Allergisk alveolitis er en sjælden form for lungebetændelse, som ikke skyldes infektion, men allergi over for støv, dampe, bakterier eller svampe som man har inhaleret
Ved sygdommen opstår en tilstand af irritation (inflammation) i de små lungeblærer (alveolerne)
Organisk støv kan være svampesporer, bakterier eller støv fra dyr, fx afføring fra fugle. Sygdommen ses ofte hos personer som arbejder i landbruget, men kan også ses ved nogle industrielle arbejdsgange, fx hos folk, der arbejder med forarbejdning af metaller
Symptomerne er først og fremmest hoste og åndenød
Sygdommen kan have forskellig sværhedsgrad og forskelligt forløb fra influenzalignende tilstand til mere vedvarende åndenød
Behandling består af ophør med den skadelige udsættelse for støv og i nogle tilfælde medicin i form af binyrebarkhormon eller andre immundæmpende stoffer
Hvad er allergisk alveolitis?
Allergisk alveolitis er en sjælden gruppe sygdomme i lungerne, der skyldes en irritationstilstand i de små lungeblærer (alveoler). Sygdommen kan især opstå efter, man har indåndet organisk støv som svampesporer, bakterier, dyreprotein og andet støv fra dyr eller dampe (fx under ophold i jacuzzi).
Irritationen finder sted i alveolerne, som er de yderste små lungeblærer for enden af lungetræet. Man kan sige, at allergisk alveolitis er en slags allergisk lungebetændelse.
Andre betegnelser for sygdommen er fugleholderlunge og bondelunge. Der er således ikke tale om en infektion, men om en allergisk reaktion i lungen.
Sygdommen kan være mere eller mindre kraftig, give forskellige symptomer og forløbe forskelligt fra person til person.
Lunge, trakea (luftrør), bronkier, alveoler
Hvad er symptomerne på allergisk alveolitis?
På baggrund af forløbet kan man skelne mellem en akut og en mere kronisk form for allergisk alveolitis:
Den akutte form giver symptomer som opstår relativt pludseligt og minder om influenza med feber, kulderystelser og hoste
Den kroniske form kommer efter uger, måneder til år efter, man er blevet udsat for små doser af støv eller dampe. Den viser sig ofte ved åndenød og hoste og kan føre til kronisk træthed og vægttab
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du har symptomer fra lungerne og har været udsat for organisk støv, kan man få mistanke om, at du kan have allergisk alveolitis. Lægen undersøger dig og kan konstatere, at du har tegn på lungepåvirkning. Det er dog ikke muligt med de værktøjer, som man råder over i almen praksis, at fastslå hvilken type lungesygdom, det drejer sig om.
Blodprøver bruges først og fremmest til at udelukke infektion. En blodprøve, hvor man undersøger for antistoffer mod fx fugleprotein, kan dog være nyttig.
Måling af lungefunktionen med spirometri kan vise nedsat lungefunktion med et bestemt mønster (små lunger uden tegn på luftvejsforsnævring).
CT-skanning af lungerne (specielt den form for skanning som kaldes for HR-CT, hvor HR står for "high resolution" - høj opløsning) er bedre til at påvise sygdommen tidligt. Forskning viser, at man på baggrund af HR-CT kan skelne mellem:
En mere godartet type hvor der ikke dannes arvæv i lungen (nonfibrotisk)
En mere alvorlig tilstand med dårlig prognose, hvor man tidligt i forløbet ser arvæv i lungerne (fibrotisk alveolitis)
Hvis man får mistanke om, at sygdommen skyldes udsættelse for støv, og du får det bedre ved at undgå støvet, taler det for, at symptomerne skyldes allergisk alveolitis.
Hvorfor får man allergisk alveolitis?
Den mest almindelige årsag til allergisk alveolitis er, at man har indåndet organisk støv med indhold af bakterier, amøber, svampe, dyre- og planteproteiner. Det er dog kun et fåtal af personer, som bliver udsat for støvet, som bliver syge.
Lignende symptomer kan også opstå efter, man har indåndet kemikalier (isocyanater og syreanhydrider) og metaller (beryllium og kobolt) - dette ses i bestemte erhverv, fx hos metalarbejdere.
I Danmark er bondelunge og fugleholderlunge de to mest almindelige typer af allergisk alveolitis. Fugleholderlunge opstår som en allergisk reaktion på, at man indånder tørre ekskrementer fra fugle.
Den akutte form for allergisk alveolitis skyldes en allergisk overfølsomhedsreaktion, der kommer pludseligt og hurtigt.
Symptomerne bliver mere kroniske, hvis man igen og igen over uger til måneder bliver udsat for det støv, som man har udviklet allergi over for.
Efter langvarig udsættelse kan der udvikles arvæv i lungerne. Det vil sige, at normalt lungevæv erstattes af "unyttigt" arvæv (lungefibrose). Med tiden gør det lungernes funktion dårligere og forhindrer, at lungerne kan ilte blodet effektivt.
Sygdommen rammer for det meste ikke-rygere.
Er allergisk alveolitis arveligt?
Sygdommen er ikke arvelig.
Hvordan behandles allergisk alveolitis?
Det er vigtigt at finde årsagen til den allergiske reaktion. Det kan være oplagt, hvis man har fugle eller arbejder i landbruget. Men faktisk kan man kun påvise årsagen til allergisk alveolitis hos cirka halvdelen af dem som bliver syge, til trods for grundige undersøgelser.
Hvis man kender årsagen, er det meget vigtigt, at man fremover begrænser eller allerhelst helt undgå udsættelse for støvet.
Behandling af nonfibrotisk alveolitis
Den nonfibrotiske alveolitis behandles med tabletter med binyrebarkhormon. Det gør, at symptomerne aftager, men det kan ikke altid forhindre, at man udvikler arvæv i lungerne. Ofte behandler man med en høj dosis i de første uger. I de følgende uger trapper man dosis ned, mens man følger symptomerne og de forandringer, som man kan se på røntgenbilledet (eller HR-CT-skanningen) af lungerne. Man skal typisk behandles i 3-6 måneder.
Behandling af fibrotisk alveolitis
Ved den mere kroniske fibrotiske type tyder nye studier på, at behandlingen med antifibrotiske stoffer, som nintedanib, er at foretrække fremfor binyrebarkhormon.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du arbejder i støvfyldte omgivelse i landbruget, bør du bruge ansigtsmaske eller anden åndedrætsværn.
Hvis du holder fugle, skal fugleburet gøres rent hyppigt.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre allergisk alveolitis?
Du kan nedsætte risikoen for at få allergisk alveolitis ved at begrænse kontakten til det organiske støv. Det gør du ved fx at bruge ansigtsmaske og ved at sørge for, at der er gjort rent i fuglebure.
Hvis du får stillet diagnosen tidligt og får behandling, kan du blive fuldstændig helbredt.
Ved kronisk allergisk alveolitis med arvævsdannelse, den fibrotiske type, kan man nogle gange standse sygdommens udvikling, ved at man holder op med at have kontakt til støv og medicinsk behandling.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Vedvarende symptomer fra lungerne i form af hoste, slim og åndenød uden en kendt årsag bør altid medføre, at du søger læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen er ofte god ved akut alveolitis uden arvævsdannelse, når diagnosen bliver stillet tidligt, og udsættelsen for støv har været lille.
Ved den kroniske sygdom med arvævsdannelse er prognosen dårlig, hvad angår bedring af den allerede opståede skade på lungerne.
Det er dog ofte muligt at standse den videre udvikling af sygdommen. Det forudsætter dog, at man ikke længere udsættes for det organiske støv, som man er blevet allergisk over for.
Hvor udbredt/hyppig er allergisk alveolitis?
Allergisk alveolitis er en meget sjælden sygdom, hvis man sammenligner den med almindelig lungebetændelse. Der opstår 30-60 nye tilfælde i Danmark hvert år, mens mange tusinde danskere får en almindelig lungebetændelse, som skydes infektion. Derfor kan det være svært at stille den rigtige diagnose tidligt i forløbet.
En del tilfælde af allergisk alveolitis skyldes, at man er blevet udsat for organisk støv i forbindelse med sit arbejde. Sygdommen forekommer derfor hyppigst i landbruget og hos mennesker, som arbejder med levende fugle. Det er dog ret få af de personer, der er udsat for disse påvirkninger, som bliver syge.
Blandt bønder i Sverige er antallet rapporteret til at være cirka 2-3 nye tilfælde per 10.000 bønder per år.
Kan jeg få allergisk alveolitis mere end én gang?
Hvis du har udviklet antistoffer mod støv, kan symptomerne komme igen, hvis du igen bliver udsat for det støv, som du ikke kan tåle.
Hvornår skal der laves anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen?
Hvis lægen har mistanke om, at en person har pådraget sig en sygdom som følge af sit arbejde eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal lægen anmelde dette til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest otte uger efter, at lægen eller arbejdslederen er blevet opmærksom på sygdommen eller den skadelige påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet
Sygdommen skal anmeldes, uanset om tilskadekomne person giver samtykke til det
