KOL

Videotekst 

Under normal vejrtrækning passerer luften gennem næsen, ned i luftrøret, ind i de mindre bronkier og videre i de endnu mindre bronkioler. Luftvejene ender op i små, drueklase-lignende samlinger af tynde sække, som kaldes alveoler.

Ved kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, forsnævres luftvejene og alveolerne går til grunde. Dette besværliggør vejrtrækningen og giver åndedrætsbesvær.

Emfysem er en sygdom, som ødelægger alveolerne. Efterhånden som lungerne mister deres elasticitet, vil alveolerne revne og skabe større hulrum. Det nedsætter den lungeoverflade, som behøves, for at kroppen skal kunne optage tilstrækkeligt ilt og fjerne kuldioxid eller CO2.

Bronkitis er en betændelse i slimhinden i bronkierne. Kronisk bronkitis skyldes vedvarende betændelse i disse luftveje. Der produceres hele tiden slim, og over tid vil slimhinden i bronkierne blive fortykket. Dette hæmmer luftpassagen under vejrtrækning.

KOL skyldes først og fremmest rygning, men luftforurening i hjemmet og på arbejdspladsen og arvelige faktorer bidrager også.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen