Lungebetændelse

Videotekst

Under normal vejrtrækning passerer luften gennem næsen, ned i luftrøret og videre i de mindre og mindre bronkier. Bronkierne deler sig så op i de mindre bronkioler, og luftvejene ender op i bittesmå, drueklase lignende samlinger af tynde sække, som kaldes alveoler. I alveolerne udskiftes ilt med COeller kuldioxid i blodet. 

Lungebetændelse, eller pneumoni, er en alvorlig infektion eller betændelse i lungerne. Alveolerne fyldes med pus og anden væske, som hindrer ilt i at nå blodet. Hvis der er for lidt ilt i blodet, vil kroppens celler ikke kunne arbejde ordentligt.

Der findes to former for lungebetændelse: Lungebetændelse i en lungelap (en lobær pneumoni) eller pletvis spredt i begge lungerne (bronkopneumoni). Lungebetændelse er ikke én sygdom. Den kan forårsages af mere end 30 forskellige mikroorganismer og kemikalier. Årsagerne kan inddeles i fem hovedgrupper: 1) bakterier, 2) virus, 3) mycoplasmer, 4) andre infektiøse organismer som svampe, herunder pneumocystis, og 5) forskellige kemikalier.

Hvis du har tegn på lungebetændelse, bør du snarest tage kontakt med en læge. Selv i dag, hvor man råder over mange forskellige antibiotika, er tidlig diagnose og behandling vigtig.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen