Akut bronkitis er en ufarlig overfladisk infektion i luftrøret og/eller i bronkierne
Den kommer ofte i kølvandet på en forkølelse
Symptomerne er:
hoste, som både kan være tør eller med slim
ømhed i brystet på grund af hosten
let til moderat feber
Sygdommen går over af sig selv i løbet af 2-4 uger
Den kan skyldes virus eller bakterier, men kræver normalt ikke antibiotika, da den forsvinder lige så hurtigt uden antibiotika
Hyppige tilfælde af akut bronkitis kan være tegn på astma eller KOL
Kontakt lægen, hvis du får
Høj feber
Brystsmerter
Åndenød
Hvis hosten fortsætter ud over 4 uger
Hvad er akut bronkitis?
Akut bronkitis er en overfladisk betændelse af slimhinden i luftrøret og/eller i de større luftveje (bronkier). Man får det ofte i kølvandet på en forkølelse. Akut bronkitis giver hoste, som kan genere både om dagen og om natten, ømhed i brystet og let eller moderat feber. Akut bronkitis går over af sig selv uden behandling.
Man får som regel akut bronkitis om efteråret og vinteren.
Bronkier, bronkietræet, normal tilstand
Hvad er symptomerne på akut bronkitis?
Symptomerne på akut bronkitis er først og fremmest hoste, som kan være tør eller med slim. Hvis du hoster slim op fra lungerne, kan det godt have en lidt gullig eller grønlig farve.
Du kan samtidig også:
have ondt i halsen
have symptomer på en forkølelse (tæt næse og en næse der løber)
være hæs
føle dig træt
få let eller moderat feber
blive øm og få smerter i brystkassen på grund af den langvarige hoste
Hos de fleste varer hosten i cirka 2-3 uger, men hos hver fjerde, der bliver ramt, kan hosten godt fortsætte ud over en måneds tid.
Man er ikke så medtaget af akut bronkitis, som hvis man har lungebetændelse. De fleste med akut bronkitis kan arbejde eller gå i skole, mens de har symptomerne.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis du også får høj feber og smerter i brystet. Da kan det være lungebetændelse som kræver behandling med antibiotika.
Hvis hosten fortsætter ud over en måned og samtidig ikke bliver bedre, kan det være tegn på astma eller en anden lungesygdom. Især hvis du har åndenød og hvæsende og pibende vejrtrækning.
I begge tilfælde skal du kontakte lægen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles først og fremmest på baggrund af dine symptomer.
Den vigtigste opgave for lægen er at udelukke, at du fejler noget andet, som kræver særlig behandling. Fx lungebetændelse, astma, KOL eller hjertesygdom.
Derfor lytter lægen som regel på dine lunger med stetoskop, kigger dig efter i munden og svælget og tager en blodprøve for at måle dit infektionstal (CRP).
I de tilfælde, hvor der er usikkerhed om diagnosen, kan det også være nødvendigt at tage et røntgenbillede af lungerne. Billedet ser normalt ud ved akut bronkitis, men ikke hvis du har lungebetændelse.
Hvorfor får man akut bronkitis?
Akut bronkitis skyldes som regel en infektion med relativt harmløse og almindelige forkølelsesvira, men nogle gange kan den også skyldes bakterier.
Tobaksrygning og anden form for irritation af luftvejene som fx svejserøg eller irriterende dampe kan også give øget risiko for at få infektioner i luftvejene.
Smitter akut bronkitis?
Hvis akut bronkitis kommer efter en forkølelse, kan den smitte.
Er akut bronkitis arveligt?
Akut bronkitis er ikke arveligt.
Hvordan behandler man akut bronkitis?
Hvis du ikke fejler noget med lungerne til daglig, giver man ikke nogen behandling mod akut bronkitis. Undersøgelser har vist, at symptomerne ikke forsvinder hurtigere, hvis man behandler med antibiotika. Selv den langvarige hoste bliver ikke bedre med antibiotika. Men man skal tage antibiotika, hvis der er tegn på lungebetændelse.
Man har undersøgt forskellige former for hostemedicin og slimløsende medicin, og de viser sig desværre heller ikke at have nogen sikker effekt.
Hvis du i forvejen har astma, KOL eller en anden kronisk sygdom i lungerne, kan antibiotika komme på tale. I disse tilfælde kan det lette vejrtrækningen at øge dosis af din inhalationsmedicin - især hvis vejrtrækningen bliver pibende, og du mærker åndenød.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det kan du selv gøre ved akut bronkitis:
Udsæt dig selv for så lidt tobaksrøg som muligt
Sørg for at drikke rigeligt
Forsøg at kontrollere hosten ved at hoste så lidt som muligt. Hoste skaber nemlig små rifter i slimhinden i luftvejene. Derved bliver slimhinderne yderligere irriteret. Det forstærker trangen til at hoste, så der kan opstå en slags "ond cirkel" med mere og mere hoste
Hvordan undgår jeg at få eller forværre akut bronkitis?
Du skal tage det med ro i de dage, hvor generne er værst og undgå yderligere irritation af luftvejene, fx ved at undgå rygning.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal kontakte lægen, hvis du får:
høj feber
brystsmerter
åndenød eller
hvis hosten fortsætter ud over 4 uger
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Akut bronkitis går over af sig selv. Men det tager gerne flere uger, før du holder op med at hoste.
Bronkitis kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en lungebetændelse. Infektionen sidder da længere nede i luftvejene eller i selve lungevævet (de små lungeblærer). Du bør derfor kontakte en læge, hvis du får det dårligere, får høj feber og får mere åndenød.
Akut bronkitis er ikke årsag til astma eller kronisk bronkitis. Men nogle gange kan man tage fejl hos personer med uopdaget astma og tro, at de har gentagne tilfælde af akut bronkitis. Det er fordi, symptomerne på akut bronkitis og astma ligner hinanden. Derfor er det en god idé at blive undersøgt for astma, hvis du ofte har akut bronkitis.
Er akut bronkitis farligt?
Akut bronkitis hos personer uden kronisk lungesygdom er ikke farligt.
Hvor hyppig er akut bronkitis?
Akut bronkitis er meget hyppigt, især i de kolde måneder. Formentlig har ca. 5 % af alle voksne hvert år et tilfælde af akut bronkitis.
Kan jeg få akut bronkitis mere end én gang?
Du kan godt være uheldig og få flere tilfælde af akut bronkitis i løbet af en vintersæson. I disse tilfælde er det klogt at blive tjekket hos din egen læge for at sikre dig, at du ikke har astma eller KOL.
