan være afklarende, både til at adskille cyster fra solide forandringer, som til at adskille godartede følelige forandringer fra ondartede. Ultralydsundersøgelsen kan også finde kræftknuder, som ikke er synlige på mammografien, hvor de kan være "gemt" i et tæt brystvæv.
Hos unge kvinder, som ofte har meget kirtel- og bindevæv, og hvor mammografi er af begrænset værdi, er ultralyd den første og ofte eneste undersøgelse. Ultralyd er også den første og ofte eneste undersøgelse hos mænd med symptomer fra brysterne.
Det normale brystvæv ændrer sig med alderen, fordi kirtel- og bindevævet bliver mindre, og fedtmængden større. Sandsynligheden for at finde små kræftknuder stiger med øget fedtindhold i brystet, idet kræftknuder er lyse på mammografi, og fedtvæv er mørkt.
Der er stor variation i udseendet af det normale bryst ved en mammografi. De fleste ondartede forandringer kan påvises ved mammografi. Men har man et tæt brystvæv, er det sværere at diagnosticere en kræftknude pga. det dårlige kontrastforhold mellem det lyse brystvæv og den på mammografi lyse kræftknude, og det er derfor ekstra vigtigt at gå til læge, hvis der mærkes noget nyt eller anderledes i brystet.
Men som ved andre undersøgelser hænder det, at nogle overses eller ikke er synlige på billeder. Det er derfor vigtigt at gå til egen læge, hvis du opdager noget unormalt i brystet, også efter en mammografiundersøgelse. Hvis noget er mistænkeligt, så overvejer lægen andre typer undersøgelser (se nedenfor).
Mammografi bruges til at undersøger:
Mammografi udføres også ved kontrol efter en operation for brystkræft, og hos kvinder som har en øget risiko for brystkræft - f.eks. i familier med mange tilfælde af brystkræft.
Mammografi udføres desuden som led i screening for brystkræft blandt kvinder mellem 50 og 69 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder i denne aldersgruppe får en screening hvert andet år. Kvinder, der tidligere i deres liv er behandlet for brystkræft, får tilbuddet om screening med mammografi, indtil de er fyldt 79 år.
På dagen hvor du skal undersøges skal du undgå at bruge deodorant, parfume og pudder og at smøre cremer i armhulen, samt på og under brystet. Undgå også strandsand på brysterne. Det kan give uklare skygger eller "korn" på billederne.
Fortæl gerne personalet, hvis du for nylig er vaccineret, da det kan give midlertidige forandringer i lymfeknuderne i armhulen, som kan være synlige på mammografien.
Vær forberedt på, at der kan opleves kortvarigt ubehag ved sammenklemningen af brysterne under undersøgelsen.
Screeningsmammografi udføres på kvinder uden symptomer fra brysterne. Kvinden kan fotograferes siddende eller stående. Brystet løftes op og placeres på en digital detektor. Brystvævet glattes ud og komprimeres for at bedre kunne se en eventuel kræftknude.
En øvre plade sænkes ned og presser brystet sammen for at mindske uskarphed i billedet, for at nedsætte den nødvendige stråledosis, og for at øge muligheden for at se små kræftknuder, der i modsætning til det normale væv, ikke kan presses sammen. Det kan gøre lidt ondt at få brystet placeret korrekt og presset sammen, men kompressionen er hurtigt overstået. Man tager typisk et billede ovenfra og et skråbillede af hvert bryst.
Undersøgelsen tager kun få minutter.
Klinisk mammografi udføres hos kvinder med symptomer (f.eks. knuder) fra brysterne eller som supplement til en screeningsmammografi, hvor der er påvist mistænkelige forandringer.
Her udfører man mammografiundersøgelsen, som beskrevet oven for. Hvis der er behov for det, tages desuden supplerende mammografioptagelser, eksempelvis forstørrelsesoptagelser eller ”snitbillede mammografi”, også kaldet tomosyntese.
Til den kliniske mammografi hører en lægeundersøgelse med vurdering af hudforhold og en gennemføling af bryster og armhuler. Undersøgelsen suppleres oftest med ultralydsskanning og eventuelt udtages en vævsprøve (biopsi)
Hele undersøgelsen kan tage op til mere end 60 minutter.
Godartede fortætninger som cyster og bindevævsknuder (fibroadenomer) er almindeligvis runde og klart afgrænsede. Ondartede fortætninger er normalt uregelmæssige med uklar afgrænsning og indvækst i omgivende væv og kan indeholde og/ eller være omgivet af mikroforkalkninger, hvilket kan være tegn på, at der er forstadier. Forstadier skal i lighed med kræftknuden fjernes, hvorfor det er vigtigt at opdage disse.
En del forandringer i brystvævet kan være vanskelige at fortolke, og kræver supplerende undersøgelser.
Lægen undersøger en påvist fortætning nærmere. Normalt udføres der en ultralydsundersøgelse, ligesom røntgenlægen føler brystet igennem for at se, om han/hun kan mærke noget unormalt. Hvis det er muligt, vil man tage en vævsprøve fra forandringen ved at bruge ultralyd eller i enkelte tilfælde røntgen. Sidstnævnte kaldes en stereotaktisk biopsi.
MR-skanning af bryster er i hastig udvikling. Undersøgelsen anvendes i stigende grad, når røntgenundersøgelse og/eller ultralydsskanning ikke giver en tilfredsstillende afklaring på kvindens symptomer. Det kan f.eks. være, at der er påvist ondartede forandringer i lymfeknuder i armhulen, og mammografi og ultralyd ikke kan påvise brystkræft.
MR-skanning kan også benyttes som screeningsmetode til kvinder med høj-risiko brystkræftgenmutationer, der giver en betydelig øget arvelig risiko for brystkræft, men anbefales pt. ikke som screeningsmetode for andre.
Ved røntgenundersøgelsen får brysterne en meget lille mængde røntgenstråler. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose, og dermed få en rigtig behandling, vil være større end risikoen ved undersøgelsen, læs mere i Røntgenstråler og risici. Mammografi kan også anvendes, selvom kvinden er gravid, hvis der er mistanke om kræft.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
