Rygning er årsagen til KOL hos 9 ud af 10, som har sygdommen. Tobaksrøg indeholder mange forskellige kemiske stoffer, som irriterer luftvejene, ødelægger celler i lungerne og øger risikoen for at udvikle KOL og lungekræft.
I lungerne starter tobaksrøgen en betændelsestilstand. Kroppens egne forsvarsmekanismer danner stoffer, der normalt bekæmper infektioner, men som også kan skade rygerens egne unger. Disse stoffer frigøres i luftvejene og angriber raske celler. Det gør, at slimhinden i luftvejene og vævet i lungerne bliver nedbrudt og ødelagt.
Man kan sige, at lungerne hos rygere ældes hurtigere end hos ikke-rygere.
Udover at skade lungerne har rygning også en lang række andre skadelige effekter på kroppen. De vigtigste er
Enkelte arvelige faktorer kan gøre lungerne mere sårbare for at udvikle KOL. Det vigtigste er en arvelig tilstand, hvor man mangler et beskyttende stof i blodet, som hedder alfa-1-antitrypsin. Dette stof virker som et naturlig forsvar mod den vedvarende irritationstilstand (inflammation) i lungerne, som blandt andet tobaksrygning kan fremkalde.
Personer med alfa-1-antitrypsinmangel kan få svær KOL inden 40-årsalderen, hvis de ryger. Hvis man er ikke-ryger og har alfa-1-antitrypsinmangel, kan man også få KOL, men det sker først efter 60-årsalderen.
Svær KOL ses meget sjældent hos personer, som aldrig har røget.
Hvis man over længere tid har været udsat for giftige gasser, industrirøg, svejserøg og anden luftforurening, har man også øget risiko for at få KOL.
Udsættelse for passiv rygning kan også føre til en betændelse i luftvejene og give hoste og slimdannelse. I nogle tilfælde kan passiv rygning også påvirke lungernes funktion. Passiv rygning fører dog meget sjældent til, at man udvikler svær KOL, som kræver behandling.
Hvis man har haft svær astma i mange år, kan det også føre til, at lungernes funktion bliver nedsat. Denne tilstand kan minde om KOL, men har bedre prognose end rygebetinget KOL.
Hvis man har været lungesyg i barndommen eller er blevet født for tidligt, kan dette føre til, at ens lunger ikke er maksimalt udviklet, og ens lungefunktion bliver nedsat resten af livet. Personer med små lunger, som følge af mangelfuld udvikling af lungerne under opvæksten, har en stærkt forøger risiko for at få KOL, hvis de starter på at ryge.
Se animation om KOL
Lungekræft giver som hovedregel ingen symptomer, før sygdommen er langt fremskreden. Gentagne lungebetændelser, som opstår i samme lunge, kan være det første tegn på lungekræft.
Senere opstår ofte hoste, opspyt fra lungerne, som kan være blandet med blod, åndenød, vægttab, feber og smerter i brystet.
Dette er en kronisk tilstand, hvor der dannes arvæv i luftvejene, og slimhinden er beskadiget. Dette giver tendens til, at slimen hobes op, og man får hyppige infektioner i lungerne.
Lungefunktionen kan være normal, men af og til kan den også være nedsat.
Andre tilstande, som kan ligne KOL, er blandt andet astma og cystisk fibrose. Ved astma er lungernes funktion ikke så nedsat som ved KOL, og der er aldrig mangel på ilt i blodet.
Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, som starter allerede i barndommen og viser sig ved mange infektioner i lungerne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
