Klamydialungebetændelse udgør sammen med mycoplasma- og legionellalungebetændelse de såkaldte "atypiske" lungebetændelser, som bl.a. er karakteriseret ved manglende respons på penicillin.
Klamydialungebetændelse skyldes infektion med en af de to bakterier Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci. Bakterierne er beslægtede med Chlamydia trachomatis, der forårsager kønssygdommen klamydia, som er en infektion i urinrøret eller underlivet.
C. pneumoniae forårsager nogle få procent af de lungebetændelser, som man ser hos personer smittet uden for sygehusene. Bakterien kan også være årsag til forværring af den kroniske bronkitis hos personer med rygerlunger - kronisk obstruktiv lungelidelse - KOL. Bakterien overføres ved dråbesmitte fra person til person, dvs. ved spyt, host, nys eller lignende.
C. psittaci er en sjælden årsag til lungebetændelse, almindeligvis påvises den i 20-30 tilfælde årligt i Danmark. I januar til marts i 2024 blev der påvist øget forekomst ved de 26 anmeldte tilfælde, hvoraf de fleste formodes smittet af vilde fugle i forbindelse med fodring eller ved anden kontakt med sekreter fra vilde fugle. Bakterien forekommer altså hos fugle og smitte til mennesker sker oftest efter tæt kontakt med fugle (dyrehandlere, ornitologer, personer med hobby-fuglehold). Infektion med C. psittaci kaldes derfor også papegøjesyge (ornitose).
Klamydiabakterier lever intracellulært, dvs. inden i kroppens celler, hvorved de er beskyttede mod angreb fra den smittedes immunforsvar.
Symptomerne er ofte mildere, men mere langvarige end ved de "typiske" lungebetændelser:
Alle mennesker kan få klamydialungebetændelse, men sygdommen ses hyppigst hos store børn og unge voksne.
Mange personer har kun lette gener. Tilstanden går ofte over af sig selv, hvis man venter længe nok (mange uger).
Hvis lægen skønner behandling nødvendig, kan antibiotika komme på tale - dog ikke almindeligt penicillin, som ikke virker overfor klamydia-bakterier. Præparater som azithromycin og doxycyklin er virksomme overfor klamydia-bakterier.
Det skyldes, at klamydialungebetændelse kan forårsage en forbigående astmalignende irritation i luftvejene.
Hvis man har lungebetændelse, bør man generelt holde sig i ro, så længe man har feber og føler sig sløj.
Da man sjældent ved, at andre er smittede med klamydia-lungebetændelse, kan man ikke forebygge tilstanden.
Ved høj feber, svær utilpashed og/eller åndenød.
Klamydialungebetændelse er som regel mindre alvorlig end andre former for lungebetændelse. Det skyldes, at den som udgangspunkt har et mildt forløb med lavere feber, og at det ofte er yngre og mere modstandsdygtige personer, der bliver ramt.
Nej, som hovedregel ikke. Tilstanden kan behandles med antibiotika, og selv uden behandling er prognosen god.
Papegøjesyge (ornitose) kan dog forløbe alvorligt og i sjældne tilfælde dødeligt hos i forvejen svækkede personer.
Klamydialungebetændelser ses hyppigst hos teenagere og yngre voksne, men forekommer også hos ældre mennesker - i sidstnævnte situation ofte sammen med andre sygdomme som f.eks. rygerlunger.
Papegøjesyge ses oftest hos personer, der har været i kendt tæt kontakt med fugle.
Ja. Man bliver ikke immun efter tidligere klamydialungebetændelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
