Astma er en kronisk sygdom i lungerne, som skyldes en vedvarende tilstand af irritation (inflammation) i luftvejene.
Slimhinden i luftvejene overreagerer ved at producere mere slim, når den bliver udsat for forskellige påvirkninger, herunder allergifremkaldende stoffer, kulde og infektioner. Dette fører til en forsnævring af luftvejene (se illustration) og gør vejrtrækningen besværlig. Det mærker man som åndenød, hoste og kan nogle gange høres som pibende vejrtrækning.
Diagnosen astma stilles på baggrund af symptomer, ved at måle lungernes funktion og eventuelt en allergitest.
Nogle gange er det let at stille diagnosen, hvis man både har hoste, producerer slim og har åndenød. Andre gange kan det være svært. Fx hvis det eneste symptom er hoste.
Forekomsten af astma har været stigende igennem de sidste 20 år. Flere drenge end piger får sygdommen før 10-årsalderen, og cirka 10 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet have astma.
Mange er ikke klar over, at de har astma, og opsøger derfor heller ikke læge for at få behandling. I stedet lærer de "at leve med symptomerne".
Risikoen for at få astma er højere, hvis man har nære slægtninge med astma eller høfeber.
Børn, som bliver udsat for passiv rygning, har større risiko for at få astma.
Ved bestemte erhverv, fx bagere, frisører, svejsere er der øget risiko for astma.
Se animation om astma
Den astmatiske irritation i luftvejene kan vise sig på forskellige måder:
Muskulaturen i luftvejene er formet som en spiral. Når den trækker sig sammen, bliver luftvejene forsnævret. Irritationen ved astma varierer over tid. I forbindelse med kraftige anfald er der ofte udtalt inflammation (betændelse) i luftvejsslimhinden.
Ophobningen af slim kan blive så udtalt, at de mindre luftveje kan blive helt stoppet til af slim.
Langvarig astma vil med tiden kunne føre til, at der dannes arvæv i luftvejene. Luftvejene bliver derved permanent forsnævret, og lungernes funktion kan blive permanent nedsat.
Astmaanfald skyldes en akut forværring af den astmatiske irritation i luftvejene. Fra forskellige celler i luftvejene frigøres der specielle signalstoffer som forstærker irritationen. Dette kan ske som en reaktion på, at man har indåndet partikler som pollen, røg og støv eller allergener, som man er overfølsom overfor. De frigivne signalstoffer påvirker muskulaturen og slimhinden i luftvejene. Luftvejene forsnævres, og der kommer mere slim.
Blodkarrene i luftvejenes vægge påvirkes også. Blodkarrene svulmer op og bliver utætte, så de lækker væske ud. Derved fortykkes slimhinden i luftvejene yderligere. Dette kan føre til, at luftvejene bliver aflukket.
Signalstofferne kan sprede sig rundt til resten af kroppen via blodet og kan gøre, at man bliver slap og træt.
Mindre børn kan blive urolige, irritable og aggressive.
De mest almindelige symptomer på astma er hoste (specielt om natten), åndenød og trykken og ubehag i brystet. Vejtrækningen bliver anstrengt, og tit kan man høre en hvæsende og pibende lyd, når man trækker vejret. Ofte er der kun nogle af disse symptomer til stede.
Mange personer med astma kan have lange perioder uden gener, afbrudt af korte episoder med kraftige symptomer (astmaanfald). Sådanne anfald kendetegnes ved en hvæsende og pibende vejrtrækning, kraftig hoste, hurtigt åndedræt, smerter og trykken i brystet, vanskeligheder med at tale og kan føre til angst eller panik.
Andre personer med astma har symptomer hver dag. Hos nogle er anstrengelsesudløste symptomer meget fremtrædende. Andre får flere symptomer i forbindelse med, at de er forkølet eller bliver udsat for allergener, fx i træpollensæsonen.
Endelig er der nogle, hos hvem det eneste symptom på astma er en langvarig hoste.
Selv om et astmaanfald kan føles meget skræmmende, er de fleste anfald relativt svage og varer kort tid. Anfaldene ophører ofte i løbet af få minutter, især hvis man bruger astmamedicin.
Medicinen virker som regel i løbet af få minutter efter inhalationen, idet den åbner luftvejene op og letter for luftpassagen.
For det meste er anfaldene ufarlige, men nogle gange kan de blive langvarige og alvorlige.
I perioder med mange astmasymptomer bliver slimhinden i luftvejene ekstra følsom. Det betyder, at luftvejene reagerer på mindre mængder irritanter og allergener, end de ellers ville have gjort, og astmaen blusser op igen.
Denne overfølsomhed betegnes hyperreaktivitet. Forebyggende behandling af astma virker ved at mindske irritationen af luftvejene og dermed graden af hyperreaktivitet.
Lungerne er to svampeagtige organer i brystkassen, som er omgivet af en tynd, fugtig hinde (lungehinden). Højre lunge består af tre lapper og den venstre af to.
Omtrent 90 % af lungerne er fyldt med luft, de øvrige 10 % består af lungevæv og blod.
Lungerne er meget elastiske på grund af det forgrenede netværk af elastiske fibre. Fibrene sørger for, at luftvejene ikke lukker, når luften pustes ud af lungerne.
Når vi trækker vejret ind, kommer luften gennem næsen via luftrøret (trakea) til de to store luftveje (hovedbronkier) til lungerne.
De 2 hovedbronkier forgrener sig som et træ til mange mindre luftveje. Faktisk skønner man, at der er cirka 3 millioner mindre luftveje, som ender i mange millioner bittesmå drueklaseagtige luftsække, som kaldes alveoler.
Der er over 300 millioner alveoler i lungerne, og tilsammen har de en overflade, som svarer til over en halv tennisbane. Hver enkelt alveole er omgivet af en tynd hinde, som adskiller dem fra de tynde blodkar, der kaldes kapillærer.
Kapillærer er de tyndeste blodkar i kroppen. I alveolerne kan ilten fra den indåndede luft passere gennem den tynde hinde ind i blodet i kapillærerne og binde sig til de røde blodlegemer. Samtidig kan kuldioxid, som er en affaldsgas, passere fra blodet ud i alveolerne og åndes ud.
Blodet til lungerne kommer fra højre hjertekammer og efter, det er blevet beriget med ilt, går det til venstre hjertekammer. Derfra pumpes det iltrige blod ud til resten af kroppen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
